PortrætterSlægten Reventlow:
 Vilhelmine Julie Reventlow(1788 - 1868)
Andre slægter:
 Valdemar 2, Sejr, Konge af Danmark(1170 - 1241)
Slotte og Herregårde
 Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde.
Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.
I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
Heraldik
 Alliancevåben Reventlow-Rumohr
Gravsten og epitafier
 Hertug Knud Lavard
Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:
KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD. Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom. |
- eft. 1482
- 1451
