Portrætter

Slægten Reventlow:

Benedicte Christiane Reventlow
(1834 - 1893)



Andre slægter:

Edele Sofie Kaas
(1746 - 1800)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


reventlow_segl_1272.jpg
reventlow_segl_1272.jpg



Gravsten og epitafier


Eiler Hardenberg
Eiler Hardenberg

 
   

Vilhelm August Hansen

Vilhelm August Hansen

Mand 1743 - 1796  (52 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Vilhelm August Hansen 
    Køn Mand 
    Fødsel 24 okt. 1743 
    Ejendom 1770  Torbenfeld (Frydendal), Skamstrup-Frydendal sogn, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Død 30 maj 1796 
    Søskende 2 søstre 
    Notater 
    • Vilhelm August Hansen (24. oktober 1743 – 20. maj 1796) var en dansk kollegiedeputeret og godsejer.

      Hans fader, generalkrigskommissær Stephen Hansen, ejede godset Frydendal på Sjælland. Sønnen, der var født 24. oktober 1743 og 1764 blev student, tilkøbte sig denne ejendom ved skiftet efter faderens død.

      Gård og gods var dengang meget forfaldne; men den unge Hansen satte stor kraft og dygtighed ind på at bringe alt på fode. Mens det kun var alt for almindeligt, at godsejerne hensynsløst brugte bøndernes hoveri for at få deres hovedgårdes marker bragt i god stand, så Hansen, at på bøndernes velstand beroede i virkeligheden også hans eget tarv, og endnu mere drev det varme hjerte, han havde for bondestanden, ham til at gøre, hvad han kunne, for at hjælpe sine fæstere og husmænd. Han istandsatte eller opbyggede gårde for dem, hjalp dem med at rejse stengærder og skænkede dem pile til hegn og frugttræer til deres haver. Hans husmænd fik hver 3 tønder land imod at svare enten 3 Rdl. eller 16 arbejdsdage årlig, gårdmændene støttede han til at komme ud af fællesskabet, og han havde gerne gjort dem til arvefæstere og ladet deres hoveri blive afløst, hvis de ikke selv havde ment, at de vovede alt for meget derved.

      Opmærksomheden blev efterhånden henledt på denne dygtige og humane godsejer, han spillede en vigtig rolle i Landhusholdningsselskabet, og han var i tiden fra 1782-87 en af dette selskabs 3 præsidenter. Også var han kommet ind på handelsvejen og gik der fra over på embedsbanen. Allerede 1769 blev han adjungeret faderen, og det følgende år succederede han denne som «Kjøbmand for Negotien» (*c: administrator for handelen) på Færøerne. 1781 fik han sæde i den da oprettede direktion for den islandske, færøske, finmarkske og grønlandske handel, og 1784 udnævntes han til deputeret i Rentekammeret.

      Han var af den slags mænd, som Christian Ditlev Frederik Reventlow netop ønskede at få ansat der. Sammen med Reventlow var han da også medlem af den kommission, der i 1785 og følgende år gennemførte det vigtige omdannelsesværk på Frederiksborg og Kronborg Amter, der var forløberen for landboreformerne og beskreves af ham i et 1790 udgivet skrift.

      Mest gjorde han sig dog fortjent som medlem af den store Landbokommission (1786). Man må nævne ham som den mest fremragende i denne næst Reventlow og Christian Colbjørnsen. Han udtalte sit standpunkt ved her at ytre: "Jeg kjendte aldrig større glæde, end om det var muligt, om jeg ved mine ringe Raad kunde befordre mine Medbrødres, den agtværdige Bondestands, Lyksalighed." Det er hans ære, at han i kommissionen først fremsatte tanken om at afløse stavnsbåndet mod blot at forpligte de udskrivningspligtige til at opholde sig i visse større distrikter (amter eller regimentsdistrikter), og det var ham, der foreslog en kort overgangstid, 10-12 år, inden dette ulige lettere bånd kunne afløse det tunge stavnsbånd. Både når man tænker på hans virksomhed som godsejer og på hans deltagelse i Landbokommissionen, vil man finde, at der var god grund til, at han ved sin død, 20. maj 1796, blev mindet som den højt fortjente mand. 1769 var han blevet kancelliråd, 1774 justitsråd, 1779 etatsråd og 1789 konferensråd.

      Kilde: Wikipedia

      ___________________
    • Hansen, Vilhelm August, 1743-96, Kollegiedeputeret og Godsejer. Hans Fader, ovennævnte Generalkrigskommissær Stephen H. (d. 1770), ejede Godset Frydendal i Sjælland. Sønnen, der var født 24. Okt. 1743 og 1764 blev Student, tilkjøbte sig denne Ejendom ved Skiftet efter Faderens Død. Gaard og Gods vare den Gang meget forfaldne; men den unge H. satte stor Kraft og Dygtighed ind paa at bringe alt paa Fode. Medens det kun var alt for almindeligt, at Godsejerne hensynsløst brugte Bøndernes Hoveri for at faa deres Hovedgaard es Marker bragt i god Stand, saa H., at paa Bøndernes Velstand beroede i Virkeligheden ogsaa hans eget Tarv, og endnu mere drev det varme Hjærte, han havde for Bondestanden, ham til at gjøre, hvad han kunde, for at hjælpe sine Fæstere og Husmænd. Han istandsatte eller opbyggede Gaarde for dem, hjalp dem med at rejse Stengærder og skjænkede dem Pile til Hegn og Frugttræer til deres Haver. Hans Husmænd fik hver 3 Tønder Land imod at svare enten 3 Rdl. eller 16 Arbejdsdage aarlig, Gaardmændene støttede han til at komme ud af Fællesskabet, og han havde gjærne gjort dem til Arvefæstere og ladet deres Hoveri blive afløst, hvis de ikke selv havde ment, at de vovede alt for meget derved.

      Opmærksomheden blev efterhaanden henledt paa denne dygtige og humane Godsejer, han spillede en vigtig Rolle i Landhusholdningsselskabet, og han var i Tiden fra 1782-87 en af dette Selskabs 3 Præsidenter. Ogsaa var han kommen ind paa Handelsvejen og gik der fra over paa Embedsbanen. Allerede 1769 blev han adjungeret Faderen, og det følgende Aar succederede han denne som «Kjøbmand for Negotien» (*c: Administrator for Handelen) paa Færøerne. 1781 fik han Sæde i den da oprettede Direktion for den islandske, færøske, finmarkske og grønlandske Handel, og 1784 udnævntes han til Deputeret i Rentekammeret. Han var af den Slags Mænd, som Chr. D. Reventlow netop ønskede at faa ansat der. Sammen med Reventlow var han da ogsaa Medlem af den Kommission, der i 1785 og følgende Aar gjennemførte det vigtige Omdannelsesværk paa Frederiksborg og Kronborg Amter, der var Forløberen for Landboreformerne og beskreves af ham i et 1790 udgivet Skrift. Men mest gjorde han sig dog fortjent som Medlem af den store Landbokommission (1786). Man maa nævne ham som den mest fremragende i denne næst Reventlow og Colbjørnsen. Han udtalte sit Standpunkt ved her at ytre: «Jeg kjendte aldrig større Glæde, end om det var muligt, om jeg ved mine ringe Raad kunde befordre mine Medbrødres, den agtværdige Bondestands, Lyksalighed.» Det er hans Ære, at han i Kommissionen først fremsatte Tanken om at afløse Stavnsbaandet mod blot at forpligte de udskrivningspligtige til at opholde sig i visse større Distrikter (Amter eller Regimentsdistrikter), og det var ham, der foreslog en kort Overgangstid, 10-12 Aar, inden dette ulige lettere Baand kunde afløse det tunge Stavnsbaand. Baade naar man tænker paa hans Virksomhed som Godsejer og paa hans Deltagelse i Landbokommissionen, vil man finde, at der var god Grund til, at han ved sin Død, 20. Maj 1796, blev mindet som den højt fortjente Mand. 1769 var han bleven Kancelliraad, 1774 Justitsraad, 1779 Etatsraad og 1789 Konferensraad.

      Kilde: Dansk Biografisk Leksikon, 1. udgave

    Person-ID I18934  Reventlow
    Sidst ændret 17 feb. 2018 

    Far AnerStephen Hansen
              f. 28 sep. 1701, Skodsbøl, Aadum Sogn, Nørre Hornum Herred, Ringkøbing Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 22 jan. 1770, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 68 år) 
    Mor AnerDorothea Sophie Rafn
              f. 1711  
              d. 1 sep. 1773 (Alder 62 år) 
    Ægteskab 18. nov. 1733  Gråbrødre Kirke, Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 32 år og 2 måneder - Hun: ~ 22 år og 11 måneder. 
    Familie-ID F34328  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 1 AnerJacobæa Elisabeth Graae
              f. 9 jan. 1752, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F169  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 17 feb. 2018 

    Familie 2 AnerInger Charlotte Graae
              f. 1747  
              d. 30 jun. 1818 (Alder 71 år) 
    Familie-ID F170  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 17 feb. 2018 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsEjendom - 1770 - Torbenfeld (Frydendal), Skamstrup-Frydendal sogn, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth