Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow
(1864 - 1929)



Andre slægter:

Herluf Trolle
(1516 - 1565)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Doso von Reventlow
Doso von Reventlow

Segl 1347 Se mere om personen her....


Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Johannes Ravetlo

Johannes Ravetlo

Mand ca. 1265 - ca. 1336  (71 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet.
Zoom indGendanZoom ud

Gjertrud Kaas

Kvinde -ca. 1600


Peder Kaas

Mand ca. 1615-


Dorte Kaas

Kvinde ca. 1616-


Didrik Blome

Mand ca. 1600-


Cai von Blome

Mand ca. 1650-


Volf Blome

Mand 1695-1695


Ove von Blome

Mand 1657-1720


Volf von Blome

Mand 1659-1683


Didrik Blome

Mand 1620-1681


Klaus Kaas

Mand 1618-1657


Anna Kaas

Kvinde ca. 1653-


Herman Kaas

Mand ca. 1620-1658


Magdalene Kruse

Kvinde ca. 1630-


Birgitte Kaas

Kvinde ca. 1623-1649


Sofie Kaas

Kvinde ca. 1624-


Anna Hundermark

Kvinde ca. 1590-


Regitse Bille

Kvinde 1609-1672


Hartvig Bruun

Mand ca. 1580-


Knud Holk

Mand ca. 1600-


Herman Kaas

Mand ca. 1612-


Hartvig Kaas

Mand ca. 1615-


Birgitte Kaas

Kvinde ca. 1618-


Ingeborg Kaas

Kvinde ca. 1620-


Margrete Kaas

Kvinde ca. 1620-


Anne Galt

Kvinde ca. 1590-1647


Mette Dyre

Kvinde ca. 1590-


Iver Kaas

Mand 1647-


Else Kaas

Kvinde 1652-


Jørgen Kaas

Mand 1617-1698


Johann Kaas

Mand ca. 1686-


Philip Kaas

Mand ca. 1688-

 = Ny tavle

Rudbek Kaas

Mand -ca. 1646


Iver Kaas

Mand 1663-1739


Erik Kaas

Mand 1672-


Herman Kaas

Mand 1619-1675


Erik Kaas

Mand 1621-


Sophie Iversdatter Krabbe

Kvinde ca. 1664-eft. 1690


Iver Krabbe

Mand ca. 1625-


Frants Kaas

Mand 1624-1676


Iver Kaas

Mand 1666-


Regitse Kaas

Kvinde 1667-1727


Stalder Kaas

Kvinde 1668-1672

 = Ny tavle

Mogens Kristian Kaas

Mand 1699-eft. 1749


Johan Preben Kaas

Mand 1700-eft. 1733

 = Ny tavle

Hans Eilert Kaas

Mand 1710-eft. 1733

 = Ny tavle

Laurits Kaas

Mand 1669-1732


Werner Kaas

Mand 1674-1726


Frants Kaas

Mand 1676-1705


Iver Kaas

Mand 1707-


Sofie Kaas

Kvinde 1677-1759


Mogens Kaas

Mand 1627-1694


Agate Skinkel

Kvinde 1641-1689


Iver Kaas

Mand 1664-1696


Hartvig Kaas

Mand 1635-1704


Erik Kaas

Mand 1672-


Ahasverus Kaas

Mand 1693-1744

 = Ny tavle

Maria Mangor

Kvinde 1689-1749

 = Ny tavle

Fredrik Kaas

Mand 1702-1748


Ventsel Rothkirck Kaas

Mand 1669-eft. 1705


Jakob Ophoven

Mand ca. 1670-


Jens Kaas

Mand 1673-1692


Hans Kaas

Mand 1674-


Mogens Kaas

Mand 1675-1709


Palle Kaas

Mand 1658-1699


Sofie Rothkirck

Kvinde 1644-1719


Iver Kaas

Mand 1586-1662


Sofie Krag

Kvinde 1596-1648


Herman Kaas

Mand -før 1614


Anne Juul

Kvinde 1546-1633


Karen Bille

Kvinde ca. 1640-


Henrik Friis

Mand 1632-1715


Anne Kaas

Kvinde ca. 1600-


Hartvig Bille

Mand ca. 1580-


Mogens Kaas

Mand 1521-1582


Anne Rantzau

Kvinde Skønnet 1555-eft. 1610


Anne Lykke

Kvinde ca. 1612-


Anne Kaas

Kvinde ca. 1595-


Dorte Sehested

Kvinde ca. 1580-


Jørgen Kaas

Mand 1555-1619


Jørgen Kaas

Mand 1576-1608


Emmike Kaas

Mand 1566-1584


Rudbek Kaas

Mand -ca. 1646


Iver Kaas

Mand 1663-1739


Erik Kaas

Mand 1672-

 = Ny tavle

Herman Kaas

Mand 1619-1675


Rudbek Pors

Mand Skønnet 1608-eft. 1657


Hilleborg Kaas

Kvinde 1639-1707


Hans Due

Mand ca. 1640-eft. 1693


Hans Kaas

Mand 1641-før 1673


Anne Markdanner

Kvinde 1627-1688

 = Ny tavle

Hilleborg Kaas

Kvinde ca. 1682-1703


Erik Kaas

Mand 1682-1710


Jytte Kaas

Kvinde ca. 1685-


N.N. Kaas

Kvinde ca. 1687-


Erik Kaas

Mand ca. 1688-1710


Rudbek Kaas

Mand ca. 1693-

 = Ny tavle

Niels Kaas

Mand 1644-1701


Kirsten Kaas

Kvinde 1677-1749


Birgitte Kaas

Kvinde 1679-1718


Benedikte Kaas

Kvinde ca. 1681-


Rudbek Kaas

Mand ca. 1650-1689


Jytte Banner

Kvinde ca. 1655-


Erik Kaas

Mand 1613-1676


Kirsten Gaas

Kvinde 1610-1677


Rudbek Kaas

Mand ca. 1617-


Edel Katrine Kaas

Kvinde ca. 1677-ca. 1682


Jens Jørgen Kaas

Mand ca. 1678-1704


Henrik Kaas

Mand ca. 1684-


Edele Katrine Kaas

Kvinde ca. 1685-1742

 = Ny tavle

Casper Wessel

Mand 1693-1768


Beate Helvig Kaas

Kvinde ca. 1690-1786


Claude de Place

Mand ca. 1685-1737


Hans Kaas

Mand ca. 1640-1700


Margrete Kaas

Kvinde ca. 1672-


Ulrik Kaas

Mand 1677-1746

 = Ny tavle
 = Ny tavle

Birgitte Kaas

Kvinde 1679-1754


Kristian Linde

Mand 1697-1743


Malte Kaas

Mand ca. 1680-


Birgitte Kaas

Kvinde 1679-1718

 = Ny tavle

Jørgen Kaas

Mand 1643-1711

 = Ny tavle

Birgitte Kaas

Kvinde ca. 1644-


Knud Giedde

Mand ca. 1635-1707


Jørgen Kaas

Mand ca. 1618-1658


Karen Grubbe

Kvinde 1616-1695


Hans Andersen Kaas

Mand ca. 1578-1632


Birgitte Norby

Kvinde ca. 1580-


Niels Kaas

Mand 1628-eft. 1687


Eleonore Kaas

Kvinde 1705-1776


Elisabeth Kaas

Kvinde 1712-1795


Johan Rantzau Kaas

Mand ca. 1717-1788

 = Ny tavle

?? Kaas

Mand ca. 1718-


Klaus Sehested Kaas

Mand ca. 1655-1729


Anders Kaas

Mand 1599-1599


Helvig Skinkel

Kvinde ca. 1555-


Erik Kaas

Mand Skønnet 1500-1556


Anne Emmeriksdatter

Kvinde ca. 1499-1561


Mogens Thomsen

Mand ca. 1440-1521


Gjertrud Kaas

Kvinde ca. 1454-


Niels Mogensen Kaas

Mand ca. 1480-1542


Kirsten Mogensdatter Kaas

Kvinde ca. 1490-eft. 1573


Frants Iversen Dyre

Mand ca. 1500-1569


Rasmus Clementsen

Mand ca. 1490-1529


Thomas Jensen

Mand -før 1511


Jens Ovesen

Mand -eft. 1423


Ove Jensen

Mand ca. 1300-eft. 1350


Johannes Ravetlo

Mand ca. 1265-ca. 1336