Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).
Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.
Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.
Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-17509 og hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser.
Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.
Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.
Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.
Her ligger begrawen ærlig og velburdig Jomfru Anne Reffvetlow til Søboe som var salig Anders Reffvetlow og salig Fru
Cissel Langes Datter af Søboe og lefde hun christeligen på
det LXV Aar og døde saligen her paa sin Gaard Søboe den næste Søndag efter Sct. Mortens dag Aar 1587 om Aftenen der Klochen vaar VII slet. Gud give hende med alle tro christne en glædelig og salig Opstandelse på Dommedag. Amen
Nævnes 1413 morans in Syraue og var da vidne med grev Henrik. Besegler1418 samm e n m e d L e m e k e von Buchwald hr. Volrades søn til vitterlighedmed Henneke von Rathlou ( s e den ne ). K al d e s sa mme år "Detlev vonBuchwald snoten sone" og var forloverfor Lemme k e von Bu chw ald V olr ad ss øn. B eseglede 1419 hertug Henriks gavebrev til Helliggeisthus e t iLübeck . Va r 142 1 forl ove r f or Lud eke von Buchwald og hans sønner ogkaldes Lange D et leff von B uchwa ld de r Syrowe . Bl ev 1 424 af hertugenafæsketen erklæring om hertugdømm e t Slesvigs fo rlenin gsforh old.Delt og 14 25 med si n broder Lemeke alias dictus Snot e i Bu chwald'ernestr ætte me d bispe n af Lübe ck o m jus pa tr. t il kirken i Ratkau. Varsa mme å r forlover for Hi nrik vo n Buchwal d LudekenS one . Var 1428r idde r og nærværende, d a greve rne Adolf og Ger t pantsatt e Tørnin g tilhr. Hinr ik A hlefeldt. Va r 143 5 råd ho s hertug A dolf, skulle 143 9 medHinri k von Buchw ald have kon g Albre cht ridderord en. V a r 1444 samm enmed Hinrik vo n Buchwald fo rlover for s amme hertug t il greve rne afHohenst e in og 1 44 5 var han med SChe le Detlev vo n Buchwald i Ki el vidnemed he rtugen. D eltog 1 447 i he rtug en s forhandlinge r med Ditmarske rne iLübeck. Pan t
satte samme å r byen Lohe berg til hospita let i
Neustadt.Var 1448 hertug Adolfs råd, ejede 1454 Hasselburg, var 1460 kgl. råd.
ca. 1375 - eft. 1460 (> 86 år)