PortrætterSlægten Reventlow:
 Louise Malwina Genoveva Reventlow(1806 - 1891)
Jakob Fürst skriver:
På baksidan av fotografiet av en stående Malvine står det: "Tante Malvine (Pappas moster) som hade blodliljorna (penselblommorna, som ännu finns kvar 1963!)". Det är min oldemor Ebbas handstil. Som kuriosa kan nämnas, att tant Malvines blodlilja fortfarande finns kvar hos oss på Oshult! Det är ganska svindlande att tänka att denna ännu levande växt har tillhört en person som föddes 1806 och som växte upp med C.D.F.R. m.fl.
Andre slægter:
 Conrad Wilhelm Adeler(1739 - 1785)
Slotte og Herregårde
 Dansted
Ved Christian Ditlev Reventlows død i 1775 overgik Dansted til sønnen den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow.
Under Christian Ditlev Frederik Reventlow oplevede Dansted en periode med fremgang. Han lagde nye fæstegårde til gården ved at føje fæstegodset fra Bukkehave gods til Dansted, der derved igen fik hovedgårdsstatus, ligesom han lod opføre et nyt stuehus. Det var desuden på Dansted, at C.D.F. Reventlow først iværksatte sine landboreformer. Han introducerede således det holstenske kobbelbrug, ligesom han drænede jorden, øgede jordtilliggendet og oprettede et teglværk.
I 1773 fik C.D.F. Reventlow kongelig tilladelse til at indlemme Dansted under grevskabet Christianssæde, som ligeledes var ejet af greve Reventlow, og gården kom derefter til at indgå i række af forpagtergårde på grevskabet. Allerede i 1812 blev Dansted på grund af økonomiske vanskeligheder igen udskilt fra Christianssæde og solgt. Den indkomne kapital skulle benyttes til afbetaling af gæld på grevskabet og til forbedringer på de andre forpagtergårde under grevskabet.
Heraldik
.jpg "Reventlow, Christian Detlev 1710-1775") Reventlow, Christian Detlev 1710-1775
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Fides in Deum, fides in Regem
Gravsten og epitafier
.jpeg) Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch' title='Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch' />Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch
Gravsten, Theophili kirkegård. |
ca. 1400 - 
1392 - 1489