Christian Conrad Sofus Danneskiold-Samsøe f. 29 aug. 1836 Nordfeld, Elmelunde sogn, Mønbo Herred, Danmark d. 1908 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Anna Sophia Reventlow(1693 - 1743)

* 1721 m. Frederik d 4. Konge af Danmark (1671-1730)

Andre slægter:

Berte Nielsdatter Friis(1583 - 1652)

* 1601 m Albret Skeel (1572-1639)

Slotte og Herregårde

Krenkerup

Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.

Heraldik

Reventlow, Heinrich 1796-1841

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Murus Aheneus Esto

Gravsten og epitafier

Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.


Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.


Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".


Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.

På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.


I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.


Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.

Udskriv Tilføj bogmærke

1836 - 1908 (71 år)

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Medie | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn	Christian Conrad Sofus Danneskiold-Samsøe
Fødsel	29 aug. 1836	Nordfeld, Elmelunde sogn, Mønbo Herred, Danmark
Køn	Mand
Beskæftigelse	Cand. polit., Hofjægermester, fh. Hofchef hosKronprins Frederik, konst . Chef for det Kgl. Theater og Kapel
Beskæftigelse	Nordfeld, Elmelunde sogn, Mønbo Herred, Danmark
	Hofjægermester, Cand.polit., Konstitueret Teaterchef ved Det Kongelige Teater, Hofchef i Kronprins Frederik ( Hoffet ), Godsejer
Bopæl	Nordfeld Aalebækgård Og Klosterskovgaard.
Bopæl	Annerup Nordfeld Aalebækgaard Skov & Christiansholm
Titel	Greve
Død	1908	København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
Begravelse	Elmelunde Kirkegård, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark
Notater	Christian Conrad Sophus greve Danneskiold-Samsøe (29. august 1836 i København – 1. november 1908 sammesteds) var godsejer, direktør for Det kongelige Teater 1894-1908 og hofchef for kronprins Frederik, bror til Frederik Vilhelm Steen Danneskiold-Samsøe. Danneskiold-Samsøe var søn af generalpostdirektør Sophus Danneskiold-Samsøe og dennes første hustru, blev student 1855, privat dimitteret, og cand.polit. 1861. Han ejede 1863-1874 Annerup, 1863-1900 landstedet Christiansholm ved Klampenborg og fra 1894 Nordfeld, Ålebækgård og Klosterskov på Møn. 1869-1876 var han hofchef hos Kronprins Frederik, den senere Frederik VIII. Da han efter Edvard Fallesens død i august 1894 blev ansat som chef for Det kgl. Teater, tiltrådte han en vanskelig stilling. I den sidste del af Fallesens ledelsesperiode var der udbrudt store konflikter mellem direktør og personale, bl.a. om den kunstneriske retning. Derfor greb ministeriet tilbage til tidligere tiders praksis, nemlig en opdeling af embedet i en administrativ del og en kunstnerisk del (nu kaldet kommitteret). Som kommitteret valgtes Peter Hansen, og da han 1899 trak sig tilbage, konstitueredes Einar Christiansen som direktør. Ved sin tiltrædelse som administrativ direktør i 1894 var "teatergreven", som han blev kaldt, relativt ukendt i offentligheden. Pressen var skeptisk over for, at nationalscenen nu igen skulle ledes af en tilfældig adelig godsejer. Men Danneskiold viste sig både interesseret i teater og en habil embedsmand og administrator. Han fik økonomien rettet op og blandede sig aldrig i den kunstneriske ledelse. Ved hans død 1908 skrev Berlingske Tidende: "Han var i det Hele en intelligent Mand, der var i Besiddelse af et klogt og frit Syn; og havde ikke hans medfødte Tilbageholdenhed og en vis Sky for at vove sig ud været til Stede, vilde Grev D. være blevet en betydelig Kraft, der havde evnet at føre den Talescene igennem, der var et af hans kæreste Ønsker i de senere Aar". Han blev hofjægermester 1862, Ridder af Dannebrog 1869, Kommandør af 2. grad samme år og af 1. grad 1870, Dannebrogsmand 1894 og fik Storkorset 1906. Han var gift med Wanda f. Zahrtmann (1842-1916), datter af viceadmiral og marineminister Christian Christopher Zahrtmann. Hun var kusine til maleren Kristian Zahrtmann, og gennem hende fik Danneskiold-Samsøe interesse for malerkunst. Han er begravet på Elmelunde Kirkegård.
Person-ID	I13413	Reventlow \| Efterkommer efter Conrad Reventlow
Sidst ændret	18 feb. 2015

Far	Magnus Otto Sofus Danneskiold-Samsøe, f. 4 jul. 1804, Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark d. 31 jan. 1894, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 89 år)
Mor	Frederikke Marie von Levetzow, f. 13 feb. 1813, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 16 aug. 1852, Ordrup, København, Danmark (Alder 39 år)
Ægteskab	1 dec. 1835	Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
Familie-ID	F30498	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Wanda Sofie Elisabeth Candia Zahrtmann, f. 12 aug. 1842, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 27 apr. 1916, Nordfeld, Elmelunde sogn, Mønbo Herred, Danmark (Alder 73 år)

Ægteskab 22 jan. 1863

Børn

+	1. Christian Valdemar Danneskiold-Samsøe, f. 16 feb. 1864
+	2. Frederikke Sophie Elisabeth Danneskiold-Samsøe, f. 26 jun. 1865, Christiansholm, Skovshoved Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 8 jul. 1949, Søbygård, Søby Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark (Alder 84 år)
+	3. Elisabeth Danneskiold-Samsøe, f. 28 okt. 1866, Paris, Frankrig d. 9 nov. 1950, Vipperød, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark (Alder 84 år)
	4. Ove Danneskiold-Samsøe, f. 22 dec. 1867
	5. Viggo Danneskiold-Samsøe, f. 29 maj 1874
	6. Knud Danneskiold-Samsøe, f. 26 jun. 1876

Familie-ID F31102 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Fødsel - 29 aug. 1836 - Nordfeld, Elmelunde sogn, Mønbo Herred, Danmark
	Beskæftigelse - - Nordfeld, Elmelunde sogn, Mønbo Herred, Danmark
	Død - 1908 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Begravelse - - Elmelunde Kirkegård, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark

= Link til Google Earth

Kort forklaring : Adresse : Beliggenhed : By : Sogn : Amt/Region : Land : Ikke indstillet

Billeder

» Lysbilledshow
3 Billeder