PortrætterSlægten Reventlow:
Sophie Charlotte Reventlow(1779 - 1846)
Fra venstre
Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47)
Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50)
Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822
Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57)
(på moderens skød)
Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53)
Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42)
Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55)
Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54)
Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56)
Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51)
Samt ammen Lola.
Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.
Andre slægter:
Christian Ditlev Lüttichau(1832 - 1915)
Slotte og Herregårde
Stensballe
Stensballegård er en gammel hovedgård, der nævnes første gang i 1341 og ligger i den sydlige del af Stensballe. Gården ligger i Vær Sogn i Horsens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1692-1693 ved Ernst Brandenburger, tilbygget i 1867-1943. Stensballegård Gods er på 381 hektar.
Stamhuset Stensballegaard var et dansk stamhus, oprettet 3. november 1748 af to mostre til lensbaron Jens Krag-Juel-Vind til baroniet Juellinge (1724-1776). Stamhuset omfattede bl.a. Stensballegård. Stamhuset ophørte med lensafløsningen 1920.
Heraldik
Reventlow, Henning 1640-1705
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Perdit quod vivit qui Deum et Regem suum noncolit
Gravsten og epitafier
Ferdinand Carl Otto Reventlow
Herunder hviler Støvet af
FERDINAND CARL OTTO
Greve af REVENTLOW
til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde
samt Baroniet Brahe Trolleborg.
Søn af Lehnsgreve C. D.. Reventlow
og hans hustru M. B. von Qualen
født 20 april 1803, død 11 september 1875
Gift 14 October 1857 med
BENEDICTE CHRISTIANE
født GREVINDE af REVENTLOW
som med deres eneste efterlevende Søn
begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader
Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet
og hvo som troer paa mig, om han end døer,
skal han dog leve.
Naar til Afsked Taarer rinde
Syng da ud med liflig Klang
"Herrens Venner ingensinde
mødes skal for sidste gang.".
|
|