Portrætter

Slægten Reventlow:

Einar Reventlow
(1893 - 1974)



Andre slægter:

Erik Wilhelm Robert Skeel
(1818 - 1884)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Dronning Anna Sophia f. Reventlows vaaben som fyrstinde af Slesvig
Dronning Anna Sophia f. Reventlows vaaben som fyrstinde af Slesvig

Fyrstinde af Slesvig

Anna Sophie Reventlows vaaben som fyrstinde af Slesvig



Gravsten og epitafier


Gravsten
Gravsten

Harlan Cemetary, Shelby County, Iowa, USA
   

Lisbeth Bille

Lisbeth Bille

Kvinde 1639 - 1714  (74 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet.
Zoom indGendanZoom ud

Otte Skeel

Mand 1664-1690


Sophie Sehested

Kvinde 1718-1719


Anders Sehested

Mand 1720-1799

 = Ny tavle

Jens Sehested

Mand 1723-1724


Jens Sehested

Mand 1728-1752


Erik Sehested

Mand 1729-1730


Mogens Sehested

Mand 1731-1734


Holger Sehested

Mand 1735-1811


Elisabeth Skeel

Kvinde 1696-1760


Niels Sehested

Mand 1685-1745


Casper Wessel

Mand 1693-1768


Jørgen Skeel

Mand 1698-1728


Anders Skeel

Mand 1731-1776

 = Ny tavle
 = Ny tavle

Holger Skeel

Mand 1699-1764


Margrethe Skeel

Kvinde 1701-1720


Anders Skeel

Mand 1665-1702


Jørgen Skeel

Mand 1666-1704


Albret Skeel

Mand 1667-1709


Erik Skeel

Mand 1670-1729


Christen Skeel

Mand 1671-1708


Mogens Skeel

Mand 1674-1729


Mogens Rosenkrantz

Mand ca. 1700-1778


Elisabeth Juel

Kvinde 1742-1803

 = Ny tavle

Jens Juel

Mand 1707-1774


Ide Skeel

Kvinde 1676-1749

 = Ny tavle

Lisbeth Bille

Kvinde 1639-1714


Jørgen Skeel

Mand 1634-1696