PortrætterSlægten Reventlow:
Adelheid (Lilli) Margrethe Reventlow(1909 - 1982)
Andre slægter:
Sophie Cathrine Reventlow(1799 - 1835)
Cathrine Sophie Reventlow, g. Munk 1799-1835. Datter af greve Conrad Georg Reventlow. Hun, hvis mor var Marie Bragh var født uden for ægteskabet og Conrad Georg Reventlow søgte forgæves at få brødrene Christian Ditlev Reventlow og Johan Ludvig Reventlow til at anerkende hende.
Brystbillede. En face til venstre. Sort kjole med stor hvid krave med broderier. Hvid kniplingskyse med brogede båndløkker. Mørkt hår ses under den. Halskæde med kors, begge dele muligvis hårarbejde. Forgyldt ramme med dekorationer i hjørnerne. Svag signatur midt på højre side: Moe 1829 (formentlig Niels Moe).
Slotte og Herregårde Vindeholme
I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender.
Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård.
Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere.
På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen.
I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.
Heraldik Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827
Ridder af Elefanten
Symbolum: UDEN DYD, INGEN FRYD
Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, s 48, Ordenskapitlet
Gravsten og epitafier Eduard Vilhelm Reventlow
EDUARD VILHELM greve REVENTLOW
yngste Søn af Lehnsgreve C. D. Reventlow
og Benedicte, født von Qualen
født den 8. april 1810, Gift den 12. juli 1844
med Magdalene von Heimbruch
død den 20 sept. 1808
Din Kierlighed, Det var den styrke stor
Den lyste over dit Liv på Jord
som Solen en dejlig Morgen
Mindet om den vil følge dit Navn
og pege opad mod Kjærlighedens Havn
og lette de elskende Sorgen
|
|