Portrætter

Slægten Reventlow:

Eugen Reventlow
(1798 - 1885)

På billedet ses fra venstre: Malet af Gröger


Andre slægter:

Johan Frederik Bardenfleth
(1835 - 1890)



Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde.

Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.

I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.

Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.

Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.



Heraldik


Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738
Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Cum Deo et Tempore



Gravsten og epitafier


Hertug Knud Lavard
Hertug Knud Lavard

 Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:

KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD.
Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom.
   

Mogens Kaas

Mogens Kaas

Mand 1576 - 1656  (80 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |   Tables    |    PDF

Each full table will have 20 rows
Displaying table 1 fra 1

Efterkommere (12 Generationer)

GenSlægtskabTotalSelect
Børn13
Grandchildren14
Great grandchildren8
2 x Great grandchildren10
3 x Great grandchildren13
4 x Great grandchildren7
5 x Great grandchildren24
6 x Great grandchildren16
10 7 x Great grandchildren34
11 8 x Great grandchildren48
12 9 x Great grandchildren49
Total236

Børn (13) - The second generation

#BørnNavnFødtDødFarMor
1
Niels Kaas    
21 apr. 1637Mogens Kaas Sidsel Friis 
2Ja
Bjørn Kaas    Efterkommere
19 jan. 1671Mogens Kaas Sidsel Friis 
3Ja
Jørgen Kaas    Efterkommere
1692Mogens Kaas Sidsel Friis 
4
Mette Kaas    
1695Mogens Kaas Sidsel Friis 
5
Iver Kaas    
Mogens Kaas Sidsel Friis 
6
Edel Kaas    
Mogens Kaas Sidsel Friis 
7
Ide Kaas    
Mogens Kaas Sidsel Friis 
8
Else Kaas    
Mogens Kaas Sidsel Friis 
9
Jens Kaas    
ca. 1611 før 1640Mogens Kaas Sidsel Friis 
10Ja
Erich Kaas    Efterkommere
1611 26 jun. 1669Mogens Kaas Sidsel Friis 
11
Sofie Kaas    
14 sep. 1612 1663Mogens Kaas Sidsel Friis 
12
Kirsten Kaas    
1616 25 feb. 1684Mogens Kaas Sidsel Friis 
13
Erik Kaas    
1617 Mogens Kaas Sidsel Friis