Familie Erich Flemming / Selma Mewes (F26856): Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Anna Margrethe Reventlow(1682 - 1710)

* 1699 m. Hans Schack (1676-1719)

Inskription på sarkofag i Møgeltønder kirke (oversat fra Latin): Fru Anna Margareta af Reventlov, født i København 6. okt. 1682, datter af grev Conrad af Reventlov, to rigers kansler; gift med Hans Schack til Schackenborg, stiftsbefalingsmand over Ribe stift, død i barselseng på Gram 21. marts 1710, 28 år gammel efter at have født en søn, grev Otto Didrik Schack.

Iflg en folkehistorie skulle hun imidlertid ikke været død på dette tidspunkt, men var løbet bort med en elsker, sognepræsten i Aller, som hun skulle være hemmeligt gift med - og som, iflg samme historie, skulle have været fader til den søn hun fødst d 21. marts 1719

Andre slægter:

Cort Sivertsen Adeler(1622 - 1675)

Slotte og Herregårde

Støvringgård

Støvringgård er en herregård i Østjylland beliggende 2 km øst for Støvring By i Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Kommune. Den nævnes allerede i 1319, hvor den ejedes af Palne Jensen Juul, der førte Lille-Juul'ernes Våben. Hovedbygningen er opført i 1600-1622-1630 og ombygget i 1740-1750. Støvringgård blev i 1735 omdannet til Støvringgård Kloster da gehejmerådinde Christine Harboe (født baronesse Fuiren) i sit testamente bestemte det til et jomfrukloster for en priorinde og tolv jomfruer. Ligeledes fulgte bøndergods og tiender samt en del kapital med bestemmelsen. Bestyrelsen blev overdraget stiftsøvrigheden i Aarhus.

Heraldik

Reventlow, Friedrich 1649-1728

Ridder af Dannebrog

Symbolum: "PAR LA GRACE DE MON SOUVERAIN"

Gravsten og epitafier

Ferdinand Carl Otto Reventlow


Herunder hviler Støvet af
FERDINAND CARL OTTO
Greve af REVENTLOW
til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde
samt Baroniet Brahe Trolleborg.


Søn af Lehnsgreve C. D.. Reventlow 
og hans hustru M. B. von Qualen
født 20 april 1803, død 11 september 1875
Gift 14 October 1857 med 
BENEDICTE CHRISTIANE
født GREVINDE af REVENTLOW
som med deres eneste efterlevende Søn
begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader


Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet
og hvo som troer paa mig, om han end døer, 
skal han dog leve.


Naar til Afsked Taarer rinde
Syng da ud med liflig Klang
"Herrens Venner ingensinde
mødes skal for sidste gang.".