PortrætterSlægten Reventlow:
Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow(1883 - 1963)
Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).
Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.
Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.
1946 Ridder af Dannebrog
Andre slægter:
Rudolph Anton Ludvig von Qualen(1778 - 1830)
Slotte og Herregårde Vallø
Grevskabet Vallø blev oprettet i 1713 af kong Frederik 4. til Dronning Anna Sophie. Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Efter kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå de fleste af sine ejendomme – herunder Grevskabet Vallø – til Kronen.
Heraldik Vaabenskjold 1587
Valgsprog:
Over våbenskjoldet:
1587
de handt des hogestenn
kan alles Enderenn
Under våbenskjoldet:
Henneke Reuentlow
meyne egene
handt
Kilde: Det Kongelige Bibliotek, GKS 3646 oktav (Dronning Sophies stambog, indførslerne dateret 1585-1586)
Gravsten og epitafier Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)
Ludvig! Skjønt lykkelig i alle
dit ydre Livs Forhold, droges
dog det Blik, som forstod at
skatte Dig, hen til den Hier-
tets Renhed, hvorfra ale-
ne en værdigere Lykke tager
sin Udsending og derfor vende
vi med Vemodens Længsel
Aandens Øie mod Sjælenes
Land, hvorhen Du kaldtes til
højere Lyksalighed, til mere
udvidet Virken, og hvor vi en-
gang verdigere skulle prise
Gud for det stærke Kierlig-
heds Baand, hvor med Han
knyttede os til Dig og hvor-
af Intet skal tabes!
|