Portrætter

Slægten Reventlow:

Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig Haugwitz-Hardenberg-Reventlow
(1884 - 1984)



Andre slægter:

Anne Kaas
(1532 - 1564)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


1673-våbenet.jpg
1673-våbenet.jpg



Gravsten og epitafier


Ida Clarelia Reventlow & Joachim Diedrich von Dewitz
Ida Clarelia Reventlow & Joachim Diedrich von Dewitz

   

Arvid Birgersson Trolle

Arvid Birgersson Trolle

Mand ca. 1435 - 1505  (70 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Arvid Birgersson Trolle 
    Køn Mand 
    Fødsel ca. 1435 
    Død feb. 1505  Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 

    • Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s274+283+460

      Arvid Trolle var som svensk rigsråd medunderskriver af den såkaldte Calmarske Recess, der i alle tilfælde af navn gjorde kong Hans til Sveriges konge. Arvid Trolle var i det hele taget en af unionensvirksomste tilhængere i Sverige og deltog på svensk side i næsten alle de møder, som på den tid afholdtes mellem repræsentanter for de tre rigers råd. Han var ligesom sin fader ridder (1497) og rigsråd samt tillige lagmand i Östergötland. Arvid Trolles anden hustru, Beate Thott, med hvem han fik gården Lilløe i Skåne, hvor han døde i 1505, var datter af den rige og mægtige rigsråd og ridder, IverAxelsen Thott, af den skånske adelsslægt. Under stridighederne om den svenske krone i Christian l's tid havde Thott særligt efter sit giftermål med Karl Knutssons datter, taget parti mod den danske konge. Hans gamle familieborg Lilløe, hvor Herluf Trolles vugge senere kom til at stå, blev erobret af de danske efter et helt års belejring. Med Beate Thott havde Arvid Trolle tre sønner og tre døtre,hvoraf sønnerne og den ene datter kom til Danmark. De to midste sønner, Børge og lver Trolle, døde begge i kong Hans' ulykkelige krig mod ditmarskerne år 1500. Den tredie søn, Jakob Trolle, var fadertil Herluf Trolle, og den eneste af Arvids sønner, som kom til at føre slægten videre. Arvids yngste datter Margrethe, der var tvillingesøster til Jakob, blev i 1498 gift med den berømte danske admiral, Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge i Skåne.
    Person-ID I2447  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Far AnerBirger Birgersson Trolle
              f. ca. 1401  
              d. 1471 (Alder 70 år) 
    Mor AnerKristina Knudsdatter  
              d. eft. 1459 
    Familie-ID F27069  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerBeate Iversdatter Thott  
              d. 9 jan. 1488, Effrid Trøid Sogn, , Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Ægteskab 19 okt. 1466  Nyköping, , Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: ~ 31 år og 10 måneder - Hun: ??. 
    Børn 1 son and 1 daughter 
    Familie-ID F30809  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsÆgteskab - 19 okt. 1466 - Nyköping, , Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Margrethe Trolle - 26 jun. 1475 - Jönköping, Sverige, Vaxtorp Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - feb. 1505 - Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige Link til Google Earth
     = Link til Google Earth