Familie Ove Ramel / Mette Rosenkrantz (F32060): Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Sophie Friderica Louise Charlotte von Beulwitz(1747 - 1822)

Fra venstre Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47) Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50) Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822 Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57) (på moderens skød) Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53) Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42) Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55) Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54) Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56) Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51) Samt ammen Lola. Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.

Andre slægter:

Erik Oscar Baron Schaffalitzky de Muckadell(1871 - 1964)

Slotte og Herregårde

Brahesborg

Brahesborg er fra slutningen af middelalderen, da en af Odense Stifts regnskabsprovster havde sin bolig i Assens. Her lå også en hovedgård, som kaldtes Bisbo eller Bispestolgaard, og formodentlig må have tilhørt Odense bispestol. Gården ligger i Gamtofte Sogn, Båg Herred, Assens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1638-1656 og ombygget i 1756.

Heraldik

Christina Sophia Holstein f. Reventlow

Uddrag af prædikestol skænket af Christina Sophia Holstein og hendes ægtefælle til Uth kirke

Gravsten og epitafier

Hertug Knud Lavard

 Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:
KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD.
Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom.