Gottfried Wilhelm Christian Schmettau f. 12 jun. 1752 Klein Trebbaw, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland d. 27 apr. 1823: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Johan Otto Reventlow(1917 - 1977)

Grev Johan Otto Reventlow, fødtes 27. marts 1917 i Viborg som søn af grev Otto Carl Ferdinand R. (1887-1915) og Ada Jessie Howard Grøn.

Han var uddannet cand. silv. og blev forstassistent i Statsskovvæsenet. Da ejeren af Damgård i Erritsø, Frk. Liebe, døde i 1959, købte han Damgaard af boet.

Han giftede sig 13. maj 1965 på Fredericia Rådhus med translatør og adjunkt Inge Christensen født 12 nov 1919 i Collinsgade 8, 1. i København, Østervold sogn, datter af højesteretssagfører Christian Emanuel Christensen og Bodil Didrichsen Hun var lektor i fransk på handelshøjskolen i Kolding.

Johan Otto Reventlow døde 25/8 1977. Inge Christensen døde 13/3 2008. Begge døde på Damgaard og de ligger begravede på Reformert kirkegård i Fredericia.

Andre slægter:

Beate Antoinette Augusta Berregaard(1780 - 1843)

Slotte og Herregårde

Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.

Heraldik

Reventlow Nicholaus Segl

som Domherre i Rostock 1437

Gravsten og epitafier

Reventlow, Christian Frederik 1837-1904

Gudmuntorp Kirkegård, Gudmuntorp, Höör, Skåne, Sverige

1752 - 1823 (70 år)

Search using:

Personlige oplysninger | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn	Gottfried Wilhelm Christian Schmettau
Køn	Mand
Fødsel	12 jun. 1752	Klein Trebbaw, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland
Titel	Rigsgreve
Død	27 apr. 1823
Begravelse	Assistens Kirkegård, København, Danmark
	Schmettaus gravsted som fik Kierkegaard til at undre sig over mindets forgængelighed. Hans grav på den gl. kirkegård findes endnu i dag (A 240). Graven har oprindeligt været omgivet af et rækværk, men er det ikke længere; monumentet der er fra 1828, er tegnet af den nyklassicistiske arkitekt G.F. Hetsch (1788-1864) og ligger op mod den gl. kirkegårdsmur mod NV, hvor man i en niche ser siden af en sarkofag, der netop bærer et sværd og en græsk ridderhjelm samt et epigram med teksten „HÆDRET AF KONGEN ELSKET AF SINE SAVNET AF MANGE / JORDEDES HER / GOTTFRIED WILHELM CHRISTIAN GREVE AF SCHMETTAU / GENERALLIEUTENANT COMMANDEUR FOR DEN KONGELIGE LIVGARDE TIL HEST COMMANDEUR AF DANNEBROGORDENEN / HAN VAR FØD PAA GODSET STACK I MECKLENBORG SCHWERIN DEN 12 JUNI 1752 / FØRSTE GANG GIFT MED ELISABETH ALEXANDRINE VAN HEMERT ANDEN GANG MED MARGRETHE WILHELMINE VON STEMANN / AF HVILKET SIDSTE ÆTESKAB EN SØN MØDER HAM I EVIGHEDEN / TO SØNNER OG TRE DØTTRE BEGRÆDE MED MODEREN EN KJÆRLIG FADERS TAB / HAN DØDE I KIØBENHAVN DEN 27 APRIL 1823“. Schmettaus misrøgtede krigergrav genkender de fleste, der har læst Kierkegaard, fra Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846); dér har pseudonymet Johannes Climacus i skumringstimen forvildet sigud på Assistens Kirkegård, „hvor Alt er Veltalenhed, hvor den Døde tilraaber En det korte Ord, der blev sat paa hans Grav, ikke som en Præst, der præker vidt og bredt over Ordet, men som en taus Mand,der blot siger dette Ord, men siger det med en Lidenskab, som maatte den Døde sprænge Graven – eller er det ikke underligt at sætte paa sin Grav: vi sees igjen, og saa blive dernede?“
		Schmettaus gravsted, Assistens Kirkegård
Notater	Gottfried Wilhelm Christian rigsgreve von Schmettau (12. juni 1752 på godset Trebbau i Mecklenburg – 25. april 1823 i København) var en dansk officer. Han blev født i Mecklenburg, hvor faderen, dansk kammerherre og regeringsråd i Oldenburg Leopold rigsgreve von Schmettau, ejede nogle godser. I sit 8. år udnævntes Schmettau til kornet i livregiment ryttere, men først 4 år senere kom han til København for at få en militær opdragelse. Han blev 1767 ansat ved Livgarden til Hest, men hørte allerede, inden Struensee 1771 fik garderne opløst, til de officerer. 1772 kom han til slesvigske infanteriregiment, 1774 til jyske lette dragoner, blev ritmester og 1788 major (anciennitet fra 1781) ved Husarregimentet. Her fra kom han 1790 til slesvigske ryttere, blev 1792 oberstløjtnant og 1803 oberst i livregiment ryttere, som han kommanderede under chefens, prins Christian af Hessens, udenlandsrejse. 1806 blev han chef for jyske lette dragoner, men enmåned derefter kommandør for Livgarden til Hest, hvilken post han beklædte til sin død, 25. april 1823. Under Københavns belejring 1807 deltog han i det af Ernst Peymann sammenkaldte krigsråd og fik det pinagtige hverv at overbringe kronprinsen meldingen om Københavns kapitulation. I 1809 blev han generalmajor og var designeret til som chef for en kavaleribrigade at deltage i den påtænkte overgangtil Skåne. Som kommandør for 1. armédivision i Norge (fra 1813) åbnede han efter prins Christian Frederiks ønske underhandlinger med den svenske general Hans Henric von Essen med det formål at lade prinsen blive adopteret af Carl XIII i tilfælde af Carl Johans død. Han blev generalløjtnant 1814, Kommandør af Dannebrog 1817. Fra 1813 var Schmettau forstander for den militære manege samt i direktionen for Stutterivæsenet og Veterinærskolen. 1776 optoges han i den danske adel. Han blev gift 1. gang 6. januar 1790 i Hørsholm med Elisabeth Alexandrine f. de Hemert (31. juli 1768 - 8. april 1793), datter af kommandør i Flåden Gisbert de Hemert; 2. gang 30. januar 1801 med Margrethe Wilhelmine f. von Stemann (5. januar 1780 - 12. januar 1865), datter af overpræsident i Altona Christian Ludwig von Stemann (1730-1813) og 2. hustru, Isabella Eleonora Dorothea f. von Schmettau(1750-1818). Med sin 2. hustru, der var dekanesse på Vallø Stift fra 1840 og til sin død, havde Schmettau bl.a. en datter, gift med minister Carl Emil Bardenfleth, og en datter, gift med minister F.F.Tillisch. Han er begravet på Assistens Kirkegård. ____________
Person-ID	I10726	Reventlow \| Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
Sidst ændret	1 okt. 2015

Far	Leopold von Schmettau f. 1714 d. maj 1777 (Alder 63 år)
Mor	Eleonore Friderica von Bassewitz f. 22 apr. 1728 d. 28 dec. 1800 (Alder 72 år)
Familie-ID	F27489	Gruppeskema \| Familietavle

Familie 1	Elisabeth Alexandrine de Hemert f. 31 jul. 1768 d. 8 apr. 1793, Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark (Alder 24 år)
Ægteskab	6 jan. 1790
Alder ved vielsen	Han: 37 år og 7 måneder - Hun: 21 år og 6 måneder.
Familie-ID	F32214	Gruppeskema \| Familietavle
Sidst ændret	25 jan. 2015

Familie 2 Margrethe Wilhelmine Stemann
f. 5 jan. 1780, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
d. 12 jan. 1865, Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark, (Alder 85 år)

Ægteskab 30 jan. 1801

Alder ved vielsen Han: 48 år og 7 måneder - Hun: 21 år.

Børn

+	1. Sophie Amalie Schmettau f. 4 nov. 1810, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 26 apr. 1893, Stubberupgård, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark (Alder 82 år)

Familie-ID F33505 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Fødsel - 12 jun. 1752 - Klein Trebbaw, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland
	Barn - Sophie Amalie Schmettau - 4 nov. 1810 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Begravelse - - Assistens Kirkegård, København, Danmark