Portrætter

Slægten Reventlow:

Conrad Detlev Cay Reventlow
(1785 - 1840)

* m. Hanne Caroline Rosenkilde (1806-1994)


Andre slægter:

Birgitte Gøye
(1511 - 1574)



Slotte og Herregårde


tranekaer5.jpg
tranekaer5.jpg



Heraldik


Adelspatent 1673
Adelspatent 1673

Våbentegning på Adelspatentet


Gravsten og epitafier


Mindetavle i Jordløse Kirke
Mindetavle i Jordløse Kirke

Mindetavlen over de sidste Reventlow’er på Søbo
Teksten på tavlen, der ses herunder lyder:
Ærlig og velbyrdig mand Anders Reventlow til Søbo blev slagen for Assens af rigens fjender i grev Christoffers fejde år 1535.
Hans kære hustru ærlig og velbyrdig fru Sissel Lange døde på Søbo år 1555.
Begge deres kiære børn, som ere:
Erlig og velbyrdig Jacob Reventlow til Søbo som var udi can- cellari døde udi Københafn 1564.
E: W: Knud Reventlow til Søbo som var kgl. majestæt capethien drukknit St. Olufs nat under Gulland met mange flere af adelen 1566.
E: W: Niels Reventlow døde udi sin ungdom
E: W: Jomfru Beritthe Reventlow døde på Steensgård 1564.
E: W: Jomfru Anne Reventlow som besad Søbo i 21 år døde der anno 88.
E: W: Jomfru Hanne Reventlow døde udi sin ungdom.
E: W: Jomfru Elline Reventlow hedensof udi sin ungdom.
E: W: Anders Holck som var udi Kong Fredericks den 2. tjeneste døde udi Svinborrig år 1595.
E: W: Thyge Krabbe døde hos hans mormoder i sit 4. år anno 1547.
Disse forne undertage salig Knud Reventlow, som blef begrafen på Gulland, ligger her under denne sten, som E: W: Sissel Lange til Søbo lod bekoste år 35.
E: W: Fru Margrethe hr. Eric Krabbe og fru Magdalene Hendrik Holckis, de sidste Reventlower, begge til Søbo, lod denne sten udhugge og opsætte til en amindelse efter deres fader og moder, syskende og børn som her forskrevet står. Gud gifve dennem alle at findes i himmerigs glæde og herlighed og der tilsammen at beholde æreskrone til evig tid. Ammen
Anno 1597 blev denne sten fuldkommen.
E: W: = Ærlig og Welbyrdig.
   

Christian Tønne Frederik von Luttichau

Christian Tønne Frederik von Luttichau

Mand 1744 - 1805  (60 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Christian Tønne Frederik von Luttichau 
    Køn Mand 
    Fødsel 20 mar. 1744  Tjele, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Link Tønne Lüttichau og hans Stilling til Landbospørgsmaalet 1769 / af Axel Lindvald
    https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/54895/74243

    Et træk af C. F. T. Lüttichaus liv, v/ L.Koch.
    https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/view/78343/113467
     
    Død 20 feb. 1805  Tjele, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 1 bror 
    Notater 
    • Lüttichau, Frederik Christian Tønne Rigsgreve, 1744-1805, Godsejer, var født 20. Marts 1744 og Søn af Generalmajor Chr. Ditl. L.

      Efter først at have været Officer og bragt det til at blive Kapitajn ved Dragonerne foretog han ( i 1769/70 sammen med Christian Ditlev Frederik Reventlow og dennes bror, Johan Ludvig Reventlow) en Udenlandsrejse, studerede i Gøttingen og blev Dr. juris i Oxford (1768). Senere træffe vi ham som Godsejer i Jylland, hvor han paa de store Landboreformers Tid ejede Aakjær og Dybvad.

      Han havde et godt Navn som Godsejer, men tilhørte i sin Opfattelse af Landboforholdene den Slægt af Herremænd, der mente, at ikke blot deres eget, men ogsaa Landets Velfærd beroede paa Bevarelsen af den nedarvede Beskyttelse for Proprietærerne, baade hvad Afsætningen af det producerede Korn og hvad Arbejdskraften paa deres Godser angik. Lige saa kras som han var i sin Opfattelse af denne Sag, lige saa hensynsløs var han i sin Holdning over for dem, der her stode paa et andet Standpunkt. I det hele var han en lidenskabelig Mand, der mindst af alt tænkte paa at veje sine Ord; men man maa lade ham, at han havde Mod til at vedkjende sig sin Overbevisning, selv om han vidste, at det kunde faa ubehagelige Virkninger for ham selv.

      Skjønt han i Følge sin Opfattelse af Landboforholdene maatte antages at staa de Grundsætninger nær, der havde Magten i den saakaldte Guldbergske Tid, ragede han dog netop i de Aar flere Gange uklar med Regeringen. Han gik blandt andet i et jysk Tidsskrift, «Viborg Samler», saa lidenskabelig løs paa den Fremgangsmaade, der fulgtes ved Undersøgelser om ulovlig Brændevinsbrænding, at han maatte betale en Bøde paa 1000 Rdl. for at undgaa retslig Tiltale (1773), og ganske kort Tid førend det Guldbergske Ministerium faldt, havde han Mod til i en Skrivelse til Kongen paa den krasseste Maade at angribe det hele System, der fulgtes med Kabinetsordrer.

      Derimod var hans Kamplyst meget ilde anvendt i det store Landbospørgsmaal. I lige Grad groft og taabelig angreb han saaledes i det nylig nævnte Tidsskrift (1786) den bekjendte Martfeldt, fordi han offentlig havde opfordret Kronprinsen til at ophæve det gamle Forbud af 1735 imod Indførsel af fremmed Korn i Danmark og det søndenfjældske Norge. Men i endnu højere Grad kom han dog i Lidenskab ved de gjennemgribende Landboreformer fra Aarene 1787 og 1788. Han sluttede sig derfor med Iver til den Bevægelse blandt de jyske Proprietærer, der bragte en stor Mængde af dem – 103 i Tallet – til i Sommeren 1790 at lade overrække baade Kronprinsen og hans Svigerfader, Landgrev Carl, et saakaldt «Tillidsskrift», henholdsvis paa Dansk og Tysk. L. dannede tillige med Kammerherre Beenfeldt (II, 34) den Deputation, der overbragte dette «Tillidsskrift» til de ovennævnte fyrstelige Personer paa Slottet Louisenlund ved Slesvig, hvor Kronprinsen den Gang opholdt sig hos Svigerfaderen.

      Til Trods for det meget loyale Navn, denne Proprietæradresse bar, indeholdt den en voldsom Klage over Reformerne, der stempledes som saa fordærvelige, at de vilde bringe Landet nær til sin Undergang og gjøre Efterslægten ulykkelig.

      Kronprinsen, der strax havde udtalt til Deputationen, at, «hvad der var befalet ved kongelig Anordning, ikke kunde forandres», blev i høj Grad opbragt, da han lærte Skriftets Indhold nærmere at kjende, og med hans Tilladelse skrev Colbjørnsen (IV, 30) da sit berømte Flyveskrift: «Betragtninger i Anledning af en Del jyske Jorddrotters Klage», hvori han paa den blodigste Maade hudflettede Tillidsskriftet og dem, der havde underskrevet det.

      Under den hidsige Kamp i Pressen, der blev Følgen heraf, traadte L. frem som Colbjørnsens mest forbitrede Modstander ved et Flyveskrift, der havde til Titel: «Fuldkommen Bevis, at Hr. Etatsraad Colbjørnsen ved sine Betragtninger over de jyske Proprietærers Tillidsskrift har fornærmet den oplyste Menneskehed, den borgerlige Frihed og det danske Folk». Det var de skjæveste Domme og de utilladeligste Grovheder, som hans Had til Colbjørnsen bragte ham til at udslynge imod denne. Da saa Regeringen, der helt stod paa Reformvennernes Side, lod en Kommission anstille Undersøgelser om, hvorledes det hang sammen med Tillidsskriftets Underskrifter, bragte dette atter L. i Kog, og han brugte nu skriftlige Ytringer om Colbjørnsen, der bevirkede Sagsanlæggelse fra dennes Side imod ham. Han blev dømt til en Bøde paa 1000 Rdl., og dertil kom, at Regeringen (1791) som Straf for hans Optræden over for den nylig nævnte Undersøgelseskommission fratog ham Kammerherrenøglen, der var bleven tildelt ham i Aaret 1780.

      Dette gik ham saa nær til Hjærte, at han i et Brev til Kronprinsen ikke alene klagede over onde Menneskers Fjendskab, men endog fremsatte den utrolige Paastand, at Indholdet af det Tillidsskrift, som han selv havde overrakt Kronprinsen 1790, havde været ham ganske ubekjendt, indtil han senere saa det trykt. Enten var denne Udtalelse af ham grov Usandhed eller Vidnesbyrd om, at han i hin Sag havde vist den ubegribeligste Letsindighed. Selvfølgelig gjorde denne Undskyldning intet Indtryk paa Kronprinsen.

      L. forlod nu forbitret Danmark og nedsatte sig i Tyskland. Han fik her Oprejsning nok i høje Titler; Hertugen af Brunsvig gjorde ham til Gehejmeraad, og Kejseren udnævnte ham til Rigsgreve (1791); men han maatte fra Udlandet se, at den Sag, han havde kæmpet for, var uigjenkaldelig tabt. En Fejde imellem ham og Nationaløkonomen Professor C. U. D. Eggers var som en Slags Epilog til hans Kampe her hjemme.

      L. var gift 1. (1770) med Anna f. de Lasson (f. 1745 d. 1786), Datter af Etatsraad Thøger de L. til Aakjær, 2. med Karen f. Benzon (f. 1760 d. 1828), Datter af Kammerherre Chr. B. Han døde 20. Febr. 1805; hans Slægt blev i Tyskland.

      Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI.
      E. Holm, Kampen om Landboreformerne.

      E. Holm.
    Person-ID I25594  Reventlow
    Sidst ændret 27 feb. 2025 

    Far AnerChristian Detlev von Luttichau
              f. 1695  
              d. 1767 (Alder 72 år) 
    Mor AnerHelle Trolle Urne
              f. 1709  
              d. 1764 (Alder 55 år) 
    Ægteskab 2 dec. 1728 
    Alder ved vielsen Han: ~ 34 år - Hun: ~ 20 år. 
    Familie-ID F30456  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 20 mar. 1744 - Tjele, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 20 feb. 1805 - Tjele, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth