Portrætter

Slægten Reventlow:

Frederik Detlev Carl Reventlow
(1893 - 1973)



Andre slægter:

Hans Schack
(1676 - 1719)



Slotte og Herregårde


Aalstrup
Aalstrup

I 1774-75 gennemgik Aalstrup en renovering i forbindelse med, at Christian Ditlev Frederik Reventlow og hans hustru flyttede ind på gården. Her blev facaden hvidpudset, og gården fik en tresidet hovedtrappe tegnet af greven selv - som senere er blevet erstattet af en ligeløbende trappe med gelænder til hoveddøren.


Heraldik


Reventlow, Heinrich 1796-1841
Reventlow, Heinrich 1796-1841

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Murus Aheneus Esto



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Detlef von Reventlow

Detlef von Reventlow

Mand ca. 1484 - 1536  (52 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Detlef von Reventlow 
    Køn Mand 
    Fødsel ca. 1484 
    Beskæftigelse 1535  Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Biskop

    https://digital-stadtbibliothek.luebeck.de/viewer/image/MsLub263/195/LOG_0015/ 
    Family Line I. Den holstenske linje 
    reventlow.jpg
    Kilde DAA 1939 p22 - 2,1
    DAA 2018-20 p569: I,59 
    Død 12 maj 1536  Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 5 brødre og 1 søster 
    Notater 
    • Reventlow, Ditlev, d. 1536, Biskop i Lübeck. D. 12. Maj 1536 i Slesvig. Forældre: Joachim R . til Rixdorf og Gram (d. 1519) og Abel Buchwald (d. tidligst 1519). Ugift.

      D. R. immatrikuleredes 1501 i Rostock. 1509 studerede han i Wittenberg, 1512 i Bologna; sandsynligvis var det her, han erhvervede sin juridiske Doktorgrad. Allerede 1508 havde han opnaa et et Vikariat i Lübeck Stift; 1513 fik han yderligere Kanonikater i Hamburg og Slesvig, men synes i øvrigt ogsaa i de følgende Aar mest at have opholdt sig i Udlandet; 1515-17 nævnes han som Arkivskriver ved Pavehoffet.

      Efter sin Hjemkomst blev han Kansler hos Hertug Frederik (I.), og dette Embede beholdt han ti l ca. 1523. 1522 nævnes han som Deltager i Forhandlingerne med Christian II., og det skal have været hans Fortjeneste, at de ikke endte i aaben Fejde, idet han efter Mødet ved Levensau afholdt Kongen fra at ride til Kiel. Til de talrige nordtyske Probender, D. R. efterhaanden havde samlet sig, fejede han senest 1526 Provstiet for Reinbeck Kloster i Holsten.

      Hans hele Stilling syntes saaledes nøje knyttet til den katolske Kirkes Velfærd, og man forstaar derfor meget vel, at han efter Landdagen i Kiel s. A., hvor Gejstligheden under Trusel om Reformation nødtes til at bevilge en tung Skat, kunde henrives til den kraftige Ytring, at hans Moder hellere maatte have druknet ham end ladt ham oplære til Praest. Ikke des mindre fandt han hurtigt sin Plads paa den rigtige Side; allerede i de nærmest følgende Aar synes han at have bistaaet Johan Rantzau i Arbejdet for Luthers Lære, og da Reinbeck 1529 sekulariseredes, beholdt han Indtægterne af Klostret. Efterhaanden sluttede han sig nøjere til Hertug Christian (III.), der under Grevefejden benyttede ham til Forhandlinger med Lubeckerne og Greverne af Oldenburg. 1535 valgtes han til Biskop i Lübeck, hvor han straks befalede den rene Lære prædiket i Domkirken, men døde kort efter Overtagelsen af Stiftet.

      Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 22 f. Dsk. Mag., 4. Rk., Ill, 1871, S. n f. A. Heise i Hist. Tidsskr., 4. Rk., VI, 1877-78 (se Registeret).

      Dansk Adelsårbog:
      Ditlev, f. o. 1484, imm. 1501 i Rostock (Slesvicensis). 1505-06 Baccalauleus, fik 1505-6 et evigt Vikari i Giekau. 1512 ved Hertug Frederiks Hof (Dr.), 1513 (Klerk fra Slesvig Stift) Kanonikat og Præbende i Slesvig. 1514 Kannik i Hamborg: og Vikar ved Domkirken i Slesvig, var 1515 Skriver ved Arkivet i Rom, fik s. A. evige Vikariater i Schwerin og Tempzien (Schwerin Stift), ledsagede s. A. Hertug Frederik til Kong Christiern II's Bryllup, fik 1517 evige Vikarier i Hamborg og Lübeck, nævnes s. A. ved Forhandlingerne mellem Kongen og Hertugen om Forholdet til Lübeck, 1522 ved Forliget i Bordesholm, da Kansler, 1526 Provst for Reinbeck Kloster, virkede sammen med Hr. Johan Rantzau for Reformationens Indførelse i Hertugdømmerne og ledede 1528 selv Disputen mellem Herman Tast og Gendøberen Melch. Hofmann, beseglede s. A. Landdagskendelsen, var 1531 en af de under Landsherrens Fraværelse i Hertugdømmerne indsatte Statholdere, 1535 Biskop i Lübeck og befalede den ny lære prædiket som den første lutheriske Biskop her. Død 12 maj 1536 i Slesvig.

      ___________

    • Er war der Sohn von Joachim von Reventlow auf Rixdorf und Gram (1450–1519) und dessen Frau Armgard Buchwald von Borstel. Sein vermutlich jüngerer Bruder Iven (~1495–1568) war Berater mehrerer Könige und Herzöge, Amtmann und Landmarschall der schleswig-holsteinischen Ritterschaft. Detlev wurde für den geistlichen Stand vorgesehen, aber studierte zunächst Jura an der Universität Rostock und promovierte 1506 zum Bakkalar.

      Erstmals erwähnt im Dienst des Herzogs von Schleswig Friedrich I. von Gottorf wurde er 1515 als dessen Begleiter zur Hochzeit von Christian II. von Dänemark nach Schweden. Er wurde dann Kanzler des Herzogs und blieb es auch, als der Herzog König von Dänemark wurde. Zusammen mit Melchior Rantzau und Johann Rantzau gehörte er zu den wichtigsten Ratgebern für Friedrichs Sohn Christian III. In seiner Eigenschaft als Kanzler konnte er wichtige Verträge schließen, so 1522 den Bordesholmer Vergleich zwischen Friedrich I. und Christian II.

      1526 wurde er Propst des Zisterzienserinnen-Klosters Reinbek und Domherr zu Hamburg und Schleswig. Zunächst war er ein eifriger Verteidiger des alten Glaubens und reiste sogar nach Wittenberg, um mit Martin Luther zu disputieren. Später wandte er sich dem Luthertum zu und wirkte zusammen mit Johann Rantzau für dessen Einführung. 1529 war er Beisitzer des Flensburger Religionsgesprächs, welches die Ausweisung des Melchior Hofmann und seiner Anhänger zur Folge hatte. Im selben Jahr sorgte er dafür, dass bei der Säkularisation des Klosters Reinbek die rechtliche Kontinuität gewahrt blieb, da die vertriebenen Nonnen das Klostergut offiziell an den König verkaufte.

      1531 wurde er Statthalter und führte während und nach der Grafenfehde Verhandlungen mit Vertretern der gegnerischen Partei wie Christoph von Oldenburg. Nachdem Lübeck 1535 besiegt war, wählte das Lübecker Domkapitel Reventlow zum Nachfolger des katholischen Bischofs Heinrich Bokholt († 15. März 1535), um auf diese Weise der Einmischung des Königs in die Bischofswahl zuvorzukommen. Reventlow führte die Reformation im Bistum Lübeck durch, aber starb schon im Frühjahr des Jahres 1536.
    Person-ID I2848  Reventlow
    Sidst ændret 30 apr. 2025 

    Far AnerJoachim Reventlow
              f. ca. 1450  
              d. 1519 (Alder 69 år) 
    Mor AnerAbel Buchwald
              f. ca. 1459, Neversdorf, Tyskland, Segeberg,Slesvig-Holsten Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. eft. 1519 (Alder > 61 år) 
    Familie-ID F34000  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsBeskæftigelse - Biskop https://digital-stadtbibliothek.luebeck.de/viewer/image/MsLub263/195/LOG_0015/ - 1535 - Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 12 maj 1536 - Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Heraldik
    Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold
    Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold


    Wappen des Bischofs w:de:Detlev von Reventlow (Bischof), in der Rehbein Chronik, Heft K, Bl. 70v, Ms. Lub. 2° 63 , Stadtbibliothek Lübeck


    https://digital-stadtbibliothek.luebeck.de/viewer/image/MsLub263/195/LOG_0015/