Henrik Rantzau: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Ludvig Eduard Alexander Reventlow(1848 - 1916)

3 brødre

Andre slægter:

Frantz Rantzau(1555 - 1612)

Jeg betror Dig denne Fane, fordi jeg ved, at Du er en ærlig og modig Mand. Du skal føre den, som det sømmer sig en trofast Kriger. Du skal værne den som en Dannemand værger sin Ægtehustru. Du skal svinge den over ærlige Folk, og ikke lade den veie over Forræddere Under March og på Vagt, under Storm og Strid skal du staa som et Mønster for tapre Soldater. Ingensinde maa Du vige, aldrig maa Du give Anledning til, at Hæren bliver modløs og flygter. Skulde det ske, at en Fiende afhugger Din høyre Haand, skal Du gribe Fanen med Din venstre. Mister Du begge Hænder skal Du slaa Tænderne i Fanen. Du skal værge den, så længe Du lever og aander. Maa Du opgive Kampen - det Gud forbyde - skal du vikle Dig i Flaget og dø.

Slotte og Herregårde

Krenkerup

Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.

Heraldik

1767 vaaben.jpg

Gravsten og epitafier

Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow


Sønnesøn af Christian Ditlev Frederik og
førstefødte af Christian Ditlev og Margrethe
Benedicte Reventlow født d 10de Sept. 1801
givt ikkun noget over 4 Måneder med Polly Holck
Winterfeldt blev den 27de sept 1828 ved Døden
vel for en Tid skilt fra os men for evig atter 
forenet med den elskede Moder og saa mange ædle 
Forudgangne.


Christian lykkelig i alle det ydre livs forhold
droges dog det Blik, der forstod at skatte dig
hen til den Hiertets Reenhed, hvorfra Alle een 
varigere Lykke tager sit Udspring og derfor
vende vi med Veemodens Længsel Aandens Oie mod
Sielenes Land thi vi elske dig saa saare og vi
vide at din Lykke havde sin Grund deri at du var 
god vide at du ikkun kaldtes til høiere Lyksalig
hed til meere udvidet Virken.


Saa blev da af dit Livs det væsentlige Intet
tabt af vores Kiærlighed til dig som hører
til vores Livs det væsentligste skal intet tabes
og vi skulle værdigere engang prise Gud for at han 
knyttede det faste Baand, som forener vores Sjæle


Ja forenet skulle hisset alle dine Kiære med Dig, 
med Polly med Benedicte din og hendes datter 
under Gienforeningens uudsigelige Salighed prise
ham Alkiærlighedens Væld og her skal Tanken
paa dig du elskede aldrig forlade os og din af
skeed være os et opløftende Exempel paa Friehed
i Christo og Aandens Seier over det iordiske.

Udskriv Tilføj bogmærke

Skønnet 1555 -