Portrætter

Slægten Reventlow:

Conrad Reventlow
(1644 - 1708)



Andre slægter:

Anne Marie von Offenberg
(1642 - 1694)



Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


Nicolaus v Reventlow Segl 1469
Nicolaus v Reventlow Segl 1469



Gravsten og epitafier


Hertug Knud Lavard
Hertug Knud Lavard

 Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:

KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD.
Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom.
   

Familie: Jørgen Skeel / Lisbeth Bille (F32106)

g. 4 maj 1662

Familietavle     |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet. Vis familie med partner Vis familie med forældre Vælg partner Vælg forældre 
Zoom indGendanZoom ud
Otte SkeelOtte Skeel
Mand (1605-1644)
Ide LungeIde Lunge
Kvinde (1612-1671)
 
 
Albret SkeelAlbret Skeel
Mand (1635-1667)
Otto SkeelOtto Skeel
Mand (1636-1696)
Kirsten SkeelKirsten Skeel
Kvinde (1638- )
Sophie SkeelSophie Skeel
Kvinde (1639- )
Ove SkeelOve Skeel
Mand (1641-1659)
Tønne SkeelTønne Skeel
Mand (1642-1659)
Birgitte SkeelBirgitte Skeel
Kvinde (1644-1659)
Anders BilleAnders Bille
Mand (1600-1657)
Sophie RosenkrantzSophie Rosenkrantz
Kvinde (1608-1667)
 
 
Erik BilleErik Bille
Mand (1629-1656)
Jørgen SkeelJørgen Skeel
Mand (1634-1696)
Lisbeth BilleLisbeth Bille
Kvinde (1639-1714)
Christoffer SkeelChristoffer Skeel
Mand (1663-1699)
Otte SkeelOtte Skeel
Mand (1664-1690)
Anders SkeelAnders Skeel
Mand (1665-1702)
Jørgen SkeelJørgen Skeel
Mand (1666-1704)
Albret SkeelAlbret Skeel
Mand (1667-1709)
Erik SkeelErik Skeel
Mand (1670-1729)
Christen SkeelChristen Skeel
Mand (1671-1708)
Mogens SkeelMogens Skeel
Mand (1674-1729)
Ide SkeelIde Skeel
Kvinde (1676-1749)