Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Ditlev Frederik Reventlow
(1748 - 1827)

* 1773 m. Sophie Frederikke Beulwitz (1747-1822)


Andre slægter:

Frederik 2, Konge af Danmark
(1534 - 1588)



Slotte og Herregårde


Vindeholme
Vindeholme

I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender. Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård. Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere. På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen. I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.


Heraldik


Reventlow, Christian Detlev 1710-1775
Reventlow, Christian Detlev 1710-1775

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Fides in Deum, fides in Regem



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Hans Andersen Kaas

Hans Andersen Kaas

Mand ca. 1578 - 1632  (54 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet.
Zoom indGendanZoom ud

Rudbek Kaas

Mand -ca. 1646


Iver Kaas

Mand 1663-1739


Erik Kaas

Mand 1672-

 = Ny tavle

Herman Kaas

Mand 1619-1675


Rudbek Pors

Mand Skønnet 1608-eft. 1657


Hilleborg Kaas

Kvinde 1639-1707


Hans Due

Mand ca. 1640-eft. 1693


Hans Kaas

Mand 1641-før 1673


Anne Markdanner

Kvinde 1627-1688

 = Ny tavle

Hilleborg Kaas

Kvinde ca. 1682-1703


Erik Kaas

Mand 1682-1710


Jytte Kaas

Kvinde ca. 1685-


N.N. Kaas

Kvinde ca. 1687-


Erik Kaas

Mand ca. 1688-1710


Rudbek Kaas

Mand ca. 1693-

 = Ny tavle

Niels Kaas

Mand 1644-1701


Kirsten Kaas

Kvinde 1677-1749


Birgitte Kaas

Kvinde 1679-1718


Benedikte Kaas

Kvinde ca. 1681-


Rudbek Kaas

Mand ca. 1650-1689


Jytte Banner

Kvinde ca. 1655-


Erik Kaas

Mand 1613-1676


Kirsten Gaas

Kvinde 1610-1677


Rudbek Kaas

Mand ca. 1617-


Edel Katrine Kaas

Kvinde ca. 1677-ca. 1682


Jens Jørgen Kaas

Mand ca. 1678-1704


Henrik Kaas

Mand ca. 1684-


Edele Katrine Kaas

Kvinde ca. 1685-1742

 = Ny tavle

Casper Wessel

Mand 1693-1768


Beate Helvig Kaas

Kvinde ca. 1690-1786


Claude de Place

Mand ca. 1685-1737


Hans Kaas

Mand ca. 1640-1700


Margrete Kaas

Kvinde ca. 1672-


Ulrik Kaas

Mand 1677-1746

 = Ny tavle
 = Ny tavle

Birgitte Kaas

Kvinde 1679-1754


Kristian Linde

Mand 1697-1743


Malte Kaas

Mand ca. 1680-


Birgitte Kaas

Kvinde 1679-1718

 = Ny tavle

Jørgen Kaas

Mand 1643-1711

 = Ny tavle

Birgitte Kaas

Kvinde ca. 1644-


Knud Giedde

Mand ca. 1635-1707


Jørgen Kaas

Mand ca. 1618-1658


Karen Grubbe

Kvinde 1616-1695

 = Ny tavle

Hans Andersen Kaas

Mand ca. 1578-1632


Birgitte Norby

Kvinde ca. 1580-


Niels Kaas

Mand 1628-eft. 1687


Eleonore Kaas

Kvinde 1705-1776


Elisabeth Kaas

Kvinde 1712-1795


Johan Rantzau Kaas

Mand ca. 1717-1788

 = Ny tavle

?? Kaas

Mand ca. 1718-


Klaus Sehested Kaas

Mand ca. 1655-1729