PortrætterSlægten Reventlow:
Conrad Georg Reventlow(1749 - 1815)
Stik fra 1808 udført af N. Nissen. Conrad Georg Reventlow var på dette tidspunkt 59 år gammel.
Andre slægter:
Fanny, Comtesse Schaffalitzky de Muckadell(1863 - 1901)
Slotte og Herregårde
tranekaer1.jpg
Heraldik
Reventlow, Ferdinand 1855-1928
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Betænksom og Beslutsom
Gravsten og epitafier
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.
Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
|
|
| |
 før 1488 - eft. 1547 (> 61 år)
|
Search using:
|
før 1488 - eft. 1547 (> 61 år)
| Fødsel |
før 1488 |
| Død |
eft. 1547 |
Mühlberg, Sachsen, Tyskland |
| |
| Far |
Lyder Reventlow f. Skønnet 1440 |
| Mor |
Mette Breide |
| |
Skønnet 1440 -
| Fødsel |
Skønnet 1440 |
| |
| Far |
Lyder Reventlow f. før 1410 |
| |
| Familie |
Mette Breide |
| Børn |
| | 1. Lyder Reventlow f. før 1488 |
|
| |
| |
| Far |
Hans Breide |
| |
| Familie 1 |
Erik Schrandi |
| |
| Familie 2 |
Lyder Reventlow f. Skønnet 1440 |
| Børn |
| | 1. Lyder Reventlow f. før 1488 |
|
| |
-
| Navn |
Lyder Reventlow |
| Køn |
Mand |
| Fødsel |
før 1488 |
| Family Line |
I. Den holstenske linje |
 |
reventlow.jpg
|
| Kilde |
DAA 1939 p14 - VII c |
| Død |
eft. 1547 |
Mühlberg, Sachsen, Tyskland |
- Dræbt i den Schmalkaldiske Krig - muligvis i slaget ved Mühlberg 24. april 1547
|
| Notater |
- TITEL: Hofastrolog ved Kong Christian III's hof
http://daten.digitale-sammlungen.de/bsb00005296/image_1
Reventlow, Lyder, –1547, Læge og Astrolog, var Søn af Lyder R. til Schalkendorf og Mette Hansdatter Breide. Han studerede i sin Ungdom ved forskjellige udenlandske Universiteter og erhvervede sig Doktorgraden, vistnok 1498, i hvilket Aar han fik en Understøttelse af Hertug Frederik af Gottorp, «da han vilde lade sig vie».
Han har da vistnok været i Hertugens Tjeneste, men kort efter maa den urolige og æventyrlystne Mand have forladt den. 1500 opholdt han sig i Neugard, vistnok Staden af dette Navn i Pommern, og kort efter begav han sig til Kejser Maximilian, ved hvis Hof han nu opholdt sig en Række Aar som Læge og Astrolog. O. 1510 kom han tilbage til Holsten paa et Besøg, og Hertug Frederik fik ham da overtalt til at træde i hans Tjeneste som Livlæge; samtidig forlenedes han med den saakaldte Kongsgaard i Hamborg.
Han virkede, som ovenfor sagt, som Hertugens Livlæge, men tillige nød han stort Ry som Astrolog og Spaamand. Bekjendt er saaledes Fortællingen om, at han i 1515, da han i Hertug Frederiks Følge overværede Christian II’s Bryllup i Kjøbenhavn, ved et Drikkelag spaaede, at Hertugen en Gang skulde blive Danmarks Konge. Ved denne Lejlighed er han maaske ogsaa bleven Ridder, i alt Fald nævnes han som saadan flere Gange i de følgende Aar.
O. 1519 forlod han atter det gottorpske Hof og gik til England, som det synes af Uvilje over, at Hertug Frederik ikke vilde give ham Ret i nogle Ejendomstrætter. I England opholdt han sig til Slutningen af 1526, da han over Holland, hvor han i Middelburg havde en Samtale med den landflygtige Kong Christian II, vendte tilbage til Holsten.
I den følgende Tid var han stærkt optagen af sine Ejendomstrætter. Kongsgaarden i Hamborg var under hans Fraværelse ligefrem bleven forlenet til en anden, men R. gjorde nu Fordring paa at faa den tilbage, hvilket dog ikke lykkedes ham før 1542. Tillige kæmpede han med stor Iver for at komme i Besiddelse af de holstenske Godser Kaden, der havde tilhørt Breiderne, og Gaarz, der var en gammel Reventlowsk Besiddelse, men uden Held.
I øvrigt vides der ikke meget om ham i disse Aar. 1533-34 opholdt han sig paa forskjellige Steder i Danmark og har maaske været i Kong Christian III’s Tjeneste som Læge eller Astrolog. 1538 dræbte han i Nærheden af Altona en Mand, vistnok i Tvekamp, og 1544 opholdt han sig i Lybek. 1545 forlenedes han med Gaarden Hvidøre paa Sjælland og forpligtede sig til at begive sig ind i Riget og bo paa Gaarden. Denne Forpligtelse efterkom han dog ikke, hvilket Kongen i en Skrivelse fra Jan. 1547 lod ham høre. Det er det sidste, vi høre om L. R. Efter nogle, dog ikke ganske sikre, Efterretninger skal han 1546 have begivet sig til Kejser Carl V, der havde kaldt ham til sig i Anledning af en Spaadom af ham om den schmalkaldiske Krig. Paa denne Rejse er han rimeligvis omkommen.
Heinze, Kielisches Mag. II, 131 ff.
Danske Mag. 4. R. III, 232; IV, 249.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. III, 189.
Mitth. d. Vereins f. hamburg. Gesch. IV (1880).
Allg. Deutsche Biogr. XXVIII.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. II, 210 f.
Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 366.
Voss’ Excerpter i Rigsark.
L. Laursen. (Dansk Biogravisk Leksikon - 1900)
|
| Person-ID |
I3055 |
Reventlow |
| Sidst ændret |
10 jun. 2021 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Død - eft. 1547 - Mühlberg, Sachsen, Tyskland |
 |
|
| |