Portrætter

Slægten Reventlow:

Hildeborg Sophie Reventlow
(1804 - 1868)

gm. Greve Einert Carl Detlef Reventlow (1788-1867)


Andre slægter:

Conradine Christine Friis
(1699 - 1723)



Slotte og Herregårde


Krenkerup
Krenkerup

Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.


Heraldik


Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi
Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi

Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi - 1751

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-17509 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.



Gravsten og epitafier


Mindetavle i Jordløse Kirke
Mindetavle i Jordløse Kirke

Mindetavlen over de sidste Reventlow’er på Søbo
Teksten på tavlen, der ses herunder lyder:
Ærlig og velbyrdig mand Anders Reventlow til Søbo blev slagen for Assens af rigens fjender i grev Christoffers fejde år 1535.
Hans kære hustru ærlig og velbyrdig fru Sissel Lange døde på Søbo år 1555.
Begge deres kiære børn, som ere:
Erlig og velbyrdig Jacob Reventlow til Søbo som var udi can- cellari døde udi Københafn 1564.
E: W: Knud Reventlow til Søbo som var kgl. majestæt capethien drukknit St. Olufs nat under Gulland met mange flere af adelen 1566.
E: W: Niels Reventlow døde udi sin ungdom
E: W: Jomfru Beritthe Reventlow døde på Steensgård 1564.
E: W: Jomfru Anne Reventlow som besad Søbo i 21 år døde der anno 88.
E: W: Jomfru Hanne Reventlow døde udi sin ungdom.
E: W: Jomfru Elline Reventlow hedensof udi sin ungdom.
E: W: Anders Holck som var udi Kong Fredericks den 2. tjeneste døde udi Svinborrig år 1595.
E: W: Thyge Krabbe døde hos hans mormoder i sit 4. år anno 1547.
Disse forne undertage salig Knud Reventlow, som blef begrafen på Gulland, ligger her under denne sten, som E: W: Sissel Lange til Søbo lod bekoste år 35.
E: W: Fru Margrethe hr. Eric Krabbe og fru Magdalene Hendrik Holckis, de sidste Reventlower, begge til Søbo, lod denne sten udhugge og opsætte til en amindelse efter deres fader og moder, syskende og børn som her forskrevet står. Gud gifve dennem alle at findes i himmerigs glæde og herlighed og der tilsammen at beholde æreskrone til evig tid. Ammen
Anno 1597 blev denne sten fuldkommen.
E: W: = Ærlig og Welbyrdig.
   

Severin Løvenskiold

Severin Løvenskiold

Mand 1777 - 1856  (79 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Severin Løvenskiold 
    Køn Mand 
    Fødsel 7 feb. 1777  Porsgrunn, Norge, Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Død 13 sep. 1856  Fossum, Oslo, Norge Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 

    • Han var sønn av kammerherre Severin von Løvenskiold (1743–1818) til Fossum jernverk og Benedicte Henriette f. Aall (1756–1813, tante til Jørgen, Niels og Jacob Aall). Han var bror til Niels Aall Løvenskiold, Frederik Løvenskiold () og Frederikke Løvenskiold.

      Severin Løvenskiold ble den 9. april 1802 gift med den danske Hedevig Sophie komtesse Knuth (1784–1819). De hadde flere barn, bl.a. Otto Joachim Løvenskiold og Leopold Herman Severin Løvenskiold, og de har en rekke etterkommere i dag.

      Liv
      Sin første undervisning mottok han i hjemmet, før han 1786 ble sendt til Holsten, hvor han ble oppdratt først i Wandsbek, senere i Eutin. 1793–94 oppholdt han seg hos grev Stolberg-Wernigerode og gjorde utflukter til saksiske og schlesiske bergverker. Om høsten 1794 kom han til København, hvor han tok latinsk-juridisk embetseksamen i mai 1796, før han besøkte sin far.


      Severin Løvenskiold som ung mann.
      Tilbake i København ble han auskultant i rentekammeret 1799, assessor i kommercekollegiet 1801 og 1802 dessuten assessor i finanskassedirektionen. I mai 1803 vendte han etter farens ønske tilbake tilNorge, hvor han kort etter overtok Fossum Jernverk ved Skien. Samme år ble han amtmann over Bratsberg Amt, og var i tillegg i årene 1805–11 konstituert amtmann over Laurvigs Grevskab.

      Sommeren 1807 tilbragte han med sin familie i det sydlige Tyskland. Under hjemreisen fikk han nyheten om Københavns bombardement, og mottok i Hamburg kronprins Frederiks befaling om å møte ham i Kiel.Ved sin ankomst der ble han spurt hvordan Norge kunne reddes og hjelpes. Løvenskiold mente at man måtte opprette en egen norsk regjering med full rådighet over både indre og ytre forhold. Kronprinsenville imidlertid ikke gå inn på dette, og påla Løvenskiold å overbringe andre ordrer til Norge. Han slapp under store farer fra Fladstrand over til Norge.

      Krigsårene
      Under krigsårene utfoldet Løvenskiold en betydelig virksomhet i sitt amt, ved å arbeide for kystforsvaret og skaffe befolkningen den nødvendige forsyning av korn og levnedsmidler. I samarbeid med andre opprettet han en egen Provideringskommission for amtet. Ved subskripsjonen for det norske universitetet tegnet han seg for 5000 riksdaler. I 1812 foretok han en reise til Danmark, men ble beordret til å vende tilbake til sitt amt, på grunn av den truende politiske stillingen. Høsten 1813 søkte og fikk han avskjed fra sitt embete.

      Løvenskiold ble valgt som representant for Bratsberg Amt til Riksforsamlingen på Eidsvoll 1814, hvor han tilhørte mindretallet. Christian Frederik betraktet ham som en av sine fiender. Etter foreningen med Sverige ble han kalt til Christiania og tilbudt plass i den nye regjeringen. Han avslo, men fikk i stedet som oppgave å forhandle i København om oppgjøret av statsgjelden. 1815–16 var han derfori København, men uten å føre forhandlingene til ende. 1815 ble han utnevnt til statsråd, men levde ellers som privatmann på Fossum.

      Han førte et rolig liv inntil 1828, da han ble utnevnt til statsminister og sjef for den norske statsrådavdelingen i Stockholm. Som statsminister nøt han Carl Johans spesielle nåde og hørte til kongens nærmeste krets, men samarbeidet dårlig med regjeringens sjef i Christiania, Jonas Collett. 1833 ledsaget han kronprins Oscar på en reise til Bergen. På en utenlandsreise 1834 møtte han kong FredrikVilhelm III og Metternich.

      Da kongen oppløste Stortinget 1836, ble Løvenskiold utsatt for voldsomme angrep, fordi man trodde han hadde tilrådet kongen oppløsningen for å hindre de nye demokratiske kommunallovene. Innen oppløsningen rakk Odelstinget å anklage ham for en riksrett. Med en eller to stemmers overvekt idømte riksretten ham en bot på 1000 speciedaler. Løvenskiold søkte om avskjed, men kongen fikk ham til å fortsette.

      Etter grev Wedels død 1840 ble Løvenskiold utnevnt til hans ettermann som stattholder. Ved utbruddet av Krimkrigen ivret den svenske kongen for svensk-norsk deltakelse i krigen mot Russland og det varden 80 år gamle Løvenskiold som i en rekke skarpe brev gikk i rette med monarken hvor han argumenterte for en nøytral linje.[1] I 1856 nedla han embetet og trakk seg tilbake til Fossum, hvor han dødesamme år.

      Utmerkelser
      Løvenskiold ble tildelt en rekke ordener for sitt virke. Han var innehaver av Borgerdådsmedaljen og ble 21. august 1847 av kongen utnevnt til storkors av St. Olavs orden . Han var også ridder av Serafimerordenen og bar storkors av Nordstjerneordenen.

      Referanser
      1. , fra , artikkel av professor Øystein Rian i Nytt Norsk Tidsskrift, 02/2009, side 169

      Litteratur
      • Den Kongelige norske Sankt Olavs orden 1847-1947, utgitt av ordenskanselliet ved O. Delphin Amundsen, Oslo: Grøndahl & Søns Forlag, 1947
      • Olaf Gjerløw: Stattholder Severin Løvenskiold, Oslo 1948
      • Om Severin Løvenskiold, fra Dansk biografisk Lexikon
      • Hans Cappelen:, Genealogica & Heraldica Uppsala 1992, Stockholm 1996, side 156-163
    Person-ID I11655  Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Far AnerSeverin von Løvenskiold
              f. 20 mar. 1743  
              d. 25 nov. 1818 (Alder 75 år) 
    Mor Benedicte Henriette von Aall 
    Familie-ID F32789  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerSophie Hedevig Comtesse Knuth
              f. 1784  
              d. 1819 (Alder 35 år) 
    Ægteskab 9 apr. 1802 
    Alder ved vielsen Han: 25 år og 2 måneder - Hun: ~ 18 år og 4 måneder. 
    Notater 

    • Severin Løvenskiold ble den 9. april 1802 gift med den danske Hedevig Sophie komtesse Knuth (1784–1819). De hadde flere barn, bl.a. Otto Joachim Løvenskiold og Leopold Herman Severin Løvenskiold, og de har en rekke etterkommere i dag.
    Familie-ID F34856  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 7 feb. 1777 - Porsgrunn, Norge, Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 13 sep. 1856 - Fossum, Oslo, Norge Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    Severin_Lovenskiold.jpg