Henrik Wiehe f. 9 feb. 1927 Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 1 jul. 1987: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Vilhelmine Julie Reventlow(1788 - 1868)

Andre slægter:

Antoinette Beate Augusta Comtesse Rantzau(1843 - 1919)

Slotte og Herregårde

Christianslund (Ørum v. Randers)

Christianslund er en herregård i Ørum Sogn, Galten Herred i det tidligere Randers Amt. Den er dog langt fra nogen gammel gård, da grundlæggelsen sker i 1798. Jorden havde tidligere hørt under Stamhuset Frisenvold, men 1798 får stamhusbesidderen greve Christian August Hardenberg-Reventlow tilladelse til at afhænde stamhusets ejendomme. Frisenvold blev solgt til forvalter August Strøver, der umiddelbart efter bortsolgte flere parceller af tilliggendet. To parceller inklusive den forholdvis nyoprettede skovridergård Christianslund blev erhvervet af ritmester Werner Therodor baron Rosenkrantz, der nu ophøjedes til hovedgård. Gårdens navn skyldes uden tvivl ovennævnte greve Reventlow.

I perioden fra 1876-1896 var Christianslund ejet af Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand greve Reventlow

Heraldik

reventlowhardenberg1.jpg

Gravsten og epitafier

Christensen, Jutta gift Reventlow

 
Helliget Mindet om 
 Jutta Frederikke 
Birgitte Reventlow, 
født Christensen. 
Enke efter Gehejmekonferensråd 
Grev Frederik Ditlef 
Reventlow 
 født d. 7 Febr 1807 
Død d. 10 Nov 1868 

 Hvi Bruser Du, Min Sjæl og hvi Er Du 
Urolig inden i Mig. 
Mit Hjerte, bi efter 
Herren. Han er din Saligheds Gud og 
 der er megen Frelse for Hans Aasyn. 
 Pslm 42 V 12 

Udsmykning: 
Kristus hoved i marmor påsat der hvor korsarmene mødes. 
Inskriptionen er skrevet på en rulle. 

Psalme 42 v 12 lyder: 
Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? 
Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, 
mit Åsyns Frelse og min Gud!

1927 - 1987 (60 år)

Search using:

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Medie | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn Henrik Wiehe

Køn Mand

Fødsel 9 feb. 1927 Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Død 1 jul. 1987

Begravelse Vestre Kirkegård, København, Danmark

Søskende 1 bror

+	1. Erik Wiehe
	2. Henrik Wiehe f. 9 feb. 1927, Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 1 jul. 1987 (Alder 60 år)

Notater

skuespiller bl.a Det ny Teater, Allescenen og Fiolteatretsamt en række filmkomedier.

Henrik Rosing Wiehe læste hos Holger Gabrielsen og Hans Egede Budtz og var elev ved Århus Teater 1946-1949, hvor han bl.a. spillede den unge sabotør Jørgen i "Silkeborg". Derefter havde han engagementi København ved Det ny Teater og Folketeatret 1949-50, Det ny Teater 1950-55, ABC-Teatret og Det ny Scala 1955-56 og Allé-Scenen 1956-57. Desuden havde han engagementer på Aveny Teatret og på Fiol Teatret. Han havde succes i forestillingen "En duft af honning" og havde i 1960erne mange teaterroller primært i lystspil og revyer, bl.a. medvirkede han i farcen "Ælskov" og i "Det lille thehus". Han medvirkede bl.a. i filmene "Blændværk", "Vi, der går køkkenvejen", "Færgekroen" og "Mig og min lillebror". Han havde talrige TV- og radioroller. Han dannede i begyndelsen af 1960erne par med skuespillerinden Ghita Nørby og var senere gift med skuespillerinden Lene Vasegaard.

________

Uddannet på Aarhus Teaters elevskole 1946-49. Kom herefter til København og var engageret ved skiftende teatre i hovestaden, overvejende i lystspil- og revyroller.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Med et ansigt som på samme tid var filmstjernesmukt og mærkeligt skævt - når han åbnede munden og afslørede et voluminøst overbid - fik Henrik Wiehe pæn succes i 1950'erne og 1960'erne som både renskuret romantisk helt og, oftere, anløben charmør eller direkte skurk. Der kan klæbe et præg af forkælet overklasse til ham, og allerbedst illuderer han som døgenigt i blå blazer og med silketørklæde inden for skjortekraven.

Han har småroller som fræk ung mand i "Det gælder livet" og Erik Ballings "Vi som går køkkenvejen" (begge 1953), men fik en heltehovedrolle i Johan Jacobsens politiske drama "Blændværk" (1955) som den unge forbitrede arbejder, der forelsker sig hvalpet i Mimi Heinrich - en rolle, der ligger lige fjernt fra hans type og hans udtryksformåen.

Biroller blev derpå Henrik Wiehes felt: sleben håndlanger i "Færgekroen" (1956); filmfrikadellen, der charmerer Søs i "Far til fire på Bornholm" (1959); skurkindens vege søn, der forelsker sig i Ghita Nørby i "Baronessen fra benzintanken" (1960); Ghitas udkårne i "Min kone fra Paris" (1961); og Junker Rud i "Dronningens vagtmester" (1963).

Han er sjov og velspillende som en pomadiseret parodi på en rutineret skørtejæger i "Det støver stadig" (1962), og i 1970 får han sin karrieres bedste rolle som den afdankede turnéskuespiller med knas i både karriere og ægteskab i Edward Flemings "- og så er der bal bagefter". Denne næsten selvbiografiske rolle skulle også blive hans sidste større indsats.

Han tillægges udsagnet: "Først går man så grueligt meget igennem, og så bliver man glemt." [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Person-ID I15678 Reventlow | EjAdelGeorg, Efterkommer efter Conrad Reventlow

Sidst ændret 25 jan. 2015