Portrætter

Slægten Reventlow:

Malvina Louise Genoveva Reventlow
(1882 - 1895)

Sophie Reventlow f Schiær og datteren Malvine Reventlow


Andre slægter:

Rose Marie Magdalene Drejer
(1831 - 1903)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Reventlow, Eugen 1798-1885 (hvid).jpg
Reventlow, Eugen 1798-1885 (hvid).jpg

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Mens Conscia Rechti



Gravsten og epitafier


Jens Bruun de Neergaard &
Anna Maria Neergaard f. Møller
Jens Bruun de Neergaard & Anna Maria Neergaard f. Møller

  
   

Lucie Emerentia Brockdorff

Lucie Emerentia Brockdorff

Kvinde 1640 - 1693  (53 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |   Tables    |    PDF

Each full table will have 20 rows
Displaying table 1 fra 1

Efterkommere (12 Generationer)

GenSlægtskabTotalSelect
Børn3
Grandchildren8
Great grandchildren20
2 x Great grandchildren26
3 x Great grandchildren52
4 x Great grandchildren102
5 x Great grandchildren182
6 x Great grandchildren209
10 7 x Great grandchildren203
11 8 x Great grandchildren169
12 9 x Great grandchildren109
Total1083

Børn (3) - The second generation

#BørnNavnFødtDødFarMor
1Ja
Dorothea Sophie Hedevig Levetzow    Efterkommere
12 apr. 1663 Hans Frederik von Levetzow Lucie Emerentia Brockdorff 
2Ja
Theodosius von Levetzow    Efterkommere
11 feb. 1665 6 maj 1719Hans Frederik von Levetzow Lucie Emerentia Brockdorff 
3Ja
Emerentzia von Levetzow    Efterkommere
22 jun. 1669 11 feb. 1746Hans Frederik von Levetzow Lucie Emerentia Brockdorff