Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.

I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.

Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.

Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.

Symbolum: Recte faciendo

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 330, Ordenskapitlet

Kisteplade, Horslunde kirke


Her hviler de jordiske Levninger
af
CHARLOTTE AMALIE Enkegrevinde REVENTLOW
Föd Grevinde HOLSTEIN til LETHRABORG

Fra Hendes Födsel d 27. Jun 1736
Glædede hun med daglig voksende Fryd en værdig Fader
JOHAN LUDWIG Greve til LETHRABORG
Ridder af Elephanten, medlem af Geheime Raadet.

Hun forlod hans Huus i Aug 1762
Og gjorde ved sin Kiærlighed lykkelig
CHRISTIAN DITLEV, Greve til REVENTLOW og CHRISTIANSSÆDE
Ridder af Elephanten, Geheime Conferens Raad,
Hvis Huuslige lyksaglighed befæstedes og udvidedes ved Hende
Hvis Börn - Hun selv gav ingen Livet - fandt
I Hende den ömmeste omhÿggeligste Moder.

Enke fra 30te Mart. 1775
Strakte Hun Hendes kiærlige Forsorg til Hendes Börn,
Slægtninger, Venner og Alle med den utretteligste Virksomhed
og Selvfornægtelse, Ved Forsÿnet bestemt til Stedse
at erstatte Savnet af en Ægtefælle eller Moder
opfÿldte Hun sit Kald i det störste Omfang
Sand Kiærlighed og Tillid til den Höieste,
Virksom Dyd uden glimrende Sminke
opoftelse af egen Fordeel til andres Nytte
Sandruehed i Ord og Gierninger Ömt usvigeligt Venskab
Redebonhed i Raad og Daad for hver der savnede dem
Sand Gavmildhed mod Trængende og Forladte
Disse herlige Egenskaber udmærkede Hendes Bane
som Hun endte d. 13. Jun 1792 
Med den Sindsroe et velfört Liv alene giver

Hvo elskede og agtede Hende ikke i Hendes Liv?
Hvo græder ikke ved hendes Död?
Salig er den, som ligner hende!
Evige glæder vente hans Aand i de himmelske Boliger
Græder ei Börn, Slægtninger, Venner
men lever som Hun!
_____

Hist er Hun nu, Fordi Hun var saa ædel her,
Her var Hun ædel, for at være hvor Hun er.