Portrætter

Slægten Reventlow:

Sophie Charlotte Reventlow
(1779 - 1846)

Fra venstre Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47) Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50) Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822 Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57) (på moderens skød) Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53) Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42) Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55) Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54) Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56) Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51) Samt ammen Lola. Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.


Andre slægter:

Benedicte Ulfsparre Bech
(1857 - 1938)



Slotte og Herregårde


Vallø
Vallø

Grevskabet Vallø blev oprettet i 1713 af kong Frederik 4. til Dronning Anna Sophie. Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Efter kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå de fleste af sine ejendomme – herunder Grevskabet Vallø – til Kronen.


Heraldik


reventlow_segl_1652.jpg
reventlow_segl_1652.jpg



Gravsten og epitafier


Reventlow, Ernst Christopher Detlef
Reventlow, Ernst Christopher Detlef

  

Ernst Christoffer Ditlef 
greve af Reventlow 

födt d 6th august 1786 död d 18de januar 1869.

Han var en kjærlig Søn, Broder, Onkel 
en trofast Ven. Alle der kjendte ham nøie 
paaskjønnede hans værd i Danmark som 
i Norge, hvor han fægtede tappert i Krigen. 

Efter at tvillingerigerne adskiltes 
trak han sig tilbage til Danmark, 
hvor han hengav sig til landlige sysler 
og videnskaberne. 

I hans langvarige sygdom viste han den 
største taalmodighed og lige saa blid, som 
han havde levet gik han over til den 
bedre Verden, hvor hans fredsommelige 
Hjerte nyder den højere Lyksalighed 
i forening med hans elskede Hedengangene. 

Salige ere de Fredsommelige, the de 
skulle kaldes Guds Børn. 
Math 5 cap 1.9 

Udsmykning: Efeublade udhugget rundt omkring på sandstenen
   

Preben Julius Gregers Greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille

Preben Julius Gregers Greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille

Mand 1905 - 1985  (80 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Preben Julius Gregers Greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille 
    Køn Mand 
    Fødsel 14 feb. 1905 
    Family Line XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen 
    Død 18 feb. 1985 
    Notater 
    • Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Preben Julius Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille, 14.2.1905-18.2.1985, overjagtkonsulent. Efter studentereksamen 1925 fulgte forst- og jagtstudier herhjemme og i udlandethvorefter Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille blev skovrider på faderens godser Egeskov og Fjellebro 1930 (-50). Fra 1943 var han medejer af godserne, eneejer 1948–62 da ejendommen deltes mellem Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille og hans to børn. Fra ungdommen havde Ahlefeldt-Laurvig-Bille interesseret sig for etnologi, historie, natur og jagt. Bueskydning havde dengang fået en renæssance i Amerika og England og Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille blev stærkt optaget heraf. Han forfærdigede selv bue og pile og trænede sig op til at blive en så habil bueskytte at han vovede at jage med bue og pil. Ved denstore jagtudstilling i Forum 1934 udstillede han buer og pile samt trofæer fra dyr han havde nedlagt med pil. En anden stor interesse var Afrikas natur, folk og vildt, og 1937 foretog han en jagtsafari til Kenya og Congo hvor han nedlagde en del vildt med bue og pil. Samtidig studerede han vildtet og de indfødtes våben. En levende beskrivelse af sine oplevelser gav han i Impala, 1937, og 1941 udkom Moderne bueskydning.
      Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille har ledet eller deltaget i etnografiske, zoologiske og jagtlige ekspeditioner til Afrika 1947 og 1951, beskrevet i Tandalla, 1947, og Over bjerge og dale, 1952, og tilIndien 1954. I "Jæger, jagt og vildt verden over", 1954, som Ahlefeldt-Laurvig-Bille redigerede sammen med Herluf Petersen har han bidraget med afsnit fra egne hvor han personlig kendte forholdene. Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille var også stærkt optaget af jagtvæsenet i Danmark. 1932 blev han valgt ind i bestyrelsen af den lokale afdeling af Dansk jagtforening i hvis hovedbestyrelse han kom ind 1939. 1940 blev han medlem af det præsidium som forberedte oprettelsen af Jagt- og skovbrugsmuseet i Hørsholm. 1947–70 sad han i museets bestyrelse. Blandt de opgaver han tog op var redaktionen af Danskjagtleksikon (1941–44 sammen med Vitus Gay) der var det første i sin art her i landet, og Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille skrev selv mange af artiklerne. Senere har han virket i redaktion af og væretskribent ved Jeg er jæger, I. udg. 1959, og Den store jagtbog, 1963. Han har desuden skrevet artikler til såvel danske som udenlandske tidsskrifter.
      1945–63 var Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille overjagtkonsulent, dvs. leder af jagtkonsulentvæsenet, 1959–70 formand for jagtrådet som bl.a. giver indstilling til landbrugsministeriet om anvendelse af jagtfondens midler. Som indehaver af de to nævnte poster var han selvskreven til at deltage i udvalgsarbejde vedr. jagt, f.eks. jagtlovkommissionen, vildtvæsenet, Kalø jagtgård, hvor jagtuddannelsen finder sted. Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille har haft stor betydning for såvel jægernes som almenhedens forståelse for jagt og fauna og bidraget væsentligt til udviklingen af vort jagtvæsen.
      Egeskov er et af vore betydeligste renæssanceslotte, og gennem de sidste 15 år har ægteparret Ahlefeldt-Laurvig-Bille ydet en stor indsats for at gøre slottet og slotshaven til et kulturhistorisk minde, bl.a. ved at genskabe slottets barokhave med parterre, labyrint, klippede hække, samt ved nyanlæg, hvorved Egeskov er blevet en stor turistattraktion. Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille har fået tildelt adskillige danske og udenlandske æresbevisninger for sin indsats for jagt, vildt og natur; bl.a. er han overordentligt medlem af Conseil International de la Chasse, Frankrig og formand for dets danske sektion; medlem af præsidiet for Verdensnaturfonden.
      Ægteparret døde begge ved en trafikulykke i Afrika.
      Kammerherre, hofjægermester.
      Familie
      Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille blev født på Skovsbo ved Kerteminde.
      Forældre: hofjægermester Preben Frederik Ahlefeldt-Laurvig-Bille (1880–1946) og Eleonore Sophia Bille-Brahe-Selby (1880–1973). Gift 11.4.1930 i København (Trin.) med Ellen Margrethe (Nonni) Lassen, født 29.9.1909 i København, død 1985, d. af administrator Christian Lassen (1868–1954) og Gudrun Zahle (1880–1967).
    Person-ID I15633  Reventlow | Efterkommer efter Conrad Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Far AnerFrederik Preben Greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille
              f. 30 sep. 1880  
              d. 26 apr. 1946 (Alder 65 år) 
    Mor AnerEleonora Sophie Comtesse Bille Brahe Selby
              f. 12 sep. 1880 
    Ægteskab 15 mar. 1904 
    Alder ved vielsen Han: 23 år og 6 måneder - Hun: 23 år og 6 måneder. 
    Familie-ID F28569  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Margrete (Nonni) Lassen
              f. 29 sep. 1909  
              d. 18 feb. 1985 (Alder 75 år) 
    Ægteskab 11 apr. 1930 
    Alder ved vielsen Han: 25 år og 2 måneder - Hun: 20 år og 7 måneder. 
    Børn 1 son and 1 daughter 
    Familie-ID F32837  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsBarn - Claus Christian Preben Greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille - 6 mar. 1932 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet