Portrætter

Slægten Reventlow:

Cay Friederich Reventlow
(1753 - 1834)



Andre slægter:

Wilhelmine Marie, Prinsesse af Hessen-Homburg
(1678 - 1770)



Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


Reventlow, Eduard 1883-1963
Reventlow, Eduard 1883-1963

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Tjene Danmark



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Magdalene Rantzau

Magdalene Rantzau

Kvinde ca. 1514 - eft. 1585  (> 72 år)

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet.
Zoom indGendanZoom ud

Bertram Rantzau

Mand 1570-1627


Peter von Ahlefeldt

Mand ca. 1570-1613


Anna Ahlefeldt

Kvinde ca. 1596-eft. 1641


Helvig Ahlefeldt

Kvinde ca. 1597-eft. 1647


Markvard Svave

Mand -eft. 1638


Thomas von Ahlefeldt

Mand ca. 1571-1614


Dorothea Sehested

Kvinde ca. 1578-1600


Dorothea Ahlefeldt

Kvinde ca. 1603-1662


Margrethe Buchwald

Kvinde ca. 1580-1635

 = Ny tavle
 = Ny tavle

Henrik Blome

Mand ca. 1586-1628

 = Ny tavle

Ditlev von Ahlefeldt

Mand ca. 1557-1599


Henneke von Ahlefeldt

Mand ca. 1541-1627

 = Ny tavle

Joachim Brockdorff

Mand før 1587-1644


Helvig Sehested

Kvinde ca. 1576-eft. 1649

 = Ny tavle

Jesper Rantzau

Mand ca. 1600-eft. 1627

 = Ny tavle

Ditlev Brockdorff

Mand 1601-eft. 1627


Helvig Blome

Kvinde 1577-1663

 = Ny tavle

Anna Reventlow

Kvinde Skønnet 1575-eft. 1601


Ditlev Brockdorff

Mand ca. 1555-ca. 1615


Abel Reventlow

Kvinde Skønnet 1584-eft. 1624


Hans von Ahlefeldt

Mand ca. 1556-1605


Anna Pogwisch

Kvinde ca. 1537-1624


Ditlev Reventlow

Mand før 1556-1604


Ida Pogwisch

Kvinde 1599-1680

 = Ny tavle

Eibe Rumohr

Kvinde 1580-1663


Sivert Pogwisch

Mand 1587-1626


Magdalene Pogwisch

Kvinde ca. 1580-1627

 = Ny tavle

Joachim Rantzau

Mand 1576-1652

 = Ny tavle

Anna Pogwisch

Kvinde 1594-1623


Iven Reventlow

Mand 1582-1628

 = Ny tavle

Henrik Pogwisch

Mand ca. 1565-ca. 1625


Daniel Pogwisch

Mand ca. 1606-1640


Dorothea Brockdorff

Kvinde ca. 1616-1688


Bertram Pogwisch

Mand ca. 1572-1615


Helvig Rantzau

Kvinde 1595-1662


Jesper Buchwald

Mand 1589-1624

 = Ny tavle

Cai Brockdorff

Mand 1595-1619

 = Ny tavle

Beate Rantzau

Kvinde ca. 1605-ca. 1670

 = Ny tavle

Margrethe Pogwisch

Kvinde ca. 1573-1636


Bertram Rantzau

Mand 1570-1627


Ida Blome

Kvinde 1541-eft. 1632

 = Ny tavle

Magdalene Rantzau

Kvinde ca. 1514-eft. 1585


Volf Pogwisch

Mand før 1517-1546


Henning Pogwisch

Mand ca. 1600-1654


Claus Pogwisch

Mand ca. 1570-ca. 1620


Anna Von Der Wisch

Kvinde ca. 1570-eft. 1638


Laurids Pogwisch

Mand ca. 1607-1667


Kirsten Lange

Kvinde ca. 1606-1656

 = Ny tavle

Frantz Pogwisch

Mand 1612-1653


Hilleborg Krafse

Kvinde ca. 1600-før 1661


Hans Pogwisch

Mand ca. 1580-før 1618


Lisbet Rosenkrantz

Kvinde ca. 1598-eft. 1657


Magdalene Pogwisch

Kvinde ca. 1580-1627


Margrethe Pogwisch

Kvinde Skønnet 1615-1639

 = Ny tavle

Ida Pogwisch

Kvinde 1619-1679

 = Ny tavle

Lucie Pogwisch

Kvinde 1623-1685


Henrik Blome

Mand 1616-1676

 = Ny tavle

Sivert Pogwisch

Mand 1587-1626


Otto Pogwisch

Mand ca. 1615-ca. 1679


Magdalene Pogwisch

Kvinde Skønnet 1618-eft. 1674


Thomas von Ahlefeldt

Mand ca. 1609-1666


Volf Pogwisch

Mand ca. 1583-1636


Henning Pogwisch

Mand ca. 1530-1607


Anne Buchwald

Kvinde 1598-1629

 = Ny tavle

Christopher von Buchwald

Mand ca. 1566-før 1617


Mette Reventlow

Kvinde ca. 1600-Skønnet 1650


Tønnies von Buchwald

Mand Skønnet 1600-1628


Henning Pogwisch

Mand ca. 1612-1660

 = Ny tavle

Godske von Ahlefeldt

Mand Skønnet 1588-1643

 = Ny tavle

Jesper Reventlow

Mand før 1593-ca. 1609


Ida Rantzau

Kvinde 1570-1638


Anna Rantzau

Kvinde før 1571-


Ditlev Reventlow

Mand før 1556-1604


Claus Rantzau

Mand 1506-1571