PortrætterSlægten Reventlow:
Margrethe Christine Benny Malvine Reventlow(1884 - 1946)
Andre slægter:
Bogislaw X Hertug af Pommern-Stolp-Stettin(1454 - 1523)
Slotte og Herregårde
Sandbjerg
Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg
Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.
Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.
Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.
Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.
1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.
I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.
Heraldik
Grevskabet Valløs våben
Grevskabet Valløs våben
Dronning Anna Sophie f. Reventlow blev i 1713 udnævnt til Grevinde af Vallø
Gravsten og epitafier
Beke og Chr. Reventlows gravsten
|
|
|
1829 - 1880 (50 år)
-
Navn |
Frederik, Hertug af Augustenborg |
Fødsel |
6 jul. 1829 |
Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark |
Dåb |
Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark |
Køn |
Mand |
Beskæftigelse |
|
Død |
14 jan. 1880 |
Primkenau (nu: Przemków), Polen |
Notater |
- Friedrich (1829-80):
hertug af Augustenborg. Lod sig, skønt hans fader Christian August 1852 gav afkald på hertugdømmerne, 1863 proklamere som Friedrich der Achte (den Ottende), og anti danske stemninger i Tyskland sluttede op om ham.
Bismarck skød ham dog til side til fordel for sine egne planer, der gik ud på at indlemme de tidligere danske hertugdømmer i Preussen. Det lykkedes i 1866 efter krigen med Østrig .
Friedrich der Achte, 1829-1880, hertug af Augustenborg
Ældste søn af den i 1852 landsforviste hertug Christian August af Augustenborg (1798-1869) og grevinde Louise Danneskiold-Samsøe.
- http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/f/all/4018:
Friedrich der Achte udråbte hurtigt efter Frederik 7.'s død den 15. november 1863 sig selv som hertug af Slesvig-Holsten, idet han i lige linje var 7. generation i den augustenborgske hertuglinje efter hertug Hans den Yngre. Det skete ved udsendelse af en proklamation den 16. november, hvori han erklærede "som førstefødt prins af den nærmeste linje af det oldenborgske hus, at jeg tiltræder regeringen af hertugdømmerne Slesvig-Holsten". Han sluttede med ordene: "Gennemstrømmet af den overbevisning, at min ret er jeres redning, lover jeg for mig og mit hus at stå ved jeres side, således som jeg stod i slaget (under Treårskrigen), og ikke at skille mig fra jer og vore rettigheder. Og således lover og sværger jeg i henhold til statsgrundloven at overholde hertugdømmerne Slesvig-Holstens forfatning og love og at opretholde folkets rettigheder."
Proklamationen skabte straks en stærk Slesvig-Holsten bevægelse i den tyske offentlighed, og påvirket heraf anerkendte flere tyske mellem- og småstater Friedrich som hertugdømmernes regent. Men hverken Preussen, Østrig eller Det tyske Forbund bakkede op. Friedrich oprettede en eksilregering i Tyskland og vandt også nogen opbakning i slesvig-holstenske kredse.
Men Otto von Bismarck ønskede bestemt ikke noget selvstændigt hertugdømme i de nordlige områder og fik hurtigt overbevist Friedrich der Achte, at den idé ingen fremtid havde. Bismarck havde gode argumenter på hånden, bl.a. at Friedrich der Achtes far, hertug Christian August af Augustenborg allerede i 1852 havde fraskrevet sig alle rettigheder til Slesvig-Holsten og modtaget en erstatning på 300.000 rigsdaler mod at han afstod sine godser, flyttede til udlandet og godkendte den nye arvefølge, som ville gøre Christian 9. af Lyksborg til konge, når Frederik 7. døde.
- https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Christian_August_af_Slesvig-Holsten-S%C3%B8nderborg-Augustenborg
Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (Friedrich Christian August von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, 6. juli 1829 på Augustenborg Slot – 14. januar 1880 i Wiesbaden), i folkemunde Friedrich der Achte, var ældste søn af Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Han udråbte sig til hertug af Slesvig-Holsten i 1863, men blev kun en fodnote. Han regnes for at have repræsenteret den mest etnisk danske linje i det oldenborgske hus på den tid, men da familien var stærkt tysksindet, kunne de ikke komme på tale som efterfølgere af den barnløse danske konge Frederik den 7.
Hans fader Christian August gjorde krav på den danske krone, da det stod klart, at kong Frederik 7. ville dø uden arvinger, og tronen derfor skulle gå videre til en sidelinje i det oldenborgske hus. I 1846 blev kravet afvist af Christian 8., som udnævnte den senere Christian 9. til tronfølger efter Frederik 7. I Treårskrigen 1848-50 deltog Christian August på de slesvigholstenske oprøreres side og blev derefter landsforvist. I 1852 blev tronfølgen bekræftet af stormagterne i London-Protokollen. Faderen fik en enorm erstatning for at give afkald på sine krav og købte et gods i Primkenau (nu Przemków) i Schlesien, hvor han slog sig ned.
Selv om faderen havde givet afkald på arvekravet, overdrog han det alligevel til sønnen Frederik Christian August i 1863, da det så ud til, at det danske kongehus snart uddøde, og det samtidig trak op til krig mellem Danmark og Preussen. Sønnen hævdede, at faderens arveafkald kun gjaldt ham selv, ikke efterkommerne. På denne måde håbede fader og søn at kunne vende tilbage til det hjemlige hertugdømme.
Dagen efter Frederik 7.'s død i november 1863 udråbte Frederik Christian August sig til hertug af Slesvig-Holsten som Friedrich 8.. Han erklærede sig villig til at aflægge ed under den slesvig-holstenske forfatning, som oprørerne havde proklameret i 1848, og han udsendte en deklaration, der blandt andet lød: "Slesvig-Holstenere! Min ret er jeres redning." I ly af de tyske forbundstropper kunne han rykke ind i Kiel i december 1863, hvor han modtog hyldest og fakkeltog. De slesvig-holstenere, der håbede at få ham som hertug i et selvstændigt Slesvig-Holsten, gik under navnet den augustenborgske bevægelse.
Han blev anerkendt som hertug af det Tyske Forbund og af nogle tyske småstater, men hverken af Preussen eller Danmark. Han gled hurtigt i baggrunden, da krigen i 1864 fulgte. Den magtfulde preussiske kansler Otto von Bismarck var ikke interesseret i et selvstændigt Slesvig-Holsten, og i 1867 blev provinserne Slesvig og Holsten annekteret af kongeriget Preussen.
Frederik Christian August trak sig tilbage til godset i Schlesien, som han overtog, da hans far døde i 1869. Han ejede desuden et gods i Sverige samt Gråsten slot. Han fik dog et plaster på såret, da hans datter Auguste Viktoria i 1881 blev gift med prins Wilhelm, der var søn af den tyske kronprins Frederik (den senere kejser Frederik 3. af Tyskland). I 1888 blev Wilhelm kejser uden navnet Wilhelm 2. af Tyskland. Auguste Viktoria var kejserinde i 1888-1918, og dermed blev hun Tysklands sidste kejserinde.
Ifølge andre oplysninger trak han sig tilbage til Gotha og døde i Wiesbaden.
Hans søn var Ernst Günther 2., som overtog hertugtitlen og havde Gråsten slot som sommerresidens. Han solgte det til den danske stat kort tid efter Genforeningen i 1920.
Der fandtes tidligere et monument for Frederik Christian August i Kiel. Den augustenborgske slægt uddøde i 1931. Augustenborg slot blev indrettet som kvindeseminarium af preusserne og efter genforeningen indrettede den danske stat slottet til sindssygehospital i 1932, hvormed der sattes et sørgeligt punktum for den augustenborgske slægt.
|
Person-ID |
I12448 |
Reventlow | Efterkommer efter Conrad Reventlow |
Sidst ændret |
15 okt. 2016 |
Far |
Hertug Christian August af Augustenborg, f. 19 jul. 1798, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 11 mar. 1869, Primkenau (nu: Przemków), Polen (Alder 70 år) |
Mor |
Louise Sophie Danneskiold-Samsøe, f. 22 sep. 1796, Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark d. 11 mar. 1867, Primkenau (nu: Przemków), Polen (Alder 70 år) |
Ægteskab |
18 sep. 1820 |
Øster Broby kirke (nu Bråby), Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark |
Familie-ID |
F28632 |
Gruppeskema | Familietavle |
Familie |
Adelheid af Hohenlohe-Langenburg, f. 20 jul. 1835, Schloss Langenburg, Baden-Württemberg, Tyskland d. 25 jan. 1900, Dresden, Sachsen, Tyskland (Alder 64 år) |
Ægteskab |
11 sep. 1856 |
Schloss Langenburg, Baden-Württemberg, Tyskland |
Børn |
|
Familie-ID |
F25600 |
Gruppeskema | Familietavle |
Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
Begivenhedskort |
|
![Link til Google Maps](google_marker.php?image=006.png&text=1) | Fødsel - 6 jul. 1829 - Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark |
![Link til Google Earth](img/earth.gif) |
![Link til Google Maps](google_marker.php?image=006.png&text=1) | Dåb - - Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark |
![Link til Google Earth](img/earth.gif) |
![Link til Google Maps](google_marker.php?image=006.png&text=2) | Ægteskab - 11 sep. 1856 - Schloss Langenburg, Baden-Württemberg, Tyskland |
![Link til Google Earth](img/earth.gif) |
![Link til Google Maps](google_marker.php?image=006.png&text=3) | Død - 14 jan. 1880 - Primkenau (nu: Przemków), Polen |
![Link til Google Earth](img/earth.gif) |
|
-
| |