Familie Henry III of Winchester Plantagenêt / Eleonore de Provence (F31819): Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Sophie Friderica Louise Charlotte von Beulwitz(1747 - 1822)

Fra venstre Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47) Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50) Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822 Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57) (på moderens skød) Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53) Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42) Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55) Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54) Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56) Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51) Samt ammen Lola. Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.

Andre slægter:

Johann Conrad Müller(1736 - 1828)

Johan Conrad Müller Mand 1736 - 1828 (92 år) Bag på billedet er anført: G.Müller, Amtmand Fehmarn +1839 (92 år) min Tipoldefader (skrevet af Eduard Reventlow) Det er min opfattelse, at dette er forkert - såvel dato som navn vurderes forkert. Der er, skønner jeg, sket en forveksling med Johan Conrad Müllers fader, der hed Günter Wilhelm Müller.

Slotte og Herregårde

Postkort fra Etelsen

På billedet ses (fra venstre):
Anna Sybille Reventlow Christian Benedictus Reventlow en kusk Sophie Reventlow f. Schiær Eduard Reventlow

Heraldik

reventlow_segl_1272.jpg

Gravsten og epitafier

Hertug Knud Lavard

 Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:
KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD.
Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom.