Portrætter

Slægten Reventlow:

Anna Sophia Reventlow
(1693 - 1743)

* 1721 m. Frederik d 4. Konge af Danmark (1671-1730)


Andre slægter:

Henriette Auguste Luise von Helldorff
(1840 - 1916)

Beskrivelse fra Sothebys auktioner 2022 PATEK PHILIPPE QUARTER REPEATING POCKET WATCH Patek Philippe 18k gold and miniature enamel quarter repeating key wind and key set pocket watch, made in 1850 sold in 1852 History. Beauty. Rarity. Intrigue. Not to mention a minute repeater with miniature enamel and engraving! First, the history: this watch belonged to Henriette Auguste Luise von Heimbruch, born von Helldorff. Born to a noble family in 1840 in Lower Saxony, she was in the inner circle of European royalty and said to be celebrated for her beauty and elegance. Based on genealogical records, she was “lady-in-waiting to Princess Mary and was appointed by George V in 1866 as Honorary State Lady with the rank corresponding to this position” Nicknamed Lonny, she was married to Karl Johann Christian von Heimbruch and this mid-19th century power couple became part of the inner circle of the Hanoverian royal family. She died in May 1916. In terms of beauty, this was appropriately matched to its owner. The case back is hand engraved in a vermicelli pattern with an exquisite miniature enamel painting of a horse in the center, presumably a horse very dear to Lonny. The elegance of the watch preserved with its original box from 1852 can not be overstated. In terms of horological rarity, this watch has multiple features that make it befitting of its royal provenance. The fact that is an early quarter repeater from Patek Philippe first and foremost is exciting for those in the know. Consider the dial and movement is signed Patek & Cie which is typical for the era for a watch made in 1850, and then consider that on January 1, 1851 the company’s name was changed from Patek & Cie to Patek, Philippe & Cie. When this watch was sold in early 1852, it was supplied with a case signed ‘Patek, Philippe & Cie” In short, this is one of the first true ‘Patek Philippe’ watches and in all likelihood it was personally handled by both Antoni Patek and Adrien Philippe. The fact that this important watch was sold (or gifted) to noblewoman of elegance and taste is no surprise. Remember it was in 1851 that Queen Victoria of the United Kingdom literally bought herself a Patek Philippe and another for her husband Prince Albert. Just a few years later in 1868, Patek Philippe made the first true Swiss bracelet watch for the Hungarian Countess Koscowicz. Patek Philippe was committed to catering to and selling to the ladies high end market from its earliest days. So now a new owner has the chance to own a piece of Lonny’s legacy, a watch of beauty, complication and rarity that allows you to own a true museum watch.


Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.



Heraldik


reventlowhardenberg1.jpg
reventlowhardenberg1.jpg



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Cai Baron Schaffalitzky de Muckadell

Cai Baron Schaffalitzky de Muckadell

Mand 1877 - 1972  (94 år)

Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller