Henrik Wiehe f. 9 feb. 1927 Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 1 jul. 1987: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Frederik Ferdinand Reventlow(1850 - 1910)

gm. Ida Mathilde f. Moltke (1861-1945)

Foretog sammen med broderen Christian Ditlev Reventlow i udgravninger ved Ringsjön i Skåne.

Andre slægter:

Adolf I von Kleve(1373 - 1448)

Slotte og Herregårde

erholm2.jpg

Heraldik

Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827

Ridder af Elefanten

Symbolum: UDEN DYD, INGEN FRYD

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, s 48, Ordenskapitlet

Gravsten og epitafier

Reventlow, Christian Johan Ludvig Conrad

  
CHRISTIAN IOH. LUDV. CONR. REVENTLOW

SØNNESØN AF CHRISTIAN DITLEV FREDERIK OG 
FØRSTEFØDTE AF CHRISTIAN DITLEV OG MARGRETHE 
BENEDICTE REVENTLOW FØDT D 10^DE SEPT. 1801 
GIVT IKKUN NOGET OVER 4 MÅNEDER MED POLLY HOLCK 
WINTERFELDT BLEV DEN 27DE SEPT 1828 VED DØDEN 
VEL FOR EN TID SKILT FRA OS MEN FOR EVIG ATTER 
FORENET MED DEN ELSKEDE MODER OG SAA MANGE ÆDLE 
FORUDGANGNE.

CHRISTIAN LYKKELIG I ALLE DET YDRE LIVS FORHOLD 
DROGES DOG DET BLIK, DER FORSTOD AT SKATTE DIG 
HEN TIL DEN HIERTETS REENHED, HVORFRA ALLE EEN 
VARIGERE LYKKE TAGER SIT UDSPRING OG DERFOR 
VENDE VI MED VEEMODENS LÆNGSEL AANDENS OIE MOD 
SIELENES LAND THI VI ELSKE DIG SAA SAARE OG VI 
VIDE AT DIN LYKKE HAVDE SIN GRUND DERI AT DU VAR 
GOD VIDE AT DU IKKUN KALDTES TIL HØIERE LYKSALIG
HED TIL MEERE UDVIDET VIRKEN.

SAA BLEV DA AF DIT LIVS DET VÆSENTLIGE INTET 
TABT AF VORES KIÆRLIGHED TIL DIG SOM HØRER 
TIL VORES LIVS DET VÆSENTLIGSTE SKAL INTET TABES 
OG VI SKULLE VÆRDIGERE ENGANG PRISE GUD FOR AT HAN 
KNYTTEDE DET FASTE BAAND, SOM FORENER VORES SJÆLE.

JA FORENET SKULLE HISSET ALLE DINE KIÆRE MED DIG, 
MED POLLY MED BENEDICTE DIN OG HENDES DATTER 
UNDER GIENFORENINGENS UUDSIGELIGE SALIGHED PRISE 
HAM ALKIÆRLIGHEDENS VÆLD OG HER SKAL TANKEN 
PAA DIG DU ELSKEDE ALDRIG FORLADE OS OG DIN AF
SKEED VÆRE OS ET OPLØFTENDE EXEMPEL PAA FRIEHED 
I CHRISTO OG AANDENS SEIER OVER DET IORDISKE

1927 - 1987 (60 år)

Search using:

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Medie | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn Henrik Wiehe

Køn Mand

Fødsel 9 feb. 1927 Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Død 1 jul. 1987

Begravelse Vestre Kirkegård, København, Danmark

Søskende 1 bror

+	1. Erik Wiehe
	2. Henrik Wiehe f. 9 feb. 1927, Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 1 jul. 1987 (Alder 60 år)

Notater

skuespiller bl.a Det ny Teater, Allescenen og Fiolteatretsamt en række filmkomedier.

Henrik Rosing Wiehe læste hos Holger Gabrielsen og Hans Egede Budtz og var elev ved Århus Teater 1946-1949, hvor han bl.a. spillede den unge sabotør Jørgen i "Silkeborg". Derefter havde han engagementi København ved Det ny Teater og Folketeatret 1949-50, Det ny Teater 1950-55, ABC-Teatret og Det ny Scala 1955-56 og Allé-Scenen 1956-57. Desuden havde han engagementer på Aveny Teatret og på Fiol Teatret. Han havde succes i forestillingen "En duft af honning" og havde i 1960erne mange teaterroller primært i lystspil og revyer, bl.a. medvirkede han i farcen "Ælskov" og i "Det lille thehus". Han medvirkede bl.a. i filmene "Blændværk", "Vi, der går køkkenvejen", "Færgekroen" og "Mig og min lillebror". Han havde talrige TV- og radioroller. Han dannede i begyndelsen af 1960erne par med skuespillerinden Ghita Nørby og var senere gift med skuespillerinden Lene Vasegaard.

________

Uddannet på Aarhus Teaters elevskole 1946-49. Kom herefter til København og var engageret ved skiftende teatre i hovestaden, overvejende i lystspil- og revyroller.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Med et ansigt som på samme tid var filmstjernesmukt og mærkeligt skævt - når han åbnede munden og afslørede et voluminøst overbid - fik Henrik Wiehe pæn succes i 1950'erne og 1960'erne som både renskuret romantisk helt og, oftere, anløben charmør eller direkte skurk. Der kan klæbe et præg af forkælet overklasse til ham, og allerbedst illuderer han som døgenigt i blå blazer og med silketørklæde inden for skjortekraven.

Han har småroller som fræk ung mand i "Det gælder livet" og Erik Ballings "Vi som går køkkenvejen" (begge 1953), men fik en heltehovedrolle i Johan Jacobsens politiske drama "Blændværk" (1955) som den unge forbitrede arbejder, der forelsker sig hvalpet i Mimi Heinrich - en rolle, der ligger lige fjernt fra hans type og hans udtryksformåen.

Biroller blev derpå Henrik Wiehes felt: sleben håndlanger i "Færgekroen" (1956); filmfrikadellen, der charmerer Søs i "Far til fire på Bornholm" (1959); skurkindens vege søn, der forelsker sig i Ghita Nørby i "Baronessen fra benzintanken" (1960); Ghitas udkårne i "Min kone fra Paris" (1961); og Junker Rud i "Dronningens vagtmester" (1963).

Han er sjov og velspillende som en pomadiseret parodi på en rutineret skørtejæger i "Det støver stadig" (1962), og i 1970 får han sin karrieres bedste rolle som den afdankede turnéskuespiller med knas i både karriere og ægteskab i Edward Flemings "- og så er der bal bagefter". Denne næsten selvbiografiske rolle skulle også blive hans sidste større indsats.

Han tillægges udsagnet: "Først går man så grueligt meget igennem, og så bliver man glemt." [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Person-ID I15678 Reventlow | EjAdelGeorg, Efterkommer efter Conrad Reventlow

Sidst ændret 25 jan. 2015