Portrætter

Slægten Reventlow:

Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow
(1883 - 1963)

Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).

Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.

1946 Ridder af Dannebrog



Andre slægter:

Frantz Rantzau
(1555 - 1612)

Jeg betror Dig denne Fane, fordi jeg ved, at Du er en ærlig og modig Mand. Du skal føre den, som det sømmer sig en trofast Kriger. Du skal værne den som en Dannemand værger sin Ægtehustru. Du skal svinge den over ærlige Folk, og ikke lade den veie over Forræddere Under March og på Vagt, under Storm og Strid skal du staa som et Mønster for tapre Soldater. Ingensinde maa Du vige, aldrig maa Du give Anledning til, at Hæren bliver modløs og flygter. Skulde det ske, at en Fiende afhugger Din høyre Haand, skal Du gribe Fanen med Din venstre. Mister Du begge Hænder skal Du slaa Tænderne i Fanen. Du skal værge den, så længe Du lever og aander. Maa Du opgive Kampen - det Gud forbyde - skal du vikle Dig i Flaget og dø.


Slotte og Herregårde


Ballegård
Ballegård

Ballegård er en hovedgård på Sundeved, beliggende ca 2 km øst for Blans i Ullerup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Kommune. Den to etagers hvidkalkede hovedbygning i rokokostil er opført 1771 ved Lorentz Jacobsen og fredet tillige med to andre mindre huse i 1950. Senere kom gården i Conrad Reventlows eje. Han fik kongens tilladelse til at oprette Grevskabet Reventlow med hovedgårdene Sandbjerg og Ballegård. Gården er beliggende ved et lille vandløb, som drev en mølle, som der stadig kan ses ruinrester af. Navnet "Ballegård" kommer sandsynligvis fra gårdens beliggenhed på en mindre forhøjning (balg, balle).



Heraldik


Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834
Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834

Ridder af Elefanten

Symbolum: Nulla Palescere Culpa

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, side 98, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


Reventlow, Benedicte Christiane
Reventlow, Benedicte Christiane

    

Herunder hviler 
BENEDICTE CHRISTIANE 
GREVINDE REVENTLOW 
til Grevskabet Christianssæde 
Født på Aalstrup 17. januar 1834 
Givt 14 October 1857 
med Geheimeconferentsraad 
 FERDINAND CARL OTTO 
GREVE REVENTLOW 
til grevskaberne Christianssæde og Reventlow 
samt Baroniet Brahetrolleborg 
død i København 17 januar 1893 

 Aldrig er jeg uden Vaade 
Aldrig dog foruden Naade 
Altid har jeg Suk og Vee 
Altid kan jeg Jesum see 
 * * 
 Salige ere de barmhjertige 
Thi dem skal vederfares Barmhjertighed
   

Anne Stygge

Anne Stygge

Kvinde


Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables