|
1731 - 1815 (83 år)
-
Navn |
Carl Wendt |
Fødsel |
12 okt. 1731 |
Sorau, Nedre Lausitz (nu: Zary, Polen) |
Køn |
Mand |
Link |
Maleri se: https://altemeister.museum-kassel.de/28394/ |
Død |
6 aug. 1815 |
Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Tilknytning |
Johan Ludvig Reventlow (Tilknytning: Hovmester, mentor og huslærer) |
Tilknytning |
Christian Ditlev Frederik Reventlow (Tilknytning: Hovmester, mentor og huslærer) |
Notater |
- Wendt, Carl, 1731-1815, Gehejmekonferensraad, var født 12. Okt. 1731 i Sorau i Nedre Lausitz.
Hans Fader Christian W. var født i Itzehoe, havde studeret ved Kjøbenhavns Universitet og derefter tjent Prins
Carl som Pagehofmester paa Vemmetofte, hvor han tog virksom Del i Oprettelsen af gode Skoler, havde derefter
beklædt Stillingen som Sekretær ved Missionskollegiet og Inspektør ved Waisenhuset, indtil han 1723 forlod
Landet og blev Præst i Kassel, senere Superintendent i Sorau. Han var gift med Marie Margrethe Lichtenberg.
Carl Wendt besøgte Skolen i sin Fødeby, blev 1749 dimitteret til Universitetet i Halle, hvor han 1752
promoverede som Dr. med. Aaret efter kom han paa Opfordring af C. A. Plessen til Kjøbenhavn, hvor han begyndte
at praktisere. Efter sin Fader havde han arvet pædagogiske Interesser og blev 1755 Hovmester for Chr. Ludvig
Plessens Sønner, først i deres Hjem, senere fra 1757 ved Sorø Akademi, og rejste med dem til Genf, hvor den
yngre af Brødrene døde. Med den overlevende, senere Gehejmekonferensraad Chr. Ludv. v. Scheel-Plessen (XIII,
164) gik han 1760 til Gøttingen, Aaret efter til Leiden og Utrecht.
I Foraaret 1764 vendte han efter en længere Rejse med sin Elev tilbage til Kjøbenhavn, hvor han kort efter
overtog et nyt Hverv som Hovmester for Brødrene C. D. F. og J. L. Reventlow, der i 3 Aar studerede i Sorø,
indtil han 1766 ledsagede dem til Leipzig. I Foraaret 1769 fulgte han dem til Schweits og Aaret efter til
Paris og England. Overalt søgte han med sine mangesidige Interesser at vække deres Sans for almennyttige
Foretagender, Landboforholdene, Skoleundervisningen, Fabriks- og Industrilivet, og det tør vel siges, hvad
ogsaa begge Brødrene hele deres Liv taknemmelig erkjendte, at disse af Danmark saa højt fortjente Mænd for en
væsentlig Del skylde hans indgribende Paavirkning deres Aandsretning og Tankesæt.
Hjemvendt i Nov. 1770 gik Brødrene atter i Sommeren det følgende Aar med W. til Norge og Sverige for at
studere Bjærgværksdrift. W. blev derefter nøje knyttet til den Reventlowske Familie, boede i deres Hus og
vedblev, især efter Faderens Død 1775, at være deres trofaste Raadgiver, til hvem de henvendte sig i alle
vigtige Livsspørgsmaal. Han havde ogsaa alle deres Stifmoders, Grevinde Charlotte Amalie Reventlows (XIV, 32)
Sager under Hænder og boede under Tag med hende, især efter 1781, da han erhvervede Gaarden Hummeltofte ved
Frederiksdal, hvor hun ogsaa døde 1792. Samtiden sluttede af det nøje Forhold, der bestod mellem begge – hun
var kun 4 Aar ældre end han – at de havde indgaaet et hemmeligt Ægteskab, som af Hensyn til Standsforskjellen
aldrig blev deklareret. Sikkert er det, at W. af hele Familien opfattedes som den, der stod hende nærmest, og
til ham rettede alle deres Kondolence ved hendes Død. Han indgik ej heller senere noget Ægteskab.
Mærkelig nok er det hverken som Læge, hans egentlige Livsgjerning, eller i sin Virksomhed som Ungdomslærer,
skjønt han var «en Mentor efter Fénélons Ideal», at W. har erhvervet sig et Navn i Danmarks indre Historie.
Betroet med Ordningen af Familien Reventlows Pengesager og Forvaltningen af Dronning Anna Sophies Stiftelses
Midler fik W. Lejlighed til at vise sin fremragende finansielle Dygtighed.
1775 blev W. Medlem af Direktionen for den almindelige Plejeanstalt, i hvilken han udfoldede en særdeles
fortjenstfuld Virksomhed. Den ældre Schimmelmann skaffede ham 1781, da han fratraadte denne Post, Udnævnelse
til Kommissær ved den oktroierede Bank, Aaret efter blev han Sekretær i Bankens Overdirektion. Efter
Bernstorffs Tilbagekaldelse blev W. i Juni 1784 Deputeret i Finanskollegiet og Medlem af Direktionen for
Bankkontoret samt af den overordentlige Finanskassekommission.
I Finanssager var han baade C. D. F. Reventlows og E. Schimmelmanns højre Haand, og i Folkemunde hed det, at
Wendt regerede Reventlow, denne atter Kronprinsen gjennem Bernstorff, saa at det egentlig var W., der styrede
Landet. Han havde Del i Schimmelmanns Omordning af Finansstyrelsen og Oprettelse af et nyt Finanskollegium,
arbejdede fra 1787 i den s. A. nedsatte Finanskommission og var især virksom ved Indretningen af
Speciesbankerne i Altona og Kjøbenhavn (1791), af hvis Direktion han blev Medlem. Fra 1788 refererede han
Finanskollegiets Forestillinger i Gehejmestatsraadet. 1787 blev han Medlem af den til Fattigvæsenets Ordning
nedsatte Kommission og fik 1799 Sæde i Direktionen for Depositokassen.
W., der 1777 havde faaet Titel af Justitsraad, blev 1781 Etats- og 1789 Konferensraad og fik 1804 det hvide
Baand. 1801 fik han Løfte om Stempelpapirforvalterembedet. I Avg. 1807 fulgte han med Kongen til Rensborg,
hvor han fortrinsvis havde Opsynet med den kongl. Kasse, og gik med denne i Juni Aaret efter som første Medlem
af den midlertidige Kasseadministration (1808-10) til Kiel. 1810 vendte han tilbage til Kjøbenhavn og sendtes
i Omslaget 1812 til Kiel for at danne en Kreditforening mellem Godsejerne i Hertugdømmerne og som kongl.
Kommissær indtil videre at indtræde som Medlem af dens Direktion. Skjønt W., i øvrigt med urette, blev anset
som medvirkende ved Udstedelsen af den særlig i Holsten forhadte Forordning af 5. Jan. 1813, som han i sine
Breve loyalt søger at forsvare, skjønt han inderst misbilligede dens Fremkomst, lykkedes det ham ved den
velgjørende og betydelige Indflydelse, hans Person udøvede, og den Tillid, han nød, at afværge meget ondt og
berolige de oprørte Gemytter.
Udnævnt til Gehejmekonferensraad 1812 blev han i Dec. 1813 Overpræsident i Kiel efter at have nedlagt sit
Embede som Finansdeputeret. I sin nye Stilling var han Medlem af den for Holsten nedsatte provisoriske
Forvaltningskommission. Han afgik ved Døden i Kiel 6. Avg. 1815.
W. maa betegnes som en af de smukkeste Skikkelser, den yngre Bernstorffs Æra kan opvise, de tre Grevers fælles
fuldtro Ven og Støtte, i gode og onde Dage Statens altid nidkjære, pligtopfyldende og trofaste Tjener, der
omfattede Danmark, dets Sag, dets Folk og dets Sprog med usvigelig Kjærlighed, «integer vitæ», som der staar
skrevet under hans Billede, ogsaa i sit private Liv gjennemtrængt af dyb og sund Religiøsitet og en fast Tro
paa alle humane Tankers endelige Sejr.
Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds I-VI. Rahbek, Minerva 1801, IV, 252 ff.
Louis Bobé.
|
Person-ID |
I25563 |
Reventlow |
Sidst ændret |
3 dec. 2023 |
Familie |
Charlotte Amalie Holstein, f. 27 jun. 1736, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 13 jun. 1792, Hummeltofte, Frederiksdal, Virum, Danmark (Alder 55 år) |
Ægteskab |
Hummeltofte, Frederiksdal, Virum, Danmark |
Type: Samlever fra omkring 1781 til hendes død i 1792 |
- Samtiden sluttede af det nøje Forhold, der bestod mellem begge – hun var kun 4 Aar ældre end han – at de havde
indgaaet et hemmeligt Ægteskab, som af Hensyn til Standsforskjellen aldrig blev deklareret. Sikkert er det, at
W. af hele Familien opfattedes som den, der stod hende nærmest, og til ham rettede alle deres Kondolence ved
hendes Død. Han indgik ej heller senere noget Ægteskab.
|
Familie-ID |
F331 |
Gruppeskema | Familietavle |
Sidst ændret |
30 nov. 2023 |
-
Begivenhedskort |
|
| Fødsel - 12 okt. 1731 - Sorau, Nedre Lausitz (nu: Zary, Polen) |
|
| Død - 6 aug. 1815 - Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
| Ægteskab - Type: Samlever fra omkring 1781 til hendes død i 1792 - - Hummeltofte, Frederiksdal, Virum, Danmark |
|
|
-
|