Portrætter

Slægten Reventlow:

Eugen Reventlow
(1798 - 1885)



Andre slægter:

Steen Rosensparre
(1523 - 1565)



Slotte og Herregårde


Krenkerup
Krenkerup

Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.


Heraldik


Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834
Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834

Ridder af Elefanten

Symbolum: Nulla Palescere Culpa

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, side 98, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


Mörling, Fritz 1920-1949
Mörling, Fritz 1920-1949

   

Udskriv Tilføj bogmærke
Carl Wendt

Carl Wendt

Mand 1731 - 1815  (83 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Carl Wendt 
    Fødsel 12 okt. 1731  Sorau, Nedre Lausitz (nu: Zary, Polen) Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Link Maleri se: https://altemeister.museum-kassel.de/28394/ 
    Død 6 aug. 1815  Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Tilknytning Johan Ludvig Reventlow (Tilknytning: Hovmester, mentor og huslærer) 
    Tilknytning Christian Ditlev Frederik Reventlow (Tilknytning: Hovmester, mentor og huslærer) 
    Notater 
    • Wendt, Carl, 1731-1815, Gehejmekonferensraad, var født 12. Okt. 1731 i Sorau i Nedre Lausitz.

      Hans Fader Christian W. var født i Itzehoe, havde studeret ved Kjøbenhavns Universitet og derefter tjent Prins
      Carl som Pagehofmester paa Vemmetofte, hvor han tog virksom Del i Oprettelsen af gode Skoler, havde derefter
      beklædt Stillingen som Sekretær ved Missionskollegiet og Inspektør ved Waisenhuset, indtil han 1723 forlod
      Landet og blev Præst i Kassel, senere Superintendent i Sorau. Han var gift med Marie Margrethe Lichtenberg.

      Carl Wendt besøgte Skolen i sin Fødeby, blev 1749 dimitteret til Universitetet i Halle, hvor han 1752
      promoverede som Dr. med. Aaret efter kom han paa Opfordring af C. A. Plessen til Kjøbenhavn, hvor han begyndte
      at praktisere. Efter sin Fader havde han arvet pædagogiske Interesser og blev 1755 Hovmester for Chr. Ludvig
      Plessens Sønner, først i deres Hjem, senere fra 1757 ved Sorø Akademi, og rejste med dem til Genf, hvor den
      yngre af Brødrene døde. Med den overlevende, senere Gehejmekonferensraad Chr. Ludv. v. Scheel-Plessen (XIII,
      164) gik han 1760 til Gøttingen, Aaret efter til Leiden og Utrecht.

      I Foraaret 1764 vendte han efter en længere Rejse med sin Elev tilbage til Kjøbenhavn, hvor han kort efter
      overtog et nyt Hverv som Hovmester for Brødrene C. D. F. og J. L. Reventlow, der i 3 Aar studerede i Sorø,
      indtil han 1766 ledsagede dem til Leipzig. I Foraaret 1769 fulgte han dem til Schweits og Aaret efter til
      Paris og England. Overalt søgte han med sine mangesidige Interesser at vække deres Sans for almennyttige
      Foretagender, Landboforholdene, Skoleundervisningen, Fabriks- og Industrilivet, og det tør vel siges, hvad
      ogsaa begge Brødrene hele deres Liv taknemmelig erkjendte, at disse af Danmark saa højt fortjente Mænd for en
      væsentlig Del skylde hans indgribende Paavirkning deres Aandsretning og Tankesæt.

      Hjemvendt i Nov. 1770 gik Brødrene atter i Sommeren det følgende Aar med W. til Norge og Sverige for at
      studere Bjærgværksdrift. W. blev derefter nøje knyttet til den Reventlowske Familie, boede i deres Hus og
      vedblev, især efter Faderens Død 1775, at være deres trofaste Raadgiver, til hvem de henvendte sig i alle
      vigtige Livsspørgsmaal. Han havde ogsaa alle deres Stifmoders, Grevinde Charlotte Amalie Reventlows (XIV, 32)
      Sager under Hænder og boede under Tag med hende, især efter 1781, da han erhvervede Gaarden Hummeltofte ved
      Frederiksdal, hvor hun ogsaa døde 1792. Samtiden sluttede af det nøje Forhold, der bestod mellem begge – hun
      var kun 4 Aar ældre end han – at de havde indgaaet et hemmeligt Ægteskab, som af Hensyn til Standsforskjellen
      aldrig blev deklareret. Sikkert er det, at W. af hele Familien opfattedes som den, der stod hende nærmest, og
      til ham rettede alle deres Kondolence ved hendes Død. Han indgik ej heller senere noget Ægteskab.

      Mærkelig nok er det hverken som Læge, hans egentlige Livsgjerning, eller i sin Virksomhed som Ungdomslærer,
      skjønt han var «en Mentor efter Fénélons Ideal», at W. har erhvervet sig et Navn i Danmarks indre Historie.
      Betroet med Ordningen af Familien Reventlows Pengesager og Forvaltningen af Dronning Anna Sophies Stiftelses
      Midler fik W. Lejlighed til at vise sin fremragende finansielle Dygtighed.

      1775 blev W. Medlem af Direktionen for den almindelige Plejeanstalt, i hvilken han udfoldede en særdeles
      fortjenstfuld Virksomhed. Den ældre Schimmelmann skaffede ham 1781, da han fratraadte denne Post, Udnævnelse
      til Kommissær ved den oktroierede Bank, Aaret efter blev han Sekretær i Bankens Overdirektion. Efter
      Bernstorffs Tilbagekaldelse blev W. i Juni 1784 Deputeret i Finanskollegiet og Medlem af Direktionen for
      Bankkontoret samt af den overordentlige Finanskassekommission.

      I Finanssager var han baade C. D. F. Reventlows og E. Schimmelmanns højre Haand, og i Folkemunde hed det, at
      Wendt regerede Reventlow, denne atter Kronprinsen gjennem Bernstorff, saa at det egentlig var W., der styrede
      Landet. Han havde Del i Schimmelmanns Omordning af Finansstyrelsen og Oprettelse af et nyt Finanskollegium,
      arbejdede fra 1787 i den s. A. nedsatte Finanskommission og var især virksom ved Indretningen af
      Speciesbankerne i Altona og Kjøbenhavn (1791), af hvis Direktion han blev Medlem. Fra 1788 refererede han
      Finanskollegiets Forestillinger i Gehejmestatsraadet. 1787 blev han Medlem af den til Fattigvæsenets Ordning
      nedsatte Kommission og fik 1799 Sæde i Direktionen for Depositokassen.

      W., der 1777 havde faaet Titel af Justitsraad, blev 1781 Etats- og 1789 Konferensraad og fik 1804 det hvide
      Baand. 1801 fik han Løfte om Stempelpapirforvalterembedet. I Avg. 1807 fulgte han med Kongen til Rensborg,
      hvor han fortrinsvis havde Opsynet med den kongl. Kasse, og gik med denne i Juni Aaret efter som første Medlem
      af den midlertidige Kasseadministration (1808-10) til Kiel. 1810 vendte han tilbage til Kjøbenhavn og sendtes
      i Omslaget 1812 til Kiel for at danne en Kreditforening mellem Godsejerne i Hertugdømmerne og som kongl.
      Kommissær indtil videre at indtræde som Medlem af dens Direktion. Skjønt W., i øvrigt med urette, blev anset
      som medvirkende ved Udstedelsen af den særlig i Holsten forhadte Forordning af 5. Jan. 1813, som han i sine
      Breve loyalt søger at forsvare, skjønt han inderst misbilligede dens Fremkomst, lykkedes det ham ved den
      velgjørende og betydelige Indflydelse, hans Person udøvede, og den Tillid, han nød, at afværge meget ondt og
      berolige de oprørte Gemytter.

      Udnævnt til Gehejmekonferensraad 1812 blev han i Dec. 1813 Overpræsident i Kiel efter at have nedlagt sit
      Embede som Finansdeputeret. I sin nye Stilling var han Medlem af den for Holsten nedsatte provisoriske
      Forvaltningskommission. Han afgik ved Døden i Kiel 6. Avg. 1815.

      W. maa betegnes som en af de smukkeste Skikkelser, den yngre Bernstorffs Æra kan opvise, de tre Grevers fælles
      fuldtro Ven og Støtte, i gode og onde Dage Statens altid nidkjære, pligtopfyldende og trofaste Tjener, der
      omfattede Danmark, dets Sag, dets Folk og dets Sprog med usvigelig Kjærlighed, «integer vitæ», som der staar
      skrevet under hans Billede, ogsaa i sit private Liv gjennemtrængt af dyb og sund Religiøsitet og en fast Tro
      paa alle humane Tankers endelige Sejr.

      Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds I-VI. Rahbek, Minerva 1801, IV, 252 ff.

      Louis Bobé.

    Person-ID I25563  Reventlow
    Sidst ændret 3 dec. 2023 

    Familie Charlotte Amalie Holstein,   f. 27 jun. 1736, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 13 jun. 1792, Hummeltofte, Frederiksdal, Virum, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 55 år) 
    Ægteskab Hummeltofte, Frederiksdal, Virum, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Type: Samlever fra omkring 1781 til hendes død i 1792 
    • Samtiden sluttede af det nøje Forhold, der bestod mellem begge – hun var kun 4 Aar ældre end han – at de havde
      indgaaet et hemmeligt Ægteskab, som af Hensyn til Standsforskjellen aldrig blev deklareret. Sikkert er det, at
      W. af hele Familien opfattedes som den, der stod hende nærmest, og til ham rettede alle deres Kondolence ved
      hendes Død. Han indgik ej heller senere noget Ægteskab.
    Familie-ID F331  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 30 nov. 2023 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 12 okt. 1731 - Sorau, Nedre Lausitz (nu: Zary, Polen) Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 6 aug. 1815 - Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - Type: Samlever fra omkring 1781 til hendes død i 1792 - - Hummeltofte, Frederiksdal, Virum, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    Carl Wendt (1731-1815)
    Carl Wendt (1731-1815)