Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Benedict Frederik Reventlow
(1915 - 1984)

* 1945 m. Beke Ahlefeldt-Laurvig


Andre slægter:

Eggert Christopher Knuth
(1643 - 1697)



Slotte og Herregårde


Sandbjerg
Sandbjerg

Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig. Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916. Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods. Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930. 1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet. I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri. Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.


Heraldik


Reventlow, Ditlev 1666-1733
Reventlow, Ditlev 1666-1733

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Ehrlich währet lang



Gravsten og epitafier


reventlow_ferdinand_obelisk.jpg
reventlow_ferdinand_obelisk.jpg

   

Christine af Sachsen

Christine af Sachsen

Kvinde 1461 - 1522  (60 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Christine af Sachsen 
    Køn Kvinde 
    Fødsel 25 dec. 1461  Torgau, Sachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Titel
    • Dronning af Danmark, Norge og Sverige
    Link https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christine-af-sachsen-1461-1521

    https://da.wikipedia.org/wiki/Christine_af_Sachsen 
    Død 17 jan. 1522  Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Franciskanerkloster, (Gråbrødre kloster), Odense, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • Senere blev hun - i anledning af Gråbrødrekirkens forestående nedlæggelse - i 1805 overført til Odense Domkirke
    Ligsten over Kong Hans og Dronning Christine
    Odense Domkirke
    Søskende 1 bror og 1 søster 
    Notater 
    • Christine, 1461-1521, Kong Hans’ Dronning, Datter af Kurfyrst Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bajern, blev født i Torgau 24. Dec. 1461.

      I sit 16. Aar (1477) fæstedes hun til Christian I’s Søn Hans. Den gamle Bryllupsvise, der er en Omskrivning af Dagmarvisen, skildrer, hvorledes Rigshofmesteren Hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) sendes til Sachserland for at bejle til den unge Frøken og vinder hende ved Tærningekast. Det følgende Aar førtes hun i et stort Optog til Warnemünde, hvor hun hentedes af et stort dansk Følge; Brylluppet stod med stor Pragt paa Kjøbenhavns Slot 6. Sept. 1478.

      18. Maj 1483 kronedes hun i Frue Kirke tillige med Kong Hans, 4. Febr. 1499 i Upsala. Ogsaa i Aaret 1500 ledsagede hun Kongen til Sverige, ligeledes i Jan. 1501. Ved Tilbagerejsen i Avg. lod han hende blive tilbage paa Stockholms Slot for under de truende urolige Forhold at give sine Tilhængere et Samlingspunkt, og her udholdt den fromme Kvinde, der var saa blød, at hun kunde græde, naar hun maatte udeblive fra en Messe, fra Sept. 1501 til 6. Maj 1502 en af de haardeste Belejringer, Unionstiden kjender. Af 1000 Mands Besætning vare kun 70 af Hunger og Pest udmagrede Skikkelser tilbage ved Overgivelsen.

      Efter Kapitulationen skulde hun føres tilbage til Danmark til Lands eller til Vands, naar Sten Sture havde bestemt, hvilke Personer der skulde udgjøre hendes Følge; imidlertid skulde hun, dog i fuldstændig Frihed, opholde sig i Sortebrødrekloster. Faa Dage efter Overenskomsten kom Kong Hans med en Flaade til Stockholm. At begive sig til ham nægtedes hende, og til Trods for Overenskomsten holdtes hun tilbage i et Slags Fangenskab, først i Stockholms Sortebrødrekloster, senere i Graabrødreklosteret og til sidst i Vadstenas Kloster, indtil hun, til Dels ved lybsk Mægling, i Okt. 1503 endelig frigaves og af Sten Sture og et stort Følge ledsagedes til Grænsen.

      I Halmstad modtoges hun med stor Højtidelighed af sin ældste Søn, Hertug Christian, og den danske Adel efter henved 3 Aars Fraværelse. Det følgende Aar (1504) gjorde den fromme Dronning en Pilegrimsrejse til Wilsnack og Sternberg, bekjendte Valfartssteder i Mark Brandenburg, hvor hun ogsaa havde en Sammenkomst med sin eneste Datter, Elisabeth (f. 1485), der i Aaret 1502 under Moderens Ophold i Sverige var bleven gift med Kurfyrst Joachim L

      Kort efter stiftede hun St. Clara Kloster i Kjøbenhavn for Nonner af Graabrødreordenen og senere et lignende i Odense. Graabrødreordenens Stifter, St. Franciscus, var hendes Yndlingshelgen. Efter ham opkaldtes hendes yngste Søn Frands (f. 15. Juli 1497), og da han til stor Sorg for hende døde 1511, stededes han til Hvile i Graabrødrekloster i Odense. Her til førtes ogsaa Kong Hans, hvem Dronning C. havde ledsaget paa hans sidste Rejse i Jylland, efter sin Død i Aalborg 20. Febr. 1513.

      Dronningen tog nu Ophold paa Næsbyhoved Slot ved Odense, der hørte til hendes Livsejegods. Hendes endnu bevarede Regnskabsbøger vise hende som en sjælden from og godgjørende Kvinde, ikke blot mod Graabrødreordenen, men ogsaa mod fattige og lidende, — et smukt Exempel paa en oprigtig troende Katholikinde midt under Kirkens Forfald. I Graabrødrekirken i Odense indrettede hun det endnu bevarede pragtfulde Gravminde, hvorpaa baade hun selv og Kong Hans ere afbildede. Under hendes Tilsyn forfærdigede Claus Berg hertil sin berømte Altertavle, hvorpaa der ligeledes findes Billeder af hele Kongefamilien, og her stededes hun selv til Hvile i Franciskanerordenens Nonnedragt, da hun døde i Odense 8. Dec. 1521, henved 60 Aar gammel. I Anledning af Graabrødrekirkens forestaaende Nedrivelse flyttedes Ligene og Mindesmærkerne 1805 til St. Knuds Kirke. — Uden Sorger havde hendes Enkestand ikke været. Christian II’s Forhold til Dyveke tog hun sig nær, og næppe mindre, at han og hendes Brødre, Frederik den vise og Johan (den bestandige), begunstigede Luthers Lære.
    Person-ID I2642  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 2 okt. 2023 

    Far AnerErnst von Sachsen
              f. 29 apr. 1440, Meissen, Dresden, Sachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 1 okt. 1486, Colditz, , Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 46 år) 
    Mor AnerElisabeth von Wittelsbach
              f. 7 feb. 1443, München, Bayern, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 10 apr. 1484, Leipzig, Sachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 41 år) 
    Ægteskab 16 dec. 1460 
    Alder ved vielsen Han: 20 år og 8 måneder - Hun: 17 år og 10 måneder. 
    Familie-ID F33614  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerHans, Konge af Danmark
              f. 10 mar. 1455, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 1 apr. 1513, Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 58 år) 
    Ægteskab 3 okt. 1478 
    Alder ved vielsen Hun: 16 år og 10 måneder - Han: 23 år og 7 måneder. 
    Børn 1 son and 1 daughter 
    Familie-ID F26694  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 25 dec. 1461 - Torgau, Sachsen, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Christian 2., Konge af Danmark - 6 aug. 1481 - Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Elisabeth von Oldenburg - 30 jul. 1485 - Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 17 jan. 1522 - Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Franciskanerkloster, (Gråbrødre kloster), Odense, Odense Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    Christine af Sachsen (1461-1522)
    Dronning af Danmark, Norge og Sverige