Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlef Reventlow
(1735 - 1759)

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m. Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper. Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.


Andre slægter:

Sophie Pauline Schiær
(1850 - 1924)

Fotografi taget i 1858


Slotte og Herregårde


Støvringgård
Støvringgård

Støvringgård er en herregård i Østjylland beliggende 2 km øst for Støvring By i Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Kommune. Den nævnes allerede i 1319, hvor den ejedes af Palne Jensen Juul, der førte Lille-Juul'ernes Våben. Hovedbygningen er opført i 1600-1622-1630 og ombygget i 1740-1750. Støvringgård blev i 1735 omdannet til Støvringgård Kloster da gehejmerådinde Christine Harboe (født baronesse Fuiren) i sit testamente bestemte det til et jomfrukloster for en priorinde og tolv jomfruer. Ligeledes fulgte bøndergods og tiender samt en del kapital med bestemmelsen. Bestyrelsen blev overdraget stiftsøvrigheden i Aarhus.


Heraldik


Alliancevåben Reventlow-Rumohr
Alliancevåben Reventlow-Rumohr

Alliancevåben Reventlow-Rumohr

Vedr. Henning Reventlow og Margrethe Rumohr

Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland



Gravsten og epitafier


Hertug Knud Lavard
Hertug Knud Lavard

 Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:

KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD.
Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom.
   

Emilie Schlegel

Emilie Schlegel

Kvinde 1850 - 1924  (74 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet.
Zoom indGendanZoom ud

Emma Mewes

Kvinde 1871-1895


Elli Mewes

Kvinde 1903-1991


Richard Lahn

Mand 1901-1971


Arnold Mewes

Mand 1904-1985


Wilhelm Mewes

Mand 1905-1981


Erna Wernicke

Kvinde 1911-1983


Ernst Mewes

Mand 1906-1929


Günther Zuhrt

Mand 1930-1936


Anna Mewes

Kvinde 1907-1984


Walter Zuhrt

Mand 1904-1982


Erna Mewes

Kvinde 1909-1990


Heinz Wernicke

Mand 1909-1945


Hermann Mewes

Mand 1877-1918


Minna Schläger

Kvinde 1881-1962


Franz Mewes

Mand 1880-1965


Alfred Slotta

Kvinde 1913-1942


Anna Mewes

Kvinde 1889-1945


Otto Pinkert

Mand 1887-1930


Otto Mewes

Mand 1892-1892

 = Ny tavle

Emilie Schlegel

Kvinde 1850-1924


Christian Mewes

Mand 1841-1917