Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlef Reventlow
(1735 - 1759)

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.



Andre slægter:

Albrecht Christopher Carl Ludvig Schaffalitzky de Muckadell
(1859 - 1939)

Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen 60 års fødselsdag Personer: 1. række nederst fra venstre: 1.1. Karen M. L. Cederfeld de Simonsen 1.2. Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen ("Pim") 1.3. Elisabeth I. M. Ce Fderfeld de Simonsen ("Søs") 2. række (siddende) fra venstre: 2.1. Bror Carl A. Cederfeld de Simonsen (stående) 2.2. F. J. Elisabeth Cederfeld de Simonsen ("Lida") g. Preben Bille-Brahe 2.3 Marie Charlotte Frederikke Uldall ("Charle") g. Cederfeld de Simonsen 2.4 Benny Caroline Andrea Sophie Treschow ("Bebbe") g. Cederfeld de Simonsen 2.5 Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen 2.6 H. Christian C. F. Cederfeld de Simonsen (stående) 3. række fra venstre: 3.1 "tante Putte" - hvem er det? 3.2 Metha Lodberg g. Schaffalitzky de Muckadell 3.3 Edele S. C. E. Cederfeld de Simonsen ("Ede") g. Julius Ahlefeldt-Laurvig 3.4 Jeromia C. Bille-Brahe-Selby ("Roma") g. Petersdorff 3.5 Ellen Bille-Brahe 
4. række fra venstre 4.1 ?? Hovedet næsten skjult 4.2 ?? 4.3 ?? 4.4 Lissie Benchard g. Frederik Vilhelm Treschow 4.5 ?? Delvis bag ved Lissie Treschow 4.6 Agnes M. M. A. Hansen ("Aggie") g. Oluf Bille-Brahe 4.7 Albrecht C. C. L. Schaffalitzky de Muckadell 5. række fra venstre 5.1 Julius Ahlefeldt-Laurvig 5.2 ?? 5.3 Erik Schaffalitzky de Muckadell 5.4 ?? 5.5 Oluf Bille-Brahe 5.6 ?? 5.7 Christian D. Schaffalitzky de Muckadell 5.8 Dr. Balle (hvem er det??) 5.9 Frederik Vilhelm Treschow 5.10 Gustav Ludvig Vad 5.11 Bent Schaffalitzky de Muckadell


Slotte og Herregårde


Sandbjerg
Sandbjerg

Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg

Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.

Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.

Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.

Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.

1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.

I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.



Heraldik


reventlow_segl_1652.jpg
reventlow_segl_1652.jpg



Gravsten og epitafier


Charlotte Amalie Reventlow f. Holstein (1736-1792)
Charlotte Amalie Reventlow f. Holstein (1736-1792)

Kisteplade, Horslunde kirke

Her hviler de jordiske Levninger af CHARLOTTE AMALIE Enkegrevinde REVENTLOW Föd Grevinde HOLSTEIN til LETHRABORG Fra Hendes Födsel d 27. Jun 1736 Glædede hun med daglig voksende Fryd en værdig Fader JOHAN LUDWIG Greve til LETHRABORG Ridder af Elephanten, medlem af Geheime Raadet. Hun forlod hans Huus i Aug 1762 Og gjorde ved sin Kiærlighed lykkelig CHRISTIAN DITLEV, Greve til REVENTLOW og CHRISTIANSSÆDE Ridder af Elephanten, Geheime Conferens Raad, Hvis Huuslige lyksaglighed befæstedes og udvidedes ved Hende Hvis Börn - Hun selv gav ingen Livet - fandt I Hende den ömmeste omhÿggeligste Moder. Enke fra 30te Mart. 1775 Strakte Hun Hendes kiærlige Forsorg til Hendes Börn, Slægtninger, Venner og Alle med den utretteligste Virksomhed og Selvfornægtelse, Ved Forsÿnet bestemt til Stedse at erstatte Savnet af en Ægtefælle eller Moder opfÿldte Hun sit Kald i det störste Omfang Sand Kiærlighed og Tillid til den Höieste, Virksom Dyd uden glimrende Sminke opoftelse af egen Fordeel til andres Nytte Sandruehed i Ord og Gierninger Ömt usvigeligt Venskab Redebonhed i Raad og Daad for hver der savnede dem Sand Gavmildhed mod Trængende og Forladte Disse herlige Egenskaber udmærkede Hendes Bane som Hun endte d. 13. Jun 1792 Med den Sindsroe et velfört Liv alene giver Hvo elskede og agtede Hende ikke i Hendes Liv? Hvo græder ikke ved hendes Död? Salig er den, som ligner hende! Evige glæder vente hans Aand i de himmelske Boliger Græder ei Börn, Slægtninger, Venner men lever som Hun! _____ Hist er Hun nu, Fordi Hun var saa ædel her, Her var Hun ædel, for at være hvor Hun er.
   

Herluf Trolle

Herluf Trolle

Mand ca. 1516 - 1565  (49 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Herluf Trolle 
    Køn Mand 
    Fødsel ca. 1516  Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Ordner 20 aug. 1559 
    Ridder af Elefanten 
    Elefantordenen
    Død 25 jun. 1565  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 1 bror og 2 søstre 
    Notater 

    • Herluf Trolle (omkring 1516 på Lillø Slot i Skåne - 25. juni 1565 i København), dansk admiral.

      Den danske søhelt blev født som det tolvte af den skånske adelsmand Jakob Trolles femten børn, den 14. januar. Fødeåret er ukendt, men er beregnet til 1516.

      Som 19-årig blev han sendt til København for at studere ved Vor Frue for derefter at studere i Wittenberg. Han giftede sig med den unge smukke Birgitte Gøye, der var datter af skatmester Mogens Gøye.Deres meget intime kærlighedsbreve er verdenskendte. [Kilde mangler] Både Trolle og hans kone var kendt for deres ydmyge liv og gode kirkevaner. Herluf Trolle var kulturens mand, han oversatte blandtandet Davids 3. salme og Te Deum til dansk. Han fremmede litteratur og lærdom ved at uddanne folk i trange kår. I 1559 blev Trolle udnævnt til admiral over den danske flåde. I 1563 overtog han Peder Skrams post som øverste admiral.

      Med hjælp fra to andre danske skibe angreb Herluf Trolle det svenske flagskib Jutehataren ("jydehaderen"), der også blev kaldt Makalös ("mageløs") fordi det var det største skib på Skandinaviens have,men kampen blev indstillet, da natten faldt på. Klokken seks den følgende dag angreb danskerne igen Makalös, og det overgav sig. Men det sprang umiddelbart efter i luften og dræbte over 300 danske ogsvenske søfolk. Den svenske admiral blev taget til fange, og resten af den svenske flåde flygtede til Stockholm. Trods store skader på flåden og flagskibet Fortuna angreb Trolle den svenske flåde den14. august. Svenskeflåden blev ledet af den kendte finske admiral Klaus Horn, Herr af Joensuu. Man blev på søen til 13. oktober.

      Trolle brugte det meste af den følgende vinter på Herlufsholm, hvor han lagde de sidste planer for sin drøm om en skole for frie mænds børn. Desuden brugte han megen tid i København på at stable en nyflåde på benene. Den 1. juni 1565 satte han sejl mod den svenske flåde. Klas Horn, den svenske admiral, havde været til søs i længere tid og det med en flåde, der var den danske overlegen. Den 4. junimødtes de to admiraler tæt ved Femern (Fehmarn). Kampen var hård, men flåderne trak sig til sidst hver til sit for at kunne reparere deres respektive skader. Trolle var blevet alvorligt såret i lår ogskulder, men nægtede at lade sig tilse af skibslægen, før hans mandskab var blevet tilset. Denne beslutning blev hans død, han døde i København den 25. juni, 17 dage efter, at han var sat i havn.

      Herluf Trolle nåede ikke at se Herlufsholm som skole. Hans kone Birgitte Gøye ledede den en kort tid, indtil den blev overtaget af Arild Huitfeldt.

      Herluf Trolle spurgte:

      Vide I, hvorfor vi hedde herremænd, hvi vi bære guldkæder og have jordegods og vil være højere agtet end andre? Derfor at når konge og herre, land og rige have det behov, da skal vi rigets fjender afværge, beskytte og beskærme med al magt og formue vort fædrene rige, at vore undersåtter må bo og være udi fred og rolighed. Ja, vil vi have det søde, må vi også tage det sure med.
    Person-ID I3464  Reventlow
    Sidst ændret 18 jun. 2024 

    Far AnerJacob Trolle
              f. 26 jun. 1475  
              d. 7 apr. 1546 (Alder 70 år) 
    Mor AnerKirsten Herlufsdatter Skave  
              d. 28 okt. 1534, Knabstrup, Holbæk, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F25435  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerBirgitte Gøye
              f. 1511, Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 4 sep. 1574, Sortebrødreklosteret, Sct. Mortens Sogn, Næstved, Tybjerg Herred, Præstø Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 63 år) 
    Ægteskab 16 nov. 1544 
    Alder ved vielsen Han: ~ 28 år og 11 måneder - Hun: ~ 33 år og 11 måneder. 
    Familie-ID F32664  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 8 apr. 2021 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - ca. 1516 - Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 25 jun. 1565 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Billeder 2 Billeder