Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen 60 års fødselsdag
Personer:
1. række nederst fra venstre:
1.1. Karen M. L. Cederfeld de Simonsen
1.2. Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen ("Pim")
1.3. Elisabeth I. M. Ce Fderfeld de Simonsen ("Søs")
2. række (siddende) fra venstre:
2.1. Bror Carl A. Cederfeld de Simonsen (stående)
2.2. F. J. Elisabeth Cederfeld de Simonsen ("Lida") g. Preben Bille-Brahe
2.3 Marie Charlotte Frederikke Uldall ("Charle") g. Cederfeld de Simonsen
2.4 Benny Caroline Andrea Sophie Treschow ("Bebbe") g. Cederfeld de Simonsen
2.5 Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen
2.6 H. Christian C. F. Cederfeld de Simonsen (stående)
3. række fra venstre:
3.1 "tante Putte" - hvem er det?
3.2 Metha Lodberg g. Schaffalitzky de Muckadell
3.3 Edele S. C. E. Cederfeld de Simonsen ("Ede") g. Julius Ahlefeldt-Laurvig
3.4 Jeromia C. Bille-Brahe-Selby ("Roma") g. Petersdorff
3.5 Ellen Bille-Brahe
4. række fra venstre
4.1 ?? Hovedet næsten skjult
4.2 ??
4.3 ??
4.4 Lissie Benchard g. Frederik Vilhelm Treschow
4.5 ?? Delvis bag ved Lissie Treschow
4.6 Agnes M. M. A. Hansen ("Aggie") g. Oluf Bille-Brahe
4.7 Albrecht C. C. L. Schaffalitzky de Muckadell
5. række fra venstre
5.1 Julius Ahlefeldt-Laurvig
5.2 ??
5.3 Erik Schaffalitzky de Muckadell
5.4 ??
5.5 Oluf Bille-Brahe
5.6 ??
5.7 Christian D. Schaffalitzky de Muckadell
5.8 Dr. Balle (hvem er det??)
5.9 Frederik Vilhelm Treschow
5.10 Gustav Ludvig Vad
5.11 Bent Schaffalitzky de Muckadell
Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).
I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.
Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.
Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.
Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.
Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.
I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.
Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.
Yderligere oplysninger: Danske Herregårde
Einart greve Reventlow blev i maj 1860 optaget i det Svenske Ridderhus med det Reventlowske vaabenskjold.
ca. 1575 - 
