Portrætter

Slægten Reventlow:

Friedrich Reventlow
(1915 - 2002)



Andre slægter:

Peder Schumacher Griffenfeld
(1635 - 1699)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834
Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834

Ridder af Elefanten

Symbolum: Nulla Palescere Culpa

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, side 98, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


Ferdinand Reventlow
Ferdinand Reventlow

   

Ketil Urne

Ketil Urne

Mand Skønnet 1150 - ca. 1200  (50 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet.
Zoom indGendanZoom ud

Mattis Urne

Mand -eft. 1315


Jacob Urne

Mand -før 1321


Johannes Urne

Mand -eft. 1321


Jacob Urne

Mand -eft. 1368


Christoffer Lange

Mand ca. 1491-1536


Niels Lange

Mand ca. 1492-


Ide Thomesdatter Lange

Kvinde ca. 1493-eft. 1538


Mourids Jepsen Sparre

Mand før 1480-1534


Margrethe Lange

Kvinde ca. 1494-1554

 = Ny tavle

Anders Lindenov

Mand ca. 1482-1562

 = Ny tavle

Karl Lange

Mand ca. 1500-1536


Thomas Nielsen Lange

Mand ca. 1460-1521


Else Pedersdatter Thott

Kvinde ca. 1444-eft. 1513


Niels Lange

Mand ca. 1500-1565

Ukendt
 = Ny tavle

Gunde Lange

Mand ca. 1510-1564


Karen Breide

Kvinde ca. 1515-1550

 = Ny tavle

Hans Nielsen Lange

Mand ca. 1475-1535


Maren Christensdatter Spend

Kvinde ca. 1485-ca. 1562


Niels Gundesen Lange

Mand ca. 1430-1511


Gunde Nielsen Lange

Mand ca. 1400-1477


Mads Gjordsen

Mand ca. 1370-eft. 1442


Nicolaus Urne

Mand -eft. 1355


Johannes Urne

Mand -eft. 1288


Mattis Urne

Mand ca. 1200-eft. 1245


Ketil Urne

Mand Skønnet 1150-ca. 1200