PortrætterSlægten Reventlow:
 Louise Malwina Genoveva Reventlow(1806 - 1891)
Jakob Fürst skriver:
På baksidan av fotografiet av en stående Malvine står det: "Tante Malvine (Pappas moster) som hade blodliljorna (penselblommorna, som ännu finns kvar 1963!)". Det är min oldemor Ebbas handstil. Som kuriosa kan nämnas, att tant Malvines blodlilja fortfarande finns kvar hos oss på Oshult! Det är ganska svindlande att tänka att denna ännu levande växt har tillhört en person som föddes 1806 och som växte upp med C.D.F.R. m.fl.
Andre slægter:
 Poul Windelboe de Løvenørn(1686 - 1740)
Slotte og Herregårde
 Ahrensburg
Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati.
Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.
Heraldik
 Erik d 5 Klippings segl
Seglet anvendt i perioden 1265-1284
Gravsten og epitafier
1.jpg "Ferdinand Carl Otto Reventlow") Ferdinand Carl Otto Reventlow
Herunder hviler Støvet af
FERDINAND CARL OTTO
Greve af REVENTLOW
til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde
samt Baroniet Brahe Trolleborg.
Søn af Lehnsgreve C. D.. Reventlow
og hans hustru M. B. von Qualen
født 20 april 1803, død 11 september 1875
Gift 14 October 1857 med
BENEDICTE CHRISTIANE
født GREVINDE af REVENTLOW
som med deres eneste efterlevende Søn
begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader
Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet
og hvo som troer paa mig, om han end døer,
skal han dog leve.
Naar til Afsked Taarer rinde
Syng da ud med liflig Klang
"Herrens Venner ingensinde
mødes skal for sidste gang.".
|
|
ca. 1625 - 
1623 -