Albret Rytter Skeel

- før 1401

• Billeder

  skeel_albret_rytter.jpg

  
  

• Navn	Albret Rytter Skeel
  Køn	Mand
  Død	før 1401
  	Skal være slået ihjel på Jerlev Herredsting
  Notater	Flere af de gamle Slægtsbøger paa Kongens Bibliotek indeholder samme Beretning1). Forsaavidt nu disse Beretninger gaa ud paa, at Albert Skeel eller Albert Rytter skulle være indkommen i Danmark 1478,da lader dette sig fulstændigt bevise at være urigtigt. Ikke at tale om, at hans Hustru, Anne Pik, angives at leve 13882) og hans Søn 1410 som Eier af Hovedgaarden Hegnet3), fremgaar Beretningens Urigtighed klart deraf, at hans Sønnesøn, Albert Andersen Skeel i Aaret 1471 oprettede et Gavebrev til Tøndiring Kirke i Anledning af Sjælemesser for blandt Andre hans Fader Anders Skeel og hans Farfader,Albert Rytter af Matved (Møgtved)4), thi Albert Rytter den Første af Familien, som indkom i Danmark og dette var 1478, kunde jo umuligt hans Sønnesøn i 1471 have været Eier af Hegnet; denne Albert Andersen Skeel nævnes endog 14555). Men hvad der sætter Beretningens Upaalidelighed udenfor al Tvivel er, at Albert Rytter blev ihjelslagen før Aaret 1401 af Hartvig Limbe, og at Albert dengang var Kongelig Ombudsmand i Jerslev Syssel6). Det kan derhos mærkes, at Albert Skeel eller Albert Rytter ikke var Rigets Raad og sikkerligen heller gift med AnnePich, 1) Om disse Slægtsbøger see Adelslexicon I., Fortegnelsen XXI. 2) Cfr. Stamtavlen ved Hoffmanns danske Adelsmænd. 3) Cfr. Pontopp. Atl. Tom. IV. Aaret skal være 1410 og ikke Anno 1400, som Pontopp. Har, i hvilket Aar Anders Skeel endnu ikke ejede Hegnet. 4) Bilag 3 herved, cfr. Hofm. Fund. Tom. III. 474, Pont. Atl. Tom. IV.At 1471 er det rette Aar, kan neppe omtviles, jfr. Kvartalskriftet Orion II. 11, eftersom ogsaa Rothe, ”Berømte Mænd og Kvinder” II. Har dette Aar, og hans Afskrift synes at være tagen efter en anden Afskrift end Hoffmanns, og dette Aar findes ogsaa i de Afskrifter af Gavebrevet, som haves i den Klevenseldske Samling i Gehimearchivet og i den AdeligeBrevsamling paa Kongens Bibliotek. 5) Dansk Magasin Tom. VI., Gehimearchivets ved T. A. Becher udgivne Archivreg. III. 182. 6) Billag 4 herved, cfr. Orion 1839, I. De ved T. A. Bechr udgivne ældste danske Archivreg. I. 92. – Møgtved laa i Jersløff Herred – nu Brusk Herred – Starup Sogn. og endnu mindre med Else Trost af Tanderup. ( Else Frost var hans Sønnesøns Hustru). Men er det saaledes afgjort, at Albert Skeel eller Albert Rytter ikke kan være indkommen til Danmark i 1478, bliver Spørsmaalet, om han muligen dog ikke tidligere fra Tydskland er indvandret i Danmark. Der er imidlertid ikke eet Datum i de historieske Oplysninger, som haves fra den Tid, der taler herfor. Tvertimod vare Skeelerne allerede i det 14de og Begyndelsen af det 15de Aarhundrede en udbredt Familie her i Landet, hvilket, ikke vilde have været Tilfældet, naar de først vare indkomne med Kong Erik af Pommeren, hvilket i øvrigt ogsaa er blevet anført1) , og før denne Konges Tid har Ingen angivet Familiens Indkomme her i Landet, navnlig nævnes den ikke blandt de i Erik Menveds Tid indvandrede tyske Slægter2). 1396 nævnes saaledes Væbner Ivar Skeel og 1426 Anders Jensen Skeel, som var Domherre i Ribe; disses Vaabner haves endnu og vise sig at være den Skeelske Families Vaaben 3). Et andet Datum, der taler for, at Skeelerne ikke have været en indvandret Familie er, en Green af en gammel dansk Adelsfamilie (efterVaabenet: Dyre) i Midten af det 15de Aarhundrede optog Skeelernes Navn, fra hvilken den Linie nedstammer, som kunde benævnes Hesselballe-Skeelerne, - herom nærmere nedenfor; en saadan Untagen af en anden Familie Ravn skete nemlig i Reglen ikke, uden at denne Familie var af anseet Slægt, men en nylig invandret Familie ville neppe have nydt denne Ære. At man ikke seer sig i stand til at forfølge Familien – skjøndt oprindelig dansk – længer tilbage, ligger deels i den almindelige Mangel paa Oplysninger fra en ældre Periode, navnlig naar der ikke i den paagjældende Familie er optraadt nogen i Datidens Begivenheder særlig indgribende Personlighed, deels deri, at Navnet Skiel eller Skeel først i Slutningen af – 1) fr. Hoffm. Danske Adelsm. I. og Adelslexicons Fortale. 2) Hammerich: Danmark i Valdemarenes Tid. II. 93. 3) Cfr. Klevenfelds Sigilsamling i Gehimerarkivet. - det 14de Aarhundrede blev optaget som fast Familienavn (cfr. Gavebrevet af 1471 (Bil. 3), hvori Gaveopretterens, Albert Skeel’s Fader benævnes Anders Albertsen ”som kaldes Skiell”), medens Familiens ældre Medlemmer vistnok kun havde kaldt sig, som Bønderne endnu gjøre, ved Fornavn og et ”søn” til Faderens Fornavn, maaske endog den Ene med et, den Anden med et andet til Fornavnet lagt Tilnavn, som jo f, Ex. Var Tilfældet med Albert – den ommeldte Gaveopretters Farfader - ,der kaldtes ”Rytther” og med dennes Søn, der kaldtes ”Splid”; men herved bliver, som let sees, Forfølgningen af Familien tilbage i Tiden, saa at sige, umulig, i Særdeleshed, naar særegne Bindemidler, F.eks. en vis fast Ejendom, ikke haves; cfr. Den hermed stemmende Udtalese i Danske Magasin IV.R. II. 304. Anm. 3. Det skal naar der spørges om den Skeelske Families oprindelige danske Herkomst, ikke heller være uomtalt, at Dokumenter fra det 14de og 15de Aarhundrede fremvist det Skeelske Vaaben, om end den, der brugte det, førte et andet Navn, hvorpaa, som bekjendt, kun lægges mindre Vægt, medens Vaabnet er det fælles Kjendemærke for alle Lemmer af én Familie. Henrik Strangberg, som var Biskop i Ribe fra 1455til 1465, førte saaledes Skeelernes Vaaben1) Han var i 1432 Kannik og Bispens Officials, 1449 Provst i Jelling Syssel, og 1455 Provst i Bard Syssel, i hvilket Aar han, som anført, blev Bisp. Han tog sig med Iver af Biskop-Embedet og gav flere vigtige Bestemmelser, saasom at Præsterne skulde bo ved deres Kirker, at Ingen kunne optages i Kannikernes Kollegium, medmindre han med Flid havde studeret i3 Aar ved et berømt Academi. Stangberg døde i Ribe 1465 quinta feria ante Dominicam c: den 25de April og blev begravet i Bethlehems Kapel ”hos sine Forfædre” 2). [2] til Møgtved Skal have ejet Møgtved (Brusk Herred), der dog 1410-15 tilhørte Væbneren Niels Assersen, skal være blevet Kongens Embedsmand i Jerlev Herred og dræbt på Herredstinget af Hartvig Limbek, der 1401 måtteafstå Nebbegaard til Kronen.
  Person-ID	I1352	Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
  Sidst ændret	25 jan. 2015

  
  

  Far	Johannes Skelesen   d. eft. 1366
  Familie-ID	F31256	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Anne Pig,   f. 1360
  Børn	+ 1. Anders Skeel,   f. før 1421   d. 1459 (Alder > 38 år)
  Familie-ID	F34018	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	25 jan. 2015