Christianslund er en herregård i Ørum Sogn, Galten Herred i det tidligere Randers Amt. Den er dog langt fra nogen gammel gård, da grundlæggelsen sker i 1798. Jorden havde tidligere hørt under Stamhuset Frisenvold, men 1798 får stamhusbesidderen greve Christian August Hardenberg-Reventlow tilladelse til at afhænde stamhusets ejendomme. Frisenvold blev solgt til forvalter August Strøver, der umiddelbart efter bortsolgte flere parceller af tilliggendet. To parceller inklusive den forholdvis nyoprettede skovridergård Christianslund blev erhvervet af ritmester Werner Therodor baron Rosenkrantz, der nu ophøjedes til hovedgård. Gårdens navn skyldes uden tvivl ovennævnte greve Reventlow.
Grevinde Helene Reventlow
født v. Heimbruch
gift med Greve Eduard Vilhelm Reventlow
Født den 21 juli 1824
Død den 16 januar 1911
.
Selvopofrende, en sand Moder, et fast
samlende Kærlighedsbaand imellem sine!
Træt af dage, mer end Mennesker saa,
længtes du mod Gjenforening med Ham
hvis Folk blev dit, hvis Ungdoms Brud,
hvis stærke trofaste Hustru du blev!
Ydmygt bad du Gud i Jesu Navn
om Hjemlov til de evige Boliger!