| |
 1774 - 1835 (60 år)
-
| Navn |
Bredo von Munthe af Morgenstjerne |
| Fødsel |
24 sep. 1774 |
| Køn |
Mand |
| Død |
3 jun. 1835 |
Oslo (Christiania), Norge  |
| Notater |
v. Munthe af Morgenstierne, Bredo Henrik, 1774-1835, Jurist,
var født paa Herregaarden Bækkeskov 27. Sept. 1774, Søn af nedennævnte Konferensraad Otto Christopher v. M. af M. og dennes 2. Hustru. Privat dimitteret blev han 1790 Student med Udmærkelse og 1795 juridisk Kandidat, hvorpaa han s. A. blev surnumerær og 1800 virkelig Assessor i Hof- og Stadsretten. Sorø saadan deltog han som førstvoterende i Afsigelsen af Dommen over P. A. Heiberg af 24. Dec. 1799; oprindelig havde han været stemt for Frifindelse og endog affattet et Votum med saadan Konklusion, men opgav dette og sluttede sig til det mildeste Alternativ af sine ældre Kollegers Mening.
Han blev 1802 tillige Højesteretsadvokat, en Stilling, for hvilken han var særlig skikket. Alt syntes at love den begavede Mand en smuk Fremtid paa Embedsbanen i Danmark, da et uheldigt Tilfælde pludselig afbrød disse Udsigter. Paa Grund af en formel Forsømmelse -- -- under Behandlingen af en Retssag blev M. sat under Tiltale og ved Højesterets Dom af 12. April 1804 dømt fra begge sine Embeder; det var et haardt Slag, som dog ikke bøjede M. Han udviste i disse Aar en mærkelig Energi. Han forlod med sin Familie Danmark og bosatte sig i Nærheden af Lybek, hvor han forpagtede en større Landejendom. Da dette Forsøg ikke lykkedes, bestemte han sig for at prøve sine musikalske Evner og blev Violinist ved et Skuespillerselskab i Bremen og senere Kammermusikus i Oldenborg. Delvis skal han have flakket om og lidt Nød. Under Navn af Carlson gav han Koncerter i Westfalen og Nederlandene, hvorfra han drog til Norge og her fandt en anden Virkekreds. Fra 1806, da M. bosatte sig paa Moss, først somHuslærer, senere som Skolebestyrer og tillige som Sektionsanfører for Kystværnet, tilhører hans Virksomhed udelt Norge. I 1809 flyttede han sin Skole til Christiania, hvor han 1807-10 udgav Tidsskriftet og 1809 Fjerdingaarsskriftet . Ogsaa en Række af juridiske Skrifter og Afhandlinger foreligger fra hans Haand. I 1810 fik han Oprejsning for Dommen af 1804 og kunde atter betræde Embedsbanen. Hanblev Overretsprokurator i Norge og fik 1811 Titel og Rang som Kancelliraad. Saa kom Aaret 1814, og Norge skulde organiseres som selvstændig Stat. Alle Kræfter behøvedes, og for en Mand som M. blev dernu rig Anvendelse. Han blev først Søkrigsprokurør og derpaa Højesteretsadvokat. I 1816 blev han yderligere Regeringsadvokat. Sammen med J. A. Hielm (VII, 462) var han i disse Aar Skrankens store Størrelse. I 1816 førte M. Forsvaret for Generallieutenant Staffeldt, men uden at opnaa Frifindelse for sin Klient. M.s Defension er et mærkeligt Indlæg. Navnlig har han i sin Forsvarstale givet en korrektog retfærdig Skildring af Christian Frederik, bygget paa en indsigtsfuld Vurdering af denne Fyrstes vanskelige Position. Denne Dom falder i det væsentlige sammen med den nyere Forsknings Resultater. I1827-29 udgav han en Fremstilling i 2 Bind af nævnte meget opsigtvækkende Procedure. Imidlertid var M. 1820 bleven Sorenskriver i Bamble ved Skien. Han nød stor Yndest hos Carl Johan -- hvad ikke hindrede ham fra at udgive sit Forsvar for Staffeldt og den gunstige Dom over Christian Frederik --, og da der ventileredes om Oprettelsen af et nyt Embede som Generalprokurør, gjorde M. sig Haab om at erholde dette Embede, hvis Indehaver han troede skulde have samme Forretninger som den danske Generalprokurør. Dette var dog ikke Tilfældet. Heller ikke blev M., men Chr. M. Falsen (V, 63) udnævnt. Da Kongen tilstod M. en Pension af sin private Kasse, ansaas dette som en Erstatning for, at han ikke blev Generalprokurør. Da han saa 1824 som Suppleant mødte paa Stortinget i Steden for den sygemeldte Repræsentant for Skien og Porsgrund, blev han afvist som den, der maatte betragtes som og altsaa ikke valgbar. Det hjalp ikke, at den omhandlede Pension var overført paa hans unge Søn. I 1829 kaldtesM. til en mere betydningsfuld Virkekreds, i det han da indtraadte i den store Lovkommission, hvor der først overdroges ham Udarbejdelsen af et Udkast til Lov om Rettergangsmaaden i Justits- og Politisager. I 1830 og 1831 deltog han i Stockholm i Konferenser med den samtidig arbejdende svenske Lovkomité. M. havde væsentlig Andel i Udkastet til den nye Kriminallov, navnlig af Kapitlerne om Manddrabog Legemsbeskadigelser. Hans omfattende juridiske Kundskaber kom her ret med, ligesom han maatte regnes for Kommissionens bedste Stilist. Han opnaaede dog ikke Afslutningen af Kriminallovsarbejdet. Efter nogen Tids Sygdom, der satte ham ud af Stand til at deltage i Kommissionen, afgik han 3. Juni 1835 ved Døden i Christiania. -- Han ægtede 9. Jan. 1800 Cathrine Elisabeth Fries (f. i Præstø 29. Sept. 1781, d. i Christiania 13. Febr. 1840), Datter af Oberstlieutenant Christian F. og Pauline Dorothea f. Paulsen.
|
| Person-ID |
I11046 |
Reventlow |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
| Far |
Otto Christopher von Munthe af Morgenstierne, f. 6 jan. 1735 d. 17 mar. 1809, Annaborg, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark (Alder 74 år) |
| Mor |
Christine Bodilla Birgitha de Flindt, f. 11 maj 1748, Agerupgaard, Sakskøbing, Danmark d. 22 jun. 1782, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 34 år) |
| Ægteskab |
22 feb. 1768 |
| Familie-ID |
F30647 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Familie |
Cathrine Elisabeth Fries, f. 29 sep. 1781, Præstø, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark d. 13 feb. 1840, Oslo (Christiania), Norge (Alder 58 år) |
| Ægteskab |
9 jan. 1800 |
| Familie-ID |
F30338 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Død - 3 jun. 1835 - Oslo (Christiania), Norge |
 |
|
|
