Fornavn:
Efternavn:
 

 Søg på Reventlow.dk:

 







Portrætter

Slægten Reventlow:

Hildeborg Sophie Reventlow
(1804 - 1868)

gm. Greve Einert Carl Detlef Reventlow (1788-1867)

Andre slægter:

Charlotte Dorothea Scheel von Plessen
(1724 - 1771)

Malet af Pilo

Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.

Heraldik


Alliancevaaben Reventlow & Negendank
Alliancevaaben Reventlow & Negendank

Der Deckel schmückt ein Familienwappen, der Mecklenburger Adelsfamilie von Negendank und derer von Reventlow.

Gravsten og epitafier


Hertug Knud Lavard
Hertug Knud Lavard

 Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:

KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD.
Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom.
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Preben Julius Gregers Greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille

Preben Julius Gregers Greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille

Mand 1905 - 1985  (80 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Preben Julius Gregers Greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille 
    Køn Mand 
    Fødsel 14 feb. 1905 
    Family Line XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen 
    Død 18 feb. 1985 
    Notater 
    • Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Preben Julius Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille, 14.2.1905-18.2.1985, overjagtkonsulent. Efter studentereksamen 1925 fulgte forst- og jagtstudier herhjemme og i udlandethvorefter Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille blev skovrider på faderens godser Egeskov og Fjellebro 1930 (-50). Fra 1943 var han medejer af godserne, eneejer 1948–62 da ejendommen deltes mellem Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille og hans to børn. Fra ungdommen havde Ahlefeldt-Laurvig-Bille interesseret sig for etnologi, historie, natur og jagt. Bueskydning havde dengang fået en renæssance i Amerika og England og Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille blev stærkt optaget heraf. Han forfærdigede selv bue og pile og trænede sig op til at blive en så habil bueskytte at han vovede at jage med bue og pil. Ved denstore jagtudstilling i Forum 1934 udstillede han buer og pile samt trofæer fra dyr han havde nedlagt med pil. En anden stor interesse var Afrikas natur, folk og vildt, og 1937 foretog han en jagtsafari til Kenya og Congo hvor han nedlagde en del vildt med bue og pil. Samtidig studerede han vildtet og de indfødtes våben. En levende beskrivelse af sine oplevelser gav han i Impala, 1937, og 1941 udkom Moderne bueskydning.
      Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille har ledet eller deltaget i etnografiske, zoologiske og jagtlige ekspeditioner til Afrika 1947 og 1951, beskrevet i Tandalla, 1947, og Over bjerge og dale, 1952, og tilIndien 1954. I "Jæger, jagt og vildt verden over", 1954, som Ahlefeldt-Laurvig-Bille redigerede sammen med Herluf Petersen har han bidraget med afsnit fra egne hvor han personlig kendte forholdene. Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille var også stærkt optaget af jagtvæsenet i Danmark. 1932 blev han valgt ind i bestyrelsen af den lokale afdeling af Dansk jagtforening i hvis hovedbestyrelse han kom ind 1939. 1940 blev han medlem af det præsidium som forberedte oprettelsen af Jagt- og skovbrugsmuseet i Hørsholm. 1947–70 sad han i museets bestyrelse. Blandt de opgaver han tog op var redaktionen af Danskjagtleksikon (1941–44 sammen med Vitus Gay) der var det første i sin art her i landet, og Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille skrev selv mange af artiklerne. Senere har han virket i redaktion af og væretskribent ved Jeg er jæger, I. udg. 1959, og Den store jagtbog, 1963. Han har desuden skrevet artikler til såvel danske som udenlandske tidsskrifter.
      1945–63 var Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille overjagtkonsulent, dvs. leder af jagtkonsulentvæsenet, 1959–70 formand for jagtrådet som bl.a. giver indstilling til landbrugsministeriet om anvendelse af jagtfondens midler. Som indehaver af de to nævnte poster var han selvskreven til at deltage i udvalgsarbejde vedr. jagt, f.eks. jagtlovkommissionen, vildtvæsenet, Kalø jagtgård, hvor jagtuddannelsen finder sted. Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille har haft stor betydning for såvel jægernes som almenhedens forståelse for jagt og fauna og bidraget væsentligt til udviklingen af vort jagtvæsen.
      Egeskov er et af vore betydeligste renæssanceslotte, og gennem de sidste 15 år har ægteparret Ahlefeldt-Laurvig-Bille ydet en stor indsats for at gøre slottet og slotshaven til et kulturhistorisk minde, bl.a. ved at genskabe slottets barokhave med parterre, labyrint, klippede hække, samt ved nyanlæg, hvorved Egeskov er blevet en stor turistattraktion. Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille har fået tildelt adskillige danske og udenlandske æresbevisninger for sin indsats for jagt, vildt og natur; bl.a. er han overordentligt medlem af Conseil International de la Chasse, Frankrig og formand for dets danske sektion; medlem af præsidiet for Verdensnaturfonden.
      Ægteparret døde begge ved en trafikulykke i Afrika.
      Kammerherre, hofjægermester.
      Familie
      Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille blev født på Skovsbo ved Kerteminde.
      Forældre: hofjægermester Preben Frederik Ahlefeldt-Laurvig-Bille (1880–1946) og Eleonore Sophia Bille-Brahe-Selby (1880–1973). Gift 11.4.1930 i København (Trin.) med Ellen Margrethe (Nonni) Lassen, født 29.9.1909 i København, død 1985, d. af administrator Christian Lassen (1868–1954) og Gudrun Zahle (1880–1967).
    Person-ID I15633  Reventlow | Efterkommer efter Conrad Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Far AnerFrederik Preben Greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille
              f. 30 sep. 1880  
              d. 26 apr. 1946 (Alder 65 år) 
    Mor AnerEleonora Sophie Comtesse Bille Brahe Selby
              f. 12 sep. 1880 
    Ægteskab 15 mar. 1904 
    Alder ved vielsen Han: 23 år og 6 måneder - Hun: 23 år og 6 måneder. 
    Familie-ID F28569  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Margrete (Nonni) Lassen
              f. 29 sep. 1909  
              d. 18 feb. 1985 (Alder 75 år) 
    Ægteskab 11 apr. 1930 
    Alder ved vielsen Han: 25 år og 2 måneder - Hun: 20 år og 7 måneder. 
    Børn 1 son and 1 daughter 
    Familie-ID F32837  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsBarn - Claus Christian Preben Greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille - 6 mar. 1932 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet


Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7