PortrætterSlægten Reventlow:
 Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow(1864 - 1929)
Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow sidder her på Pederstrup trappe omgivet af hustruen, Lucie-Marie, og datteren fra et tidligere ægteskab, komtesse Ermegaard samt sommergæster. Den årvågne løvinde holder det Reventlowske våben.
Løvinden, der tidligere stod på Pederstrup, står nu på Wulfshagen.
Andre slægter:
 Vibeke Eriksdatter(1460 - 1506)
Slotte og Herregårde
 Vindeholme
I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender.
Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård.
Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere.
På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen.
I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.
Heraldik
.jpg "Reventlow, Henning 1640-1705") Reventlow, Henning 1640-1705
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Perdit quod vivit qui Deum et Regem suum noncolit
Gravsten og epitafier
 Horslunde kirkebog
Tekst i Horslunde kirkebog blad 237: Død 18.1.1859, begravet 19.4.1859 på Horslunde Kirkegård.
“ - død i Kjøbenhavn og der bisat i Holmens Kirke, indtil Liget kunne føres herover.” |
ca. 1378 - 
