Portrætter

Slægten Reventlow:

Ludvig Eduard Alexander Reventlow
(1848 - 1916)



Andre slægter:

Ellen Basse Fønss
(1876 - 1949)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


reventlow_segl_1469.jpg
reventlow_segl_1469.jpg



Gravsten og epitafier


Frands Brockenhuus og Anne Tinhuus
Frands Brockenhuus og Anne Tinhuus

Gravsten, Kværndrup Kirke
   

Lene Tønnesdatter Rønnow

Lene Tønnesdatter Rønnow

Kvinde - 1490


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet.
Zoom indGendanZoom ud

Jørgen Scheel

Mand 1768-1825

 = Ny tavle

Christen Scheel

Mand 1743-1771


Jørgen Scheel

Mand 1656-1695

 = Ny tavle
 = Ny tavle
 = Ny tavle

Jens Carl Krag-Juel-Vind

Mand ca. 1759-ca. 1759

 = Ny tavle

Ulrik Kaas

Mand 1764-1768


Ove Kaas

Mand 1767-ca. 1769

 = Ny tavle
 = Ny tavle

Ove Juul

Mand 1700-1766


Øllegaard Gersdorff

Kvinde ca. 1687-1734


Christen Skeel

Mand 1623-1688


Jørgen Skeel

Mand 1578-1631


Anne Brahe

Kvinde 1619-1648


Oluf Daa

Mand 1606-1671


Axel Tygesen Brahe

Mand ca. 1622-1657


Jacob Lindenov

Mand 1617-1672


Henrik Lykke

Mand 1622-1630


Kaj Lykke

Mand 1625-1699


Frands Lykke

Mand ca. 1590-1655


Eske Brok

Mand 1560-1625


Anne Urne

Kvinde -1651


Axel Urne

Mand 1598-1653


Axel Viffert

Mand ca. 1570-ca. 1581


Iver Viffert

Mand 1577-1577


Axel Tønnesen Viffert

Mand før 1535-1580


Frans Rantzau

Mand 1604-1632


Christence Viffert

Kvinde Skønnet 1572-1604


Breide Rantzau

Mand 1556-1618


Tønne Palnesen Viffert

Mand før 1460-eft. 1532


Palne Jonsen Viffert

Mand før 1425-ca. 1470