PortrætterSlægten Reventlow:
Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow(1817 - 1878)
Andre slægter:
Tycho Brahe(1547 - 1601)
Slotte og Herregårde
Sandbjerg
Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - SandbjergSandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig. Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916. Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods. Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930. 1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet. I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri. Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.
Heraldik
Vaabenskjold 1587
Valgsprog:
Over våbenskjoldet:
1587
de handt des hogestenn
kan alles Enderenn
Under våbenskjoldet:
Henneke Reuentlow
meyne egene
handt
Kilde: Det Kongelige Bibliotek, GKS 3646 oktav (Dronning Sophies stambog, indførslerne dateret 1585-1586)
Gravsten og epitafier
Reventlow, Hilda Benedicte (1870-1870)
Herunder hviler støvet af
HILDA BENEDICTE REVENTLOW
Født den 12. september 1870
Død den 14. september 1870
og af hendes lille broder
født og død den 29. November 1871
Børn af Lensgreve
FERDINAND REVENTLOW
og hans hustru
BENEDICTE født REVENTLOW
Urandsagelige ere dine veie, o Gud.
.
|
|
|
|
1763 - 1805 (42 år)
-
Navn |
Arveprins Frederik af Danmark |
Fødsel |
11 okt. 1763 |
Køn |
Mand |
Beskæftigelse |
|
Død |
7 dec. 1805 |
Amalienborg, København, Danmark |
Notater |
- Arveprins Frederik (Friderich) (11. oktober 1753 på Christiansborg – 7. december 1805 på Amalienborg) var en dansk prins, søn af Frederik V af Danmark-Norge og dronning Juliane Marie som deres eneste fælles barn. Arveprinsen var dansk-norsk tronfølger (efter sin halvbror Christian VII) i perioden 1766-68, indtil hans svigerinde, dronning Caroline Mathilde, nedkom med sønnen kronprins Frederik (VI). I 1772-84 var han regent for den sindssyge halvbroder. Som regent stod den unge prins i skyggen af sin mor enkedronning Juliane Marie og sin tidligere lærer stats- og gehejmekabinetssekretær Ove Høegh-Guldberg. Han var gift med Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Der var fire børn i ægteskabet: Juliane Sophie, Christian VIII, Louise Charlotte og arveprins Ferdinand.
For at skaffe ham en fystelig stilling, blev han allerede i en alder af 3 år valgt til koadjutor i fyrstbispedømmet Lübeck, hvor han med tiden skulle efterfølge den daværende fyrstbiskop. Imidlertid blev det ved mageskiftetraktaterne af 1767 og 1773 fastslået, at prinsen skulle give afkald på denne værdighed. Den opdragelse, han havde fået, var ikke blevet baseret på, at han skulle være fyrste i en lille tysk stat. Han var tværtimod siden enevældens indførelse den første danske prins, der blev opdraget til at opfatte dansk som sit egentlige modersmål. Derfor var fremtrædende danske videnskabsmænd som Jens Schielderup Sneedorff og senere Ove Høegh-Guldberg hans vigtigste lærere.
Men prinsen viste ikke evner til at anvende den undervisning, han havde fået, i praksis. Det var derfor en overraskelse, at han skulle komme til at stå i spidsen for staten. Men Johann Friedrich Struensee havde under sit regimente forvist prinsen og hans moder, enkedronning Juliane Marie, fra hoffet, hvorefter de i en periode boede på Fredensborg slot som forviste fra hoffet.
Derfor blev prinsen et samlingspunkt for dem, der ville Struensee til livs, og da januarnatten 1772 havde fjernet Struensee og dronning Caroline Mathilde og deres allierede fra magten, blev det arveprinsen, der kom til at stå som samlingspunkt for regeringen. Men i virkeligheden var han kun et navn. Det er velbekendt, at han var under indflydelse af sin moder, og at de begge med hensyn til statens anliggender nøje fulgte Guldbergs råd.
Hvor lidet betydelig han end viste sig på alle de områder, hvor han fik noget at gøre, stod han dog afgjort som den mest fremtrædende mand i staten. Så meget mere kan man forstå, at han blev utilfreds, da den unge kronprins Frederik 14. april 1784 gjorde ende på det guldbergske styre. Han protesterede derfor heftigt den dag, da kronprinsen i det afgørende statsrådsmøde forelagde det forslag for den sindssyge konge, hvorefter statsrådet skulle sammensættes af helt andre personligheder end dem, der var arveprinsens og enkedronningens kårne mænd. Det menes endog, at det kom til håndgribeligheder mellem ham og kronprinsen, da det gjaldt om, hvem der kunne sikre sig kongens person.
Med denne begivenhed var arveprinsens politiske rolle udspillet. Forholdet imellem ham og kronprinsen bevarede en vis ydre høflig karakter, men kunne ikke blive varmt, og arveprinsen sank hen i et ganske betydningsløst privatliv.
|
Person-ID |
I10257 |
Reventlow |
Sidst ændret |
4 sep. 2019 |
Far |
Frederik 5, Konge af Danmark, f. 31 mar. 1723, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 14 jan. 1766, Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 42 år) |
Mor |
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, f. sep. 1729 d. 10 okt. 1796, Fredensborg, Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Danmark, (Alder 67 år) |
Ægteskab |
jul. 1752 |
Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark |
Familie-ID |
F29405 |
Gruppeskema | Familietavle |
Familie |
Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin |
Ægteskab |
21 okt. 1774 |
Børn |
| 1. Juliane Sofie af Danmark, f. 1776 d. 1850 (Alder 74 år) |
+ | 2. Christian 8, Konge af Danmark, f. 18 sep. 1786, Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 20 jan. 1848, Amalienborg, København, Danmark (Alder 61 år) |
+ | 3. Louise Charlotte, Prinsesse af Danmark, f. 30 okt. 1789, Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 28 mar. 1864, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 74 år) |
| 4. Arveprins Ferdinand af Danmark, f. 1792 d. 1863 (Alder 71 år) |
|
Familie-ID |
F25498 |
Gruppeskema | Familietavle |
Sidst ændret |
4 sep. 2019 |
-
Begivenhedskort |
|
 | Død - 7 dec. 1805 - Amalienborg, København, Danmark |
 |
|
-
| |