PortrætterSlægten Reventlow:
 Jutta Birgitte Friederiche Christensen(1807 - 1868)
Description
Bildnis der Jutta Gräfin zu Reventlow. Oval. Brustbild nach Rechts. In smaragdgrünem Biedermeierkleid, einen roséfarbenen Organzaschal um die Schultern. Rechts am Rand signiert "Stelzner". Rückseitig auf altem Zettel dänisch bezeichnet. H 6,2; B 4,9 cm. Silbervergoldeter Kapselrahmen.
Carl Ferdinand Stelzner (Flensburg 1805 oder 1806 - Hamburg 1894).
Literatur: Vgl. Schidlof, Miniature in Europe, Graz 1964, Vol. II, S. 783 ff.
Jutta Birgithe Gräfin zu Reventlow, geb. Christensen (1807 - 1868) war die Ehefrau des Grafen Frederik Detlev (1792 - 1851), dänischer Kammerherr, Geheimer Rat und Gesandter in London.
Andre slægter:
 Heinrich Carl Schimmelmann(1724 - 1782)
Slotte og Herregårde
 Pederstrup
Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse. Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.
Heraldik
 Vaabenskjold fra prædikestol i Hammel Kirke
Gravsten og epitafier
 Hertug Knud Lavard
Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:
KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD. Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom. |
