Portræt af Elisabeth Henriette Sophie Bernstorff, f. Blücher (1770–1807), g. m. Joachim greve Bernstorff 1786. Hun er i lys blå kjole med hvide sløjfer og rucher i udskæringen og ved albuen, håret er blondt med lokker ned over skulderen. Sign. Juel pinx. 1786. Olie på lærred. Oval. 70×55. Samtidig ramme.
Littteratur: Ellen Poulsens fortegnelse over Jens Juels malerier, 1991, nr. 387. Her omtalt som nærmest identisk med nr. 387. Det maleri afbildet s. 226.
Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati.
Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.
1846 - 
1851 - 
