Buste af H.V.Bissen.
I 1891 erhvervede
grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender.
Hans bror
grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård.
Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere.
På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen.
I 1926 arvede nevøen
grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø
grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.
Inskription på gravsten:
Frederik Ditlef greve af Reventlow, Gehejmeconferentsraad, Kammerherre, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Kongelig overordentlig gestandt og befuldmægtiget minister ved det Storbritaniske hof.
Født den 25de november 1791 - Død i Glasgow den 6te october 1851
Hvad enten vi leve eller vi døe hørre vi Herren til. (rom 14 8) Denne tro besjælede dig derfor elskede gud din redelige stræben og gav dig ?? at ?? til Faderens ?? tid ?? Jer ?? Dig du ædle ?? Hvad ?? have tabt du var den trofaste og kjærlige ægtefælle, den øverste fader over dine børn, Kongen og fædrelandets tro og nidkjære tjener, utrættelig var du i dine bestræbelser for at hævde danmarks ret og ære for at bidrage dit til at føre fædrelandet uskadelige gennem de ?? Prøvelser hvormed forsynet hjemsøgte det. Dit minde lever til velsignelse du elskelige vi tabte, men du vandt. Kommer hid min fader velsignede arver der rige som eder er beredt før verdens grundvold blev lagt. (Matth 25.34)