Knud Gyldenstierne f. ca. 1480 d. 30 jul. 1552 Kalundborg Slot, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Detlef Reventlow(1600 - 1664)

Andre slægter:

Otto Ditlev Rosenørn-Lehn(1821 - 1892)

Slotte og Herregårde

Vindeholme

I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender. Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård. Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere. På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen. I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.

Heraldik

Exlibris

Spejlmonogram for Lucie-Marie Reventlow. (1910)

Gravsten og epitafier

Reventlow, Christian Detlev (1775-1851)

  

Herunder hviler det jordiske Klædebaand af Christian Ditlev Greve af Reventlow Til Grevskaberne Christianssæde og Reventlow Født den 28. April 1775 Gift den 24. Juni 1800 med Margrethe Benedicte von Qualen Død den 31. Januar 1851 ________  Guds og Sandheds Erkjendelse i Christo var din rastløse Stræben din utrættelige Virken i Kjærlighed Velsignet være Fader dit Minde! Fulgt være dit Eksempel! ________  Du søgte ærligt efter Sandheds Spor med Alvor efter Vejen til Guds Rige Nu ser i Lys du hvert et dunket Ord og Veiens Maal du fandt, du elskelige.

ca. 1480 - 1552 (72 år)

Search using:

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn Knud Gyldenstierne

Køn Mand

Fødsel ca. 1480

Beskæftigelse

Godsejer, Rigsråd

Bopæl Tim Og Ljungby

Kilde

DAA 1985 p693 105e*

Link https://www.wikiwand.com/da/Knud_Pedersen_Gyldenstierne

Død 30 jul. 1552 Kalundborg Slot, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark

Begravelse Kalundborg Kirke, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark

Knud Gyldenstjerne & Sidsel Ulfstand
Opsat i muren på Kalundborg Kirkegård

Søskende 1 søster

+	1. Kirsten Pedersdatter Gyldenstierne f. ca. 1446 d. 1552 (Alder 106 år) ▻Eiler Stygge, g. før 1510, Rosendal (tidl. Totterupholm), Faxe, Danmark
+	2. Knud Gyldenstierne f. ca. 1480 d. 30 jul. 1552, Kalundborg Slot, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark (Alder 72 år) ▻Sidsel Jensdatter Ulfstand, g. 1529, Glimminge, Skåne, Sverige

Notater

Gyldenstjerne, Knud Pedersen, o. 1480-1552, Rigsraad, var Søn af Peder Nielsen G. til Tim og Regitse
Torbensdatter Bille fra Søholm og maa være født o. 1480, thi 1498 blev han indskreven ved Kjøbenhavns
Universitet.

1502 deltog han som Hofsinde i den unge Christian II’s Tog mod Elfsborg; 1517 blev han Lensmand
paa Aalholm, men mistede kort efter denne Forlening, da han beskyldtes for at have været sin Fætter Torben Oxe
behjælpelig ved Dyvekes formodede Giftmord. Han kastedes i Fængsel, men frigaves mod at forpligte sig til ikke
mere at vise sig for Kongens Øjne og opholdt sig i den følgende Tid paa sin Gaard Tim ved Ringkjøbing. Sin
voldsomme Karakter viste han dog ogsaa her; thi kort efter klagedes til Christian II over en raa og voldsom
Adfærd, han havde vist mod en Bonde. – Af Frederik I blev K. G. strax 1523 udnævnt til Lensmand paa
Vordingborg og deltog fra nu af lige til sin Død paa en meget fremtrædende Maade i Tidens Begivenheder. I Juli
1524 har han medbeseglet den af en Del Adelsmænd indgaaede Forpligtelse til at modstaa Luthers Kjætteri, blev
af Frederik I udnævnt til Fodermarsk og deltog som saadan det følgende Aar i Kampen i Skaane mod Søren Norby,
men sendtes i Juni Maaned af Johan Rantzau og de skaanske Raader til Sverige for at fremskynde den af Kong
Gustav lovede Hjælp. Han skal have været meget ivrig for at faa Søren Norbys fangne Medhjælper Otte Stigsen
(Ulfeldt) henrettet, af Forbitrelse over, at denne havde ladet afbrænde Lyngbygaard i Skaane, der havde
tilhørt den 1523 afdøde Jens Holgersen Ulfstand, med hvis Datter Sidsel K. G. fik denne Gaard i Besiddelse;
men, tilføjer Sagnet, da Otte Stigsen lovede at vise ham, hvor en af Christian II efterladt Skat af arabisk
Guld var gjemt, fik han ham benaadet, men nu kunde Otte Stigsen ikke finde Skatten, hvorover K. G. maatte døje
megen Spot af sine jævnlige. Sagnet er dog vist upaalideligt; i alt Fald synes K. G. først o. 1528 at være
bleven gift med Sidsel Ulfstand.

l Avg. 1525 ombyttede K. G. Vordingborg Len, som Henrik Gjøe nu fik (ovfr. S. 29), med Kalundborg og blev 1529
optagen i Rigsraadet. Som Rigsraad ledsagede han samme Aar Kongens Søn Hertug Christian paa dennes bekjendte
Rejse til Norge for at ordne de urolige Forhold i dette Rige. I Maj 1531 maatte han afstaa Kalundborg Len til
Mogens Gjøe, men forlenedes til Gjengjæld med Nykjøbing Slot paa Falster, der hørte til det Enkegods, der var
bestemt for Frederik I’s Dronning Sophie. Som Lensmand her fik han en Del at gjøre med Graabrødrenes Opgivelse
af deres Kloster, uden dog selv endnu at have sluttet sig til Luthers Parti. Da Christian II i Juli Maaned
1532 var bragt til Kjøbenhavn, overdroges det K. G. tillige med Otte Krumpen og et Par holstenske Raader at
føre den ulykkelige Konge til Sønderborg (9. Avg. 1532). Det var første Gang, de atter saas siden Dyvekes
Dage. Sit Had til Kongen skal han ved denne Lejlighed have vist paa en raa Maade, i det han med voldsom Haand
rev det gyldne Vlieses Ordenskjæde af Kongens Hals, ja endog skal have trukket ham i Skjægget, en Raahed, der
fremkaldte stor Forbitrelse mod ham hos Christian II’s Tilhængere.

Paa Herredagen i Kjøbenhavn 1533 efter Kong Frederiks Død sluttede K. G. sig til det katholske Parti; han var
saaledes blandt Hans Tausens Dommere. I Juni 1534 sendtes han i Anledning af Grev Christoffers Angreb paa
Holsten af det sjællandsk-skaanske Raad til Hertug Christian (III) for at undskylde, at Raadet paa Grund af de
i Malmø udbrudte Uroligheder ikke for Øjeblikket kunde yde Hertugdømmerne den traktatmæssige Hjælp. Her fra
vendte han tilbage til Kjøbenhavn til det til St. Hansdag berammede Kongevalg; men da Grev Christoffer
pludselig landede paa Sjælland, ilede han tilbage til sin Forlening Nykjøbing. Han søgte forgjæves at faa
Vaabenstilstand indtil Mikkelsdag for imidlertid at kunne sætte sin Lensherre, Dronning Sophie, ind i
Forholdene, men maatte 22. Avg. overgive Slottet til Anders Bille og Mikkel Blick, der vare sendte imod ham
med en stor Krigsmagt, og blev som Fange ført til Kjøbenhavn, hvor han nu udsonede sig med Grev Christoffer og
blev dennes Lensmand paa Krogen (Kronborg). I Slutningen af Aaret deltog han i den skaanske Adels Felttog mod
de Tropper, som Kong Gustav havde sendt Christian III til Hjælp. I Jan. 1535 blev han derpaa stævnet til Møde
i Kjøbenhavn, men tillige med en Del andre Rigsraader under den store Forbitrelse, som den Skaanske Adels
Frafald fra Greven havde fremkaldt, uden videre tagen til Fange og 20. Maj ført til Malmø, hvor han sad
fængslet, indtil han i Jan. 1536 tillige med de øvrige fangne Adelsmænd førtes til Meklenborg. Efter
Kjøbenhavns Overgivelse i Juli 1536 overgaves han til Christian III, sad i nogen Tid som Fange i Rensborg og
senere i Kjøbenhavn, indtil han 28. Okt. fik sin fulde Frihed mod at forpligte sig til Troskab mod Christian
III og dennes Slægt. Han fik strax sin Plads i Rigsraadet tilbage og blev udnævnt til Marsk. Meningen hermed
synes at have været, at han skulde have afløst Hr. Tyge Krabbe som Rigsmarsk, og han kalder sig i et Brev af
3. Dec. ogsaa «Danmarks Riges Marsk»; men Tyge Krabbe beholdt dog Stillingen som Rigsmarsk; K. G. blev derimod
«Hofmarskal», og saaledes adskiltes fra nu af disse to tidligere forenede Embeder.

Under Christian III indtog K. G. saaledes atter en betydelig Stilling; 1537 fulgte han Kongen til Fyrstemødet
i Brunsvig, deltog 1539 i Forhandlingerne i Brømsebro med Gustav Vasa og ledsagede 1548 den unge Hertug
Frederik (II) paa dennes Hyldingsrejse til Oslo. Ogsaa Kalundborg havde han 1536 faaet tilbage, og i Aaret
1549 blev det ham, der her skulde faa Opsyn med den fangne Christian II, med hvem han i sin Ungdom havde haft
saa mange baade gode og onde Dage. Aarene havde dog nu mildnet dem begge; de nærmede sig begge stærkt det 70.
Aar. Mod Kong Christian synes K. G. ogsaa nu at have vist saa stor Lemfældighed, som det gik an efter de
Paalæg, han stadig modtog om at passe godt paa Fangen. Den tidligere saa strænge og voldsomme Mand var ogsaa
bleven gudfrygtig. Han har saaledes efterladt sig en lang Salme «om vor kristelige Tros Artikler og
besynderlig om vor Herre Jesu Christi Pines Historie». Hverken Indhold eller Form bærer mindste Spor af
poetisk Begavelse; men Peder Palladius K. G. døde paa Kalundborg 20. Juni 1552. Med Sidsel Ulfstand, der først
døde 1575, og som skal have været en virksom og kraftig Kvinde, havde han 7 Børn, deriblandt de her nævnte
Sønner Axel og Peder. – Et mærkeligt Vidnesbyrd om sit Had til Sigbrit efterlod han sig paa Tim i selve
Sigbrits Ligsten, som han skal have opstillet paa Tim og ladet været Gjenstand for Haan af forskjellig Art.
Stenen har vel været bestemt til at skulle dække Sigbrits Grav ved Datterens Side i Karmeliterklosteret i
Helsingør. Brudstykker af denne mærkelige Ligsten ere gjenfundne ved Timgaard.

Allen, De tre nord. Rigers Hist. II, 320 f. Skånska Herregårdar IV: Trolle-Liungby, m. Till. Ny kirkehist.
Saml. IV, 428 ff. Aarh. f. nord. Oldk. og Hist. 1879, S. 56 ff.

A. Heise.

Person-ID I3143 Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow

Sidst ændret 8 jan. 2024

Far	Peder Nielsen Gyldenstierne d. 1492
Mor	Regitze Bille f. ca. 1440, Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark begr. Ringkøbing, Danmark, Tim
Familie-ID	F30301	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Sidsel Jensdatter Ulfstand
f. ca. 1510, Glimminge, Skåne, Sverige
d. 1575 (Alder 65 år)

Ægteskab 1529 Glimminge, Skåne, Sverige

Alder ved vielsen Han: ~ 49 år - Hun: ~ 19 år.

Børn 1 son and 2 daughters

+	1. Regitze Gyldenstierne d. 27 jul. 1576
+	2. Margrethe Knudsdatter Gyldenstierne f. ca. 1527 d. 20 aug. 1581, Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark (Alder 54 år)
+	3. Axel Gyldenstierne f. ca. 1542, Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark d. 13 jul. 1603, Sandviken, Gotland, Sverige (Alder 61 år)

Familie-ID F28164 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Ægteskab - 1529 - Glimminge, Skåne, Sverige
	Barn - Axel Gyldenstierne - ca. 1542 - Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
	Død - 30 jul. 1552 - Kalundborg Slot, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark
	Begravelse - - Kalundborg Kirke, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark