Portrætter

Slægten Reventlow:

Benedicte Polly Christiane Gustave Reventlow
(1829 - 1906)

* 1847 m. Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Friis (1821-1885)


Andre slægter:

Ellen Baronesse Bille Brahe
(1890 - 1989)

Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen 60 års fødselsdag Personer: 1. række nederst fra venstre: 1.1. Karen M. L. Cederfeld de Simonsen 1.2. Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen ("Pim") 1.3. Elisabeth I. M. Ce Fderfeld de Simonsen ("Søs") 2. række (siddende) fra venstre: 2.1. Bror Carl A. Cederfeld de Simonsen (stående) 2.2. F. J. Elisabeth Cederfeld de Simonsen ("Lida") g. Preben Bille-Brahe 2.3 Marie Charlotte Frederikke Uldall ("Charle") g. Cederfeld de Simonsen 2.4 Benny Caroline Andrea Sophie Treschow ("Bebbe") g. Cederfeld de Simonsen 2.5 Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen 2.6 H. Christian C. F. Cederfeld de Simonsen (stående) 3. række fra venstre: 3.1 "tante Putte" - hvem er det? 3.2 Metha Lodberg g. Schaffalitzky de Muckadell 3.3 Edele S. C. E. Cederfeld de Simonsen ("Ede") g. Julius Ahlefeldt-Laurvig 3.4 Jeromia C. Bille-Brahe-Selby ("Roma") g. Petersdorff 3.5 Ellen Bille-Brahe 
4. række fra venstre 4.1 ?? Hovedet næsten skjult 4.2 ?? 4.3 ?? 4.4 Lissie Benchard g. Frederik Vilhelm Treschow 4.5 ?? Delvis bag ved Lissie Treschow 4.6 Agnes M. M. A. Hansen ("Aggie") g. Oluf Bille-Brahe 4.7 Albrecht C. C. L. Schaffalitzky de Muckadell 5. række fra venstre 5.1 Julius Ahlefeldt-Laurvig 5.2 ?? 5.3 Erik Schaffalitzky de Muckadell 5.4 ?? 5.5 Oluf Bille-Brahe 5.6 ?? 5.7 Christian D. Schaffalitzky de Muckadell 5.8 Dr. Balle (hvem er det??) 5.9 Frederik Vilhelm Treschow 5.10 Gustav Ludvig Vad 5.11 Bent Schaffalitzky de Muckadell


Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi
Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi

Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi - 1751

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-17509 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.



Gravsten og epitafier


von Qualen, Margrethe Benedicte og datteren Benedicte Louise Agnes
von Qualen, Margrethe Benedicte og datteren Benedicte Louise Agnes


EV IOH XI 25
IEG ER OPSTANDELSEN OG LIVET
HER HVILER STÖVET 
AF
MARGRETHE BENEDICTE
GREVINDE AF REVENTLOW
FÖD VON QUALEN
HENDES UDÖDELIGE AAND BLEV
DEN 18DE AP 1813 I DEN NAT DA
FRELSEREN SEIRENDE OPSTOD AF
GRAVEN KALDET TIL SIG AF DEN GUD
SOM ER LIVETS OG KIÆRLIGHEDENS
EVIGE KILDE AF HAM SOM I SAVNETS
OG LÆNGSELENS VEEMODSFULDE
SMERTE GAV OS GIENFORENIN-
GENS SALIGE PANT

BENEDICTA !
VELSIGNET AF HERREN !

THI DEN STÖRSTE VELSIGNELSE
GUD GIVER MENNESKET ER DEN,
AT UDBREDE VELSIGNELSE.

MED MODERENS GIEMTES HER
DE JORDISKE LEVNINGER AF HENDES
6 UGER GAMLE DATTER

BENEDICTE LOUISE AGNES
   

Familie: Vilhelm Carl Vind / Margrethe Skeel Ramel (F31817)

g. 11 jun. 1704

Familietavle     |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet. Vis familie med partner Vis familie med forældre Vælg partner Vælg forældre 
Zoom indGendanZoom ud
Holger VindHolger Vind
Mand (1623-1683)
 
 
Frederik VindFrederik Vind
Mand (1662-1702)
Christian VindChristian Vind
Mand (1664-1712)
Ove VindOve Vind
Mand (1665-1722)
Sophie Amalie VindSophie Amalie Vind
Kvinde (1668-1743)
Ove RamelOve Ramel
Mand (1637-1685)
Mette RosenkrantzMette Rosenkrantz
Kvinde (1646-1730)
 
 
Vilhelm Carl VindVilhelm Carl Vind
Mand (1671-1732)
Margrethe Skeel RamelMargrethe Skeel Ramel
Kvinde (1668-1721)
Margrethe Giedde VindMargrethe Giedde Vind
Kvinde (1708-1774)