Portrætter

Slægten Reventlow:

Christine Ermegaard Reventlow
(1711 - 1779)

1711 - 1779 * m. Frederik Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1706-1761)


Andre slægter:

Elisabeth Skeel
(1696 - 1760)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Reventlow, Heinrich 1724-1807
Reventlow, Heinrich 1724-1807

Ridder af Dannebrog

Symbolum: "VIRTUTEM COMITAT ET FAMA ET CONSCIENTIA SALVA"



Gravsten og epitafier


Gravsten
Gravsten

Harlan Cemetary, Shelby County, Iowa, USA
   

Steen Rosensparre

Steen Rosensparre

Mand 1523 - 1565  (42 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Steen Rosensparre 
    Køn Mand 
    Fødsel 17 okt. 1523 
    Beskæftigelse
    • Rigsråd
    Bopæl Skarhult, Malmöhus, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Død 29 nov. 1565  Svartrå, Halland, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Skarholt Kirke, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Steen Rosensparre (7. september 1523 – 20. oktober 1565) til Skarholt, skånsk adelsmand og dansk rigsråd.

      Han var søn af Jens Torbernsen Rosensparre og Birgitte Steensdatter Bille. Ved faderens død (1530) var han kun 7 år gammel, og han blev opdraget af sin mor på den fædrene gård Skarholt (svensk Skarshult) og blev nært knyttet til sin mors slægt, Billerne.

      I 1551 fik han Vordingborg Slot i forlening, og det følgende år overtog han styret af det vigtige Kalundborg Slot og Len, som krævede en særlig påpasselig vogter, efter at kong Christian 2. havde fået ophold der. Han synes at have løst denne opgave på en værdig måde.

      Omtrent samtidig (i 1551 eller 1552) blev han gift med Ide Munk og Oluf Nielsen Rosenkrantz' datter Mette, og efter at han ved sin mors død i 1553 havde overtaget Skarholt og året efter arvet Vester Vallø efter sin svigerfar, indtog han både som lensmand og godsbesidder en fremtrædende plads i højadelens rækker. Hans indflydelse steg yderligere, da Frederik 2. kort efter sin tronbestigelse forlenede ham med Bosø Kloster (1559) og i 1562 udnævnte ham til medlem af rigsrådet.

      Han var aktiv i Den Nordiske Syvårskrig, hvor han indtil 1564 forblev på Kalundborg, hvor han som statsfanger modtog tre svenske gesandter, hvis anholdelse i København havde været en medvirkende grund til krigens udbrud. Han blev imidlertid i sommeren 1564 udset til sammen med sin svoger Peder Bille at overtage den vanskelige stilling som kongelig krigskommissær hos feltherren, grev Günther af Schwarzburg, med den særlige opgave at få bragt gang i krigsførelsen. Sammen med dem udnævntes kort efter Jørgen Lykke og Lave Brahe til at danne et øverste krigsråd til støtte for, men også som et slags opsyn med, den øverste feltherre. Det blev væsentlig Rosensparre og Peder Bille, som kom til at udføre dette hverv først over for grev Günther og senere over for Daniel Rantzau, efter at det kortvarige interregnum, hvori Otte Krumpen havde ledelsen, var forbi. Rosensparre kom således til at deltage i hele den resultatløse krigsførelse, som kendetegnede årene 1564-65. Både han og svogeren var ivrigt stemte for en energisk krigsførelse, men alt strandede på en elendig administration, som aldrig kunde skaffe penge og proviant. Slaget ved Axtorna dannede en glimrende afslutning på et sørgeligt år. Men i dette slag faldt Rosensparre 20. oktober 1565. Han var den dag den øverste krigskommissær i Peder Billes fravær og blev skudt under forfølgelse af fjenden.

      Han blev begravet i Skarholt Kirke. På graven i kirken er Steen Rosensparre afbildet i naturlig størrelse, iklædt fuld rustning og med et sværd ved sin side. Ved et restaureringsarbejde i 1940'erne blev gravkammeret åbnet. Her fandt man Rosensparres sværd, som var blevet begravet med ham.

      Sønnen Oluf rejste en mindestøtte over ham på selve valpladsen. Da Halland blev svensk, blev den ødelagt og fjernet , men den hallandske Fornminnesforening rejste i 1866 på ny en mindesten på stedet, hvor han var faldet. Den står endnu.
    Person-ID I3473  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 15 maj 2016 

    Far AnerJens Eller Niels Torbernsen Rosensparre
              f. før 1500  
              d. 26 jan. 1531 (Alder > 31 år) 
    Mor AnerBirgitte Steensdatter Bille
              f. ca. 1480, Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 31 jul. 1553 (Alder 73 år) 
    Familie-ID F34502  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerMette Olufsdatter Rosenkrantz
              f. ca. 1533  
              d. 2 apr. 1588, Skarhult, Malmöhus, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 55 år) 
      Other partners: Peder Oxe 
    Børn 1 son and 1 daughter 
    Familie-ID F34959  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsBopæl - - Skarhult, Malmöhus, Sverige Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Berete Rosensparre - ca. 1548 - Skarhult, Malmöhus, Sverige Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Oluf Rosensparre - 15 sep. 1559 - Bosjökloster, Höör, Sverige Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 29 nov. 1565 - Svartrå, Halland, Sverige Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder 2 Billeder